Udgivet d. 07-04-2026
ESG-arbejdet kan være en diffus størrelse, og derfor zoomer vi ind på konkrete områder og løsninger, hvor du nemt kan gøre en forskel. Denne gang ser vi på området ’planteværn’.
Planteværn. I den brede offentlighed hedder det sprøjtegift og måske i bedste fald pesticider, og der er meget få, som forbinder fænomenet med den forsyningssikkerhed, det giver. Det er et punkt, som har offentlighedens fulde opmærksomhed, tilsat en hel del skepsis.
Derfor er det et punkt, som er oplagt at forholde dig til i dit ESG-arbejde, fortæller Marlene Roswall Hansen, der er ESG-rådgiver i SAGRO.
”I ESG-sammenhæng arbejder vi ofte med målet ’mere med mindre’, og det gælder især, når vi taler om planteværn. Kan du reducere dit forbrug, uden det påvirker dit udbytte, bør du virkelig have det som et erklæret mål,” siger hun og fortsætter:
”Når du alligevel arbejder med IPM (Integrated Pest Management – eller integreret plantebeskyttelse, red.), kan du lige så godt bruge det aktivt i dit ESG-arbejde – i stedet for, at det bare bliver en ligegyldig indberetning. IPM er et oplagt nøgletal i ESG-sammenhæng, selvfølgelig tilsat en ambition om forbedring.”
Hun påpeger, at PBI (pesticidbelastningsscoren, red.) rummer de samme muligheder.
Håndværk og respekt for reglerne
Jens Kristensen er leder i SAGRO Salgsafgrøder og -Kartofler, og det er ham, som skal oversætte de gode intentioner i rapporten til arbejdet i marken. Han fremhæver en håndfuld steder, hvor du kan sætte ind, hvis du ønsker en mere ansvarlig tilgang.
”Som det første bør du overholde alle regler til punkt og prikke. De afspejler lovgivningens syn på sagerne, og de bør respekteres – også selvom de ikke er lige logiske, eller du kan betvivle fagligheden bag reglerne,” fortæller han og fortsætter:
”Herefter skal vi se på håndværket i det. Det handler om optimale sprøjtninger i forhold til vejr og vækststadier, timing og teknik. Her kan vi faktisk gøre en masse for at mindske forbruget.”
Det tredje punkt handler også om håndværk; nemlig at kunne vurdere skadestærskler og ikke mindst indsatsbehov. For det er ikke sikkert, at der er et sprøjtebehov i år, selvom der var det sidste år. Er der faktisk et behov, drejer det sig om at kunne sætte målrettet ind – eksempelvis med spotsprøjtning.
”Det giver også god mening at bruge nogle kræfter på at blive klogere på pesticidbelastningsscoren, når du skal vælge mellem midler, som kan det samme,” siger han og slutter:
”Et ansvarligt planteværnsforbrug handler naturligvis også om at holde afstand til følsomme områder. Det bliver en større og større forventning til os. Udtalt som uudtalt.”
Tilmelding til nyhedsbrev