Kom majs, du søde milde

Udgivet d. 01-05-2018

SAGRO undersøger, hvordan fosfor bedre kan udnyttes i majsmarker

Udfordringerne med at få plads til startgødning og gylle i det midt- og vestjyske er store efter de nye fosforregler trådte i kraft. Mange landmænd rammer hurtigt loftet for, hvor meget gylle, de kan udbringe, hvis de også vil have startgødning til deres majs. Med det store husdyrhold i området, bliver udfordringerne med at få afsat eventuelle overskydende mængder til andre landmænd tilsvarende store.

Majsen kræver fosfor som startgødning, og her anbefaler SAGRO, at placere 10-15 kilo fosfor pr. hektar.

Nogle landmænd har dog kun mulighed for at tilføre 0-5 kilo, hvorved majsen ikke med sikkerhed kommer godt fra start. Derfor tilføres ofte handelsgødning.

SAGRO ønsker i en majsdemo at belyse andre muligheder, og i forsøget placeres gyllen i en streng omkring 5 centimeter dybere end frøet. Dermed opnår majsen hurtigere at kunne udnytte fosforen i forhold til den traditionelle nedfældning, som ligger opblandet i jorden i ca. 10-15 cm dybde.

Alternativet til gylleplacering vil være andre gødningstyper, som eksempelvis flydende gødning, hvor fosforen er 100 % tilgængelig, eller gødninger med mindre fosfor i.

- Den viden, vi opnår ved forsøget, kan jo være interessant for rigtigt mange landmænd og vil kunne løse store udfordringer, siger planterådgiver Kirstine Damgaard Pedersen. Dels vil majsen komme bedre fra start – dels vil landmændene kunne udnytte den gylle, de har.

Tre firmaer har stillet forskellige sorter til rådighed, som også indgår i majs-demoerne hen over sæsonen.

Flere forsøg

Ud over forsøget med gylle og startgødning, har SAGRO på de 8 hektar også forsøg med mikronæringsstoffer – primært bor og mangan, som majsen sprøjtes med.

- Vi vil gerne undersøge, om vi får reel merværdi, af det vi sprøjter på – og om der nu også er den effekt, som producenterne hævder, siger Kirstine Damgaard Pedersen.

- Nogle mener, de kan se effekten. Vi vil gerne måle det i udbyttet, siger Kirstine Damgaard Petersen.

Et andet forsøg er efterafgrøder. Her bliver der sået radgræs, hundegræs og forskellige alternativer.

Majsdemoerne kommer desuden til at omfatte eftergødskning af majs i midtsæsonen, ukrudtssprøjtning og logaritmesprøjtning, hvor doseringen varieres fra maximum til halv dosering over en strækning på 7,5 meter, så det bliver meget synligt, hvor stor forskel en varieret dosering vil gøre på udbyttet.

Der vil blive holdt et arrangement i marken d. 20. juni, hvor der vil blive sået efterafgrøder og eftergødet i majsen.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere