Lus, mangan og kemi på lager: Efterårstjek i marken

I vintersædsmarkerne er det tid til at komme helt tæt på planterne. Lusene skal holdes i skak, og det kræver, at man går marken igennem og tjekker, om der sidder lus på to til tre procent af planterne. Er der det, bør marken sprøjtes for at undgå angreb af havrerødsot.

Erfaringen viser, at et udbrud af rødsot kan blive både dyrt og besværligt at håndtere, så en forebyggende indsats på det rigtige tidspunkt er den bedste strategi.

Mangankontrol på de tidligt såede marker

Samtidig bør manganforsyningen være i fokus. Fra tre- til firebladstadiet begynder planterne for alvor at have gavn af mangan. Det gælder især på tidligt såede marker og på nykalkede arealer, hvor risikoen for mangel er størst.

De sidst såede marker er endnu ikke klar til behandling, men det er en god idé at planlægge indsatsen nu, så der kan handles hurtigt, når tidspunktet er rigtigt.

Efterårets regn skaber udfordringer

På marker, der blev sået lige før de seneste store regnskyl, ses flere steder dårlig fremspiring. Mange af frøene er smattede eller gået til, og det betyder, at der kan blive behov for at reetablere dele af marken til foråret.

Det er dog sjældent en god idé at forsøge at reparere i efteråret – jorden er ofte for våd, og risikoen for gentagne problemer er stor.

Køb kemi, før forbuddene rammer

En anden vigtig opgave lige nu er at få styr på lageret af planteværn. Flere midler står over for udfasning, blandt andet visse svampemidler og produkter med diflufenikan (DFF).

Derfor er det fornuftigt at planlægge sæsonens behov i samarbejde med sin rådgiver og købe hjem i god tid. Det gælder især til strategier i hvede, vårbyg og kartofler, hvor nogle af de kendte midler snart ikke kan anvendes længere.

Satellitkontrol og dokumentation

Flere landmænd har fået besked om at indsende billeder som dokumentation for klipning eller slåning i forbindelse med satellitkontrollen. Det kan gøres direkte i Landbrugsstyrelsens app, men man kan også få hjælp gennem rådgivningen, hvis der opstår problemer.

Det vigtigste er at reagere hurtigt, så der ikke opstår misforståelser, som kan forsinke udbetalinger eller give unødigt administrativt besvær.

Efterafgrøder og kvikbekæmpelse

Fra den 20. oktober må efterafgrøder sprøjtes ned men dog ikke i majsmarker. Det kan være en god idé at nedvisne efterafgrøderne, især hvis der er problemer med kvik.

Kvikbekæmpelse i efteråret giver langt bedre effekt end om foråret. Med omkring 1000 gram aktivstof pr. hektar og en solrig dag kan man opnå et solidt resultat. Det betyder måske knap så kønne, gule marker i vintermånederne, men effekten på ukrudtet er markant bedre.

Et solidt punktum for vækstsæsonen

Efteråret markerer afslutningen på en lang vækstsæson. Kartoflerne er ved at komme op, græsset er høstet, og majshøsten nærmer sig sin afslutning.

Selvom vejret har drillet de sidste såninger, ser udbytteniveauet for året generelt fornuftigt ud. Med lidt planlægning og rettidig omhu i efteråret står markerne stærkt til den kommende sæson.