RIBE – Ribe Dyrskue 2025

Kom og besøg os på Ribe Dyrskue, som traditionen tro bliver afviklet sidste fredag i juli. I år fejres dyrskuets 160 års jubilæum.

Endnu engang er der dyrskue i Ribe lige midt mellem forgreningerne på Ribe Å og med både Domkirken og Ribes historiske huse i baggrunden kan man opleve det traditionsrige dyrskue.

Som altid har dyrskueudvalget forberedt et flot program, og i år vil der for første gang blive udstillet en japansk Wagyu-tyr – en race, der er kendt for sit marmorerede kød i topklasse.

Landbrugspolitik
Der er gang i den landbrugspolitiske scene! Jysk Landboforening står klar til at drøfte grøn trepart, lokale trepart, omlægningsplaner, vandmiljø, landdistrikter, arealanvendelse og meget mere – du er velkommen til en snak i teltet.

SAGRO er som altid at finde på en fællesstand med Jysk Landboforening.

Vi ses på Ribe Dyrskue!

Se programmet for dagen her

 


Starttidspunkt: 25-07-2025 kl. 9:00
Sluttidspunkt: 25-07-2025 kl. 16:30
  Sted: Ribe, Hovedengen
  Pris for deltagelse: Entré 80 kr. og børn under 12 år gratis. Parkering: 30 kr.

Fotografering til arrangementer

SAGRO kan fotografere ved arrangementet til brug for SAGROs nyhedsdækning, herunder trykte medier, hjemmeside, sociale medier og til brug for presseudsendelse.

Gør fotografen opmærksom på, hvis du IKKE ønsker at blive fotograferet. Du kan til enhver tid anmode om at få billeder, hvor du medvirker, fjernet fra SAGROs arkiver.


Samarbejdspartnere