Udgivet d. 08-12-2025
Høj forskel i den økologiske merpris, tidsånden og ikke mindst en trepart, som skriger på kløvergræs, er blandt argumenterne for at konvertere til økologi, mener Birgitte Kjemtrup Høyer fra ØkologiRådgivning Danmark.
Der er nok at forholde sig til som kvægbruger i disse dage, hvor kvælstof, treparter og skiftende mælkepriser løber med opmærksomheden de fleste steder. Men måske er det i virkeligheden et oplagt tidspunkt til en endnu større overvejelse; nemlig en omlægning til økologi.
Det mener kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, Birgitte Kjemtrup Høyer, i hvert fald. ”Det er måske ikke så overraskende, at jeg slår et slag for økologien, men selv uden mine ideologiske briller er timingen god. Lige nu ser vi den højeste merpris for økologisk mælk, vi har haft i årtier, og vi – og SEGES og Agrocura - tror ikke på, at forskellen udligner sig foreløbigt. Alene fordi det tager længe, før den økologiske produktion for alvor ryger i vejret,” siger hun og fortsætter:
”Selvom økologien tog et slag på efterspørgslen i 2022, tror jeg personligt også på, at økologien kommer til at spille en større rolle fremover. Økologisk produktion leverer simpelthen på så mange af de parametre, som samfundet efterspørger, at det kommer til at fylde mere i forbrugernes bevidsthed.”
Få sat dine flueben
Økologisk landbrug er naturligvis en anderledes disciplin end det konventionelle, men det bør ikke være håndværket, der afskrækker landmænd for at omlægge. De fleste mælkeproducenter, som får økologien ind under huden, er glade for produktionsformen, og det er sjældent, at økologerne har smækket med dørene i de perioder, hvor de har været tvunget til at blive konventionelle.
Det fortæller Birgitte Kjemtrup Høyer – og understreger, at betragtningen står for egen regning.
”Vi oplever en sjælden gang, at det er det økologiske regelsæt, der spænder ben for en omlægning. Oftest handler det dog om at kunne finde et mejeri, at have en villighed til at investere hegn, drivveje og ekstra plads - og så have en villighed til at dyrke kløvergræs. Kan du sætte flueben hér, går resten nogenlunde ligetil,” forklarer hun.
Den egnede jord handler dels om at kunne finde minimum 0,2 ha per ko, der kan omlægges med kløvergræs inden for 1,5-2 km fra stalden, så det er realistisk at få køerne ud – og så have areal nok, eget eller forpagtet, til at dække sit grovfoderbehov.
Minimal frygt for gentagelse
Den første tanke, der nok falder de fleste konventionelle mælkeproducenter ind, er de enorme bølger, der skyllede ind over den økologiske mælkeproduktion, da et fejlet eksporteventyr resulterede i en nedskæring på 100 millioner kg øko-mælk om året.
Den slags historier fæstner sig typisk hos landmænd, som skal have hånden på kogepladen, men Birgitte Kjemtrup Høyer tror alligevel på, at fadæsen ikke gentager sig, hvis konventionelle begynder at lægge om.
”Situationen i dag er anderledes, og priserne afspejler i højere grad de europæiske forbrugeres ønsker. Vi skal heller ikke glemme, at selvom økologien fylder meget lidt i trepartens tekst, fylder den enormt meget i løsningerne. Kløvergræssets gode egenskaber, biodiversitet og dyrevelfærd kommer ikke til at gå i glemmebogen, og der bliver plads til langt flere økologer,” siger hun og slutter:
”Så det er helt sikkert tid til at gå i dybden med overvejelserne. Måske få lavet et omlægningstjek. Så er du klar til at trykke på knappen, når mejerierne åbner op for nye økologer”
Tilmelding til nyhedsbrev