HOLSTEBRO - Statsminister til landbrugsdebat

På vegne af Holstebro Struer Landboforening fremsendes nedenstående om politisk debatmøde med deltagelse af Lars Løkke Rasmussen og lokale folketingskandidater

Holstebro Struer Landboforening har fået plads i en travl statsministers program, når han og lokale folketingskandidater for de øvrige partier tørner sammen lørdag den 25. maj hos Nørgård Agro i Hogager

- Vi vil på mødet gerne diskutere landbrugets betydning i forhold til velfærden, siger formand for Holstebro-Struer Landboforening, Kristian Gade.

Han ser også frem til at høre politikernes holdning til, at landbruget selv byder ind med at være en del af løsningen på aktuelle og fremtidige klimaudfordringer.

Endelig er det for Kristian Gade også vigtigt at høre folketingskandidaternes syn på, hvordan man sikrer, at området fortsat er en attraktiv del af bo og bosætte sig i.

 

De lokale folketingskandidater og statsminister Lars Løkke Rasmussen er bedt om at præsentere deres holdninger til og drøfte nogle af de varmeste emner i valgkampen:

  • Grøn omstilling
  • Klima og landbrug
  • Hvor skal pengene komme fra?
  • Arbejdskraft til fortsat udvikling

Mødet er åbent for alle og Holstebro Struer Landboforening er vært ved kaffen


Starttidspunkt: 25-05-2019 kl. 15:00
  Sted: Nørgård Agro, Abildholtvej 7, Hogager, 7500 Holstebro
  Pris for deltagelse: Gratis

Fotografering til arrangementer

SAGRO kan fotografere ved arrangementet til brug for SAGROs nyhedsdækning, herunder trykte medier, hjemmeside, sociale medier og til brug for presseudsendelse.

Gør fotografen opmærksom på, hvis du IKKE ønsker at blive fotograferet. Du kan til enhver tid anmode om at få billeder, hvor du medvirker, fjernet fra SAGROs arkiver.


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere