ESG-arbejde kan være en ret diffus størrelse, og ønsket om detaljerede ESG-rapporter er nok ikke udsprunget blandt landmænd, som i forvejen skal balancere biologi, bureaukrati og bundlinjer. Men det er ikke desto mindre et område, som landmanden bør forholde sig til på sober og seriøs vis. 

Det er hovedbudskabet denne dag, hvor Grobund har sat to bankfolk fra Nordea og to ESG-rådgivere fra SAGRO stævne på Storm Nordgaard ved Odense. Her har Lars Storm en svineproduktion med 1.060 årssøer, og det er ikke tilfældigt, at det er her, vi mødes. 

Lars Storm er nemlig med helt forrest i feltet i forhold til ESG-rapportering, og hans rapport bliver fremhævet som eksemplet på, hvordan den slags skal gøres. Men hvad har han gjort, og hvad betyder det for de bankfolk, som konstant kigger landmændene i kortene? 

Det forsøger vi at blive klogere på hér – men lad os først høre fra Peter Sand Haugaard Christensen, som er områdedirektør for Jylland Syd og Fyn i Nordea.

”ESG er blevet en del af vores risikovurdering – og den vurdering er noget, vi selv bliver vurderet på af ECB (Den Europæiske Centralbank, red.). Det er på vej til at blive en faktor, vi skal forholde os til på linje med budgetter og kreditvurderinger. Men vi tror også grundlæggende på, at hvis du har styr på din ESG, udgør du en mindre risiko for os. Kan du styre det her, er der simpelthen mindre sandsynlighed for, at du knækker nakken økonomisk,” forklarer han og tilføjer:

”Men vi kigger selvfølgelig både på din bundlinje og din ESG - og der skal leveres på begge parametre. Det ene går ikke uden det andet.”

Mere end bare tal i en rapport

Styrken i Lars’ ESG-rapport ligger i grundigheden og udførelsen, forklarer de to bankfolk. Hele produktionen og alle tiltag er målt, vejet og præsenteret, og Lars har – efter eget udsagn – nu fået et stabilt fundament at arbejde videre med. Han kan udskifte elementer eller bygge videre på dem i takt med, at der kommer nye tiltag, krav eller ændrede strategier.

”Det var et stort arbejde, men timingen var rigtig for mig. Jeg havde overskud, mentalt og økonomisk. Det er min rapport, men det er Marlenes (Hansen fra SAGRO, red.) skyld, at den ser ud, som den gør. Jeg skal drive landbrug og ikke skrive rapporter – men tankerne, tallene og ambitionerne i rapporten er blevet mine,” forklarer Lars.

Rapporten indeholder udregninger på hans almindelige svineproduktion og tiltag som fakkelafbrænding, arbejdet med ledelse, planteværnsforbrug, skift af genetik for forbedret klimaudledning og hans fokus på dyrevelfærd.  

”Meget af det her lavede vi jo i forvejen, men arbejdet med rapporten har konkretiseret det og sat det i system. Det har gjort, at vi kan forklare vores indsatser – og blive krediteret for dem,” tilføjer han.

 

"Vi stiller større krav til en stor landmand med animalsk produktion – modsat en fritidslandmand med 100 hektar planteavl."

Peter Sand Haugaard Christensen

Tallene er et afsæt – ikke et facit

Det signalerer underskud, når man ikke rigtigt kan forholde sig til ESG. Så hårdt sætter Lars’ bankrådgiver, Jakob Hansen, det op – men tallene gør det ikke alene.

”Tal er bare tal, men hvordan vil du arbejde med dem? Det er de næste spørgsmål, vi kommer til at stille,” siger han. 

Rapporten skal altså ses og bruges som et benchmark. Tallene skal gerne forbedres – og bankerne vil gerne bakke op om tiltag, der forbedrer ESG-scoren. Det er en dagsorden, som kun bliver vigtigere i erhvervet såvel som i finanssektoren, stemmer Peter Sand Haugaard Christensen i.

”Vi har brugt mange uger på at uddanne os i Nordea - i ESGreentool, krav og Den grønne trepart - og vi tager det her alvorligt. Hvor ESG før måske mere har været en compliance-øvelse, ser vi en glidende overgang mod et mere aktivt ejerskab,” forklarer han og fortsætter: 

”Men vi respekterer også, at der er forskel på bedrifter. Vi stiller større krav til en stor landmand med animalsk produktion – modsat en fritidslandmand med 100 hektar planteavl.”

 

En forandring i faget

Selvom ESG-dagsordenen for en stund har taget et bagsæde for dagsordener som Ukraine, toldkrig, inflation, og hvad har vi ellers, er den ikke gået i glemmebogen. Hverken hos bankerne, samfundet eller landmændene. Det understreger Peter:

”Der bliver simpelthen længere mellem de landmænd, der sidder med korslagte arme, når snakken falder på ESG. I hvert fald dem med en vis volumen. De har læst skriften på væggen.”

Lars giver ham ret, og han fortæller, at snakken i hans ERFA-gruppe er gået fra at handle om grise til om ledelse – og nu også ESG. Men Lars og hans kollegaer driver stadig svinebrug, understreger han.

”Det er ikke ESG-rapporten, der driver virksomheden – den beskriver den bare. Jeg tænker stadig bundlinje først, når jeg træffer beslutninger – men ESG er helt klart en del af overvejelserne nu.”

”Det er også sjældent, at bundlinje og ESG er hinandens modsætninger,” slutter Peter. 

 

 

  

 

ESG-rådgiver: Rapporten skal få alt frem i lyset – og indsatserne krediteret

Marlene Roswall rådgiver SAGROs kunder om ESG-strategi, og hun opfordrer til, at landmændene får dem lavet – også selvom de ikke har foretaget noget endnu.

ESG-rapportering skal ikke ses som endnu en gang bureaukratisk bøvl, landmændene skal forholde sig til. Det skal bruges som et styringsværktøj – og en genvej til bedre bundlinjer og billigere finansiering. Det fortæller Marlene Roswall.

”Værdien i en ESG-rapport ligger ikke i tallene – den ligger i den værdi, du kan få ud af de tal. En grundig rapport kortlægger hele bedriften, og den belyser de områder, hvor der er potentiale for forbedring,” siger hun og fortsætter:

”Du kan se sort på hvidt, hvordan dit energiforbrug er, du kan se, hvor dine udledninger er for høje, og du kan se, hvor du nok bør sætte ind i forhold til ledelse. Det er gode indsigter at have i et stort, moderne landbrug.”

 

Vent ikke på, at du har alle svarene

"Nogle af aversionerne mod ESG-rapportering kommer nok af, at det er noget, som bliver pålagt virksomhederne, mens andre handler om en frygt for ikke at kende alle svarene på forhånd. For det er ikke nødvendigvis rart at blive konfronteret med områder, som trænger til forbedring," siger Marlene Roswall.

”Men rapporteringen er nu engang et vilkår, og det er ikke spildt arbejde. Du få nemlig noget meget konkret og målbart at arbejde med fremover. Der er heller ingen skam i at starte med en dårlig score – tværtimod er der en meget stor gevinst at hente, når du forbedrer en dårlig score,” forklarer hun.

 

 

Marlene Roswall og Lars Storm 

 

En overkommelig opgave

Mens Marlene Roswall står for at rådgive om den strategiske del af ESG-arbejdet, er det hendes kollega fra SvineRådgivningen, Jonas From Katholm, der står for den konkrete rådgivning og udregning, når det kommer til klimadelen.

”Som klimarådgiver er det min opgave at sikre, at ESG-
rapporten står på sikker grund. Det gør jeg med mine klimaberegninger, som tager udgangspunkt i bedriften. Vi ser på alle kilderne til udledning i både stald og mark, og vi får tydeliggjort klimaaftrykket på de dyr, landmanden producerer,” siger han og fortsætter:

”Vi regner også på, hvordan tiltag og virkemidler kan reducere udledningen. Det kan være biogas, hyppig udslusning, gylleforsuring og klimaoptimering i foder og genetik. En klimaberegning viser dig simpelthen sort på hvidt, hvordan dit aftryk fordeler sig – og hvor du får størst reduktioner for pengene.”

Jonas From Katholm understreger, at selvom en klimaudregning er omfattende, er opgaven for landmanden overkommelig – så længe rådgiveren har adgang til de relevante data.

”Den helt store værdi i beregningen kommer så, når vi gennemgår tallene med dig, for her får du meget tydelig rådgivning om, hvor du får mest ud af at sætte ind,” forklarer han.

Udregningerne bliver udført i ESGreenTool og efter præcise standarder, så tal kan sammenlignes på tværs af branchen.