HELE LANDET - STORE BÆLGSÆDSDAG

Den 12. maj 2022 har du mulighed for at deltage i store bælgsædsdag. Det gør du nemt ved at bestille et markbesøg hos din planterådgiver eller hos Linda Kristensen på mail: lkr@oerd.dk eller tlf. 76 60 24 61.

Med høje priser på råvarerne har der aldrig været større gevinst ved at være omhyggelig med alt man foretager sig i marken. Det er derfor vigtigt, at følge udviklingen i afgrøderne nøje igennem vækstsæsonen både for at kunne justere strategien undervejs og for at lære og bringe erfaringer med videre til de kommende sæsoner. Med øget fokus på selvforsyning og udfasning af indkøbt soja er der ekstra opmærksomhed omkring bælgsæd.

Det har stor betydning for udbyttet i bælgsæd, at:
- Plantetal og sådybde er tilfredsstillende.
- Ukrudtsbekæmpelsen lykkes og især forekomst af rodukrudt skal minimeres

Ved markbesøget vil vi have fokus på:
- Generel etablering af bælgsæden
- Fremspiring: Plantetal kan variere som følge af store udsving i tusindkornsvægt.
- Sådybde, der har stor betydning for udbyttet.
- Ukrudtsbekæmpelsen: Er den tilfredsstillende eller skal der suppleres med strigling/radrensning
- Gødskningsmængden er optimal og justeres med kalium, svovl og mikronæringsstoffer.

Sådybde og udsædsmængde har stor betydning for økonomien i bælgsædsdyrkning.
Herunder eksempler taget fra forsøg med hestebønne i oversigt over landsforsøg 2017

Sædskifte har også stor betydning for succes med dyrkning for bælgsæd. Der skal være mindst 5 frie år mellem ærter og hestebønner og 2-3 frie år mellem lupiner.

Det er derfor vigtigt, at undersøge jorden for forekomst af jordbårne inden etablering af bælgsæd.

Billedet herunder viser forskellen mellem dyrkning af ærter i inficeret jord og jord, der er fri for jordbårne svampesygdomme. Det er inficeret jord i de to potter til højre.

Foto: Kjeld Forsom, ØkologiRådgivning Danmark


Starttidspunkt: 12-05-2022 kl. 9:00
Sluttidspunkt: 12-05-2022 kl. 21:00
  Sted: I marken hos økologiske bælgsædsavlere.
  Pris for deltagelse: Faktureres som markbesøg

Sidste dato for tilmelding: 11-05-2022


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere