BILLUND - Etableringsaften

Sådan kommer du godt igang med egen bedrift som ung landmand

Få inspiration og sparring, hvis du går med en selvstændig landmand i maven. SAGRO vil fortælle om den gode forberedelse i forbindelse med etablering og hvad der skal til for en vellykket proces.

 

Det et 5. år, SAGRO afvikler denne type arrangement og flere af de unge landmænd der tidligere har været med til etableringsaften har i dag egen bedrift.

- Vi oplever en utrolig stor lyst til at etablere sig og vurderer også at de økonomiske fremtidsudsigterne i landbruget er positive  siger SAGROs cheføkonom Morten Dahl Thomsen.

Siden marts 2017 har SAGRO deltaget i etablering af mere end 40 landmænd, der har købt i fri handel. De er alle kommet godt i gang med vilkår som sikrer et højt afkast og en fornuftig økonomi.

- Analyser viser, at de kvæg- og svinebrug, vi har hjulpet landmænd i gang på indenfor de sidste 3-4 år tjener mere end en halv mio. kr. mere end gennemsnittet, siger Morten Dahl Thomsen - så der kan tjenes gode penge i landbruget.

Programmet for aftenen er: 

Spisning

Lækker forplejning – og rigeligt med sovs som mor laver det.

Velkomst
v/Formand for Jysk Landbrug H.C Gæmelke

Kort info om etablering og fremtidsmuligheder i landbruget
v/Virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen.
Vi ser på muligheder for etablering i landbruget og hvordan vi vurderer de langsigtede muligheder i erhvervet.

Ejer- og finansieringsmodeller
v/ driftsøkonomi Katrine Siersted og Virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen.
Hvilken ejerform og finansieringsmodel er relevant for dig? Skal der købes i selskabsform sammen med en investor eller kan det klares via det traditionelle selveje?

Hvorfor selvstændig i landbruget?
v/landmand og Agrarøkonom Mogens Hosbond Toft. 
Hvad er fordelene ved at være selvstændig landmand – hvilke muligheder ser jeg i erhvervet? Hvordan møder jeg ejendomsmægler, rådgivning og pengeinstitutter? Hør erfaringerne fra en landmand der ikke er etableret endnu, men som har gjort sig en del erfaringer med processen op til.

Forberedelse på ejendomskøb
v/Virksomhedsrådgiver  Palle Hansen
Hvordan forbereder jeg mig bedst? Hvad er vigtig i præsentation til kreditgiver på ejendomsniveau?

Opsamling og videre mod etabling

v/ driftsøkonomi Katrine Siersted. 
Hvordan kan SAGRO hjælpe herfra?

Siden 2017 har SAGRO deltaget i etablering af mere end 40 landmænd, der har købt i fri handel. De er alle kommet godt i gang med gode afkastningsgrader. 


Starttidspunkt: 29-06-2021 kl. 18:00
Sluttidspunkt: 29-06-2021 kl. 21:00
  Sted: SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund
  Pris for deltagelse: GRATIS. Begrænset antal deltagere - først til mølle princip

Sidste dato for tilmelding: 28-06-2021

Fotografering til arrangementer

SAGRO kan fotografere ved arrangementet til brug for SAGROs nyhedsdækning, herunder trykte medier, hjemmeside, sociale medier og til brug for presseudsendelse.

Gør fotografen opmærksom på, hvis du IKKE ønsker at blive fotograferet. Du kan til enhver tid anmode om at få billeder, hvor du medvirker, fjernet fra SAGROs arkiver.


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere