Kommunerne har udpeget områderne: Nu skal potentialet undersøges

Omlægningsplanerne er nu faldet på plads i næsten samtlige af de 23 lokale treparter. Omlægningsplanerne er reelt potentialekort, der skal vise, hvor der muligvis kan etableres lavbunds- eller vådområdeprojekter i de kommende år. 

I mange kommuner har lodsejerinddragelse været en vigtig del i processen med at skabe omlægningsplanerne. Og lodsejerne er troligt mødt op, når de har været inviteret. Og fordi landbruget som erhverv har deltaget aktivt og konstruktivt, er der en forventning om, at grundlaget er stærkt i forhold til den videre proces.

”Med omlægningsplanerne på plads begynder arbejdet nu at bevæge sig fra kort til virkelighed. Potentialekortene viser kun, hvor der kan være muligheder – ikke hvad der faktisk bliver sat i gang. Det kræver de næste måneders faglige vurderinger og dialog med lodsejerne, og det er netop det, næste fase kommer til at handle om,” forklarer Stine Bundgaard Larsen, politisk chef i SAGRO.
 

Arealomlægninger er frivillige – opgaven er bunden

Frivillighed er og skal være det bærende princip for arbejdet. Ingen lodsejere skal tvinges til arealomlægninger – det er udgangspunktet for både Den grønne trepart og omlægningsplanerne. 

For den enkelte lodsejer bliver det nu mere konkret, og her er det vigtigt at have fokus på muligheder og værdier. For med arealomlægninger følger der ikke kun begrænsninger - der åbnes op for en række muligheder.

Imens den enkelte lodsejer forholder sig til omlægningsprojekter i lokalområdet, skal alle være bevidste om, at et stort flertal i Folketinget har besluttet, at drivhusgasreduktionerne skal finde sted, og at udledningerne af kvælstof til vandmiljøet skal reduceres.

”Det betyder derfor, at landbruget står overfor en bunden opgave, hvor frivilligheden reelt ligger i, hvordan vi vil løse opgaven – ikke om vi vil,” siger Stine Bundgaard Larsen. 

Hvad er omlægningsplanerne egentlig?

Omlægningsplanerne – eller potentialekortene – giver et samlet overblik over de arealer, hvor kommunerne i de kommende år vil undersøge muligheden for at etablere lavbunds- og vådområdeprojekter. Kortene er blevet til i et tæt samarbejde i de lokale treparter, hvor kommuner, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og landbrugets organisationer har siddet ved samme bord. 

 

”Hvis ikke landbruget havde været med i Treparten, havde kortene set helt anderledes ud. Lokalkendskabet fra lodsejerne er blandt andet det, der gør planerne realistiske frem for teoretiske,” siger Stine Bundgaard Larsen.

Formålet med kortene er at pege på de steder, hvor der både fagligt og praktisk kan være potentiale – men uden at nogen lodsejer forpligtes til noget.

 

 

Hvad sker der herfra?

Med omlægningsplanerne på plads går processen nu videre i kommunerne. Planerne skal endeligt godkendes politisk, og derefter begynder arbejdet med at vurdere hvilke projektområder, der først skal undersøges nærmere.

”Det er vigtigt at huske, at kommunerne og Naturstyrelsen ikke kan sætte alle projekter i gang på én gang. Der vil blive prioriteret, og nogle steder kommer til at blive undersøgt før andre. Det betyder ikke, at et område er mindre interessant – det er bare sådan, man får lavet fagligt ordentlige forundersøgelser,” siger Stine Bundgaard Larsen.

For mange lodsejere kan det derfor være helt naturligt, at der går noget tid, før de hører mere, selv om deres areal ligger i et udpeget område. Det er en del af den samlede proces, som nu bevæger sig fra plan til praksis.

 

 

Omlægningsplanerne er dynamiske

Selv om omlægningsplanerne nu ligger klar, er de langt fra skrevet i sten. Nye muligheder kan opstå, efterhånden som der kommer mere viden på bordet, og nogle områder kan vise sig ikke at være egnede, når de første forundersøgelser går i gang. Det er en naturlig del af processen – ikke mindst fordi både faglighed og frivillighed skal følges ad.

Disse to principper – faglighed og frivillighed – er ifølge Stine Bundgaard Larsen helt centrale, hvis omlægningsarbejdet skal lykkes i praksis – og være styrende for foreningernes arbejde med treparter generelt.