ESBJERG – Foredrag: 3 børn i aktion for Læger Uden Grænser

Spændende og livsbekræftende foredrag

Mogens og Merete Brix Christensens tre børn har alle været udsendt for Læger Uden Grænser. 

Mogens Brix Christensen, tidl. dyrlæge og hans kone Merete Brix Christensen, tidl. ergoterapeut på bl.a. Carolineparken i Varde, har to sønner og en datter. Det lyder som fortællingen om så mange andre. Og det er det på sin vis også bortset fra, at alle tre børn er blevet kendt for at være udsendt for Læger Uden Grænser. 

De to ældste børn er begge blevet uddannet læger, mens den yngste, Jakob Brix Christensen, fik humanitær orlov af sin arbejds-
giver og i kraft af sit job som økonom også blev udsendt.

- Vi havde krævet det løfte af vores børn, at de ikke skulle være udsendt samtidig. Det kunne vi simpelthen ikke rumme, fortæller Mogens Brix Christensen, der sammen med sine kone, Merete, holdt kontakt til deres børn.

- I starten kommunikerede vi via breve. Siden blev det over mail, fortæller Mogens Brix Christensen.

Mens børnene kæmpede for at redde liv langt væk fra den trygge tilværelse, forældrene levede i, gik tankerne konstant til verdens brændpunkter, hvor børnene opholdt sig, fortæller Mogens Brix Christensen, der sammen med sin kone skrev lige så ofte til børnene, som der var mulighed for.

Kom og hør meget mere tirsdag den 22. oktober.

Tilmelding senest den 21. oktober på tlf. 7021 2040 eller herunder.

Arrangører:
Varde Landboforenings Seniorklub
Sydvestjysk LandboSenior
Sydvestjysk Landboforening

Bogudgivelse

Det er ikke længe siden, Mogens Brix Christensen og hans kone, Merete Brix Christensen, udgav bogen om deres oplevelse af at være forældre til børn, der er udsendt til de områder i verden, hvor krigene raser og sygdomme hærger.

Bogen tager sit afsæt i brevene og mailene mellem børn og forældre og det er der blevet en rigtig flot bog ud af, som bærer titlen ”Tre søskende - udsendt af Læger Uden Grænser”, der har fået roser med på vejen af mange - og med forord af direktør for Læger Uden Grænser, Jesper Brix Hildebrandt.


Starttidspunkt: 22-10-2019 kl. 19:00
  Sted: SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø
  Pris for deltagelse: 125 kr. inkl. kaffe

Sidste dato for tilmelding: 21-10-2019

Fotografering til arrangementer

SAGRO kan fotografere ved arrangementet til brug for SAGROs nyhedsdækning, herunder trykte medier, hjemmeside, sociale medier og til brug for presseudsendelse.

Gør fotografen opmærksom på, hvis du IKKE ønsker at blive fotograferet. Du kan til enhver tid anmode om at få billeder, hvor du medvirker, fjernet fra SAGROs arkiver.


Tilmelding til nyhedsbrev


Relaterede arrangementer

ONLINE – L&F indbyder til webinar om præcisionsforædling

ONLINE – L&F indbyder til webinar om præcisionsforædling

Kan de nye præcisionsforædlingsteknikker give nye sorter med bedre sygdoms- eller tørkeresistens?

Samarbejdspartnere