Majs med udfordringer

Udgivet d. 08-07-2020

Råger har hærget majsmarker i det sydlige Jylland, hvor landmænd har mistet adskillige hektarer til fugle

Der er tydelig forskel på de rækker af majs, der har fået den optimale startgødning, og de rækker, hvor gyllesprederen af en eller anden grund ikke har doseret korrekt. Dermed indhentes majsen af sin historik. Billeder understreger meget godt effekten af den rigtige mængde gylle - og dermed fosfor – og manglen på samme.

Majsen er under angreb både ovenfra og nedenfra efter et svært forår

Kører man rundt i det sydjyske område øst for Esbjerg/Ribe står majsmarkerne de fleste steder godt og sundt, kunne planterådgiver hos SAGRO, Vivi Ernstsen konstatere på en rundtur i denne uge.

Men der er også områder, hvor store arealer ligger hen som et næsten dødt landskab.

Hos landmand Flemming Høi, Kalvslund ved Ribe ligger halvdelen af en majsmark på 6 hektar eksempelvis  helt øde hen. Det er store flokke af råger, der er gået helt målrettet efter de små majsplanter, som de har kunnet trække op med rod. Det har givet dem adgang til enten stankelbenslarver eller selve majskernen.

- Der har været flokke på 5-600, der har slået sig ned, og så tager det jo ikke lang tid at ribbe en mark, siger Flemming Høi.

Han har sået marken om to gange for så bare at konstatere, at rågerne vendte tilbage og fortsatte ædegildet.

Heldigvis er det kun en enkelt ud af hans 210 hektar med majs, der er ramt.

Også Anders Harck ved Tjæreborg har oplevet større flokke af råger, der meget præcist er gået efter majskernerne i jorden. Her har fuglene brugt deres lange næb til at komme ned til kernen, så de med utrolig præcision har kunnet finde kernerne for hver 12 centimeter. De har tilmed fulgt hele rækker med såede majs, hvor man kan se små huller efter næbbene.

 

Nyt problem for konventionelle

Det er første gang Flemming Høi oplever problemet med rågerne.

Han tilskriver det selv, at der i netop det pågældende område har været mange stankelben og dermed også stankelbenlarver, som rågerne kan have fået smag for.

Problemet med de mange råger i majs er dog også kendt blandt økologiske planteavlere, mens det er nyt for konventionelle.

Vivi Ernstsen peger også på et forbud mod anvendelse af bejdsemidlet Mesurol som en del af forklaringen. Midlet har vist sig effektivt mod rågerne, og hun finder det derfor forventeligt, at der opstår problemer netop i det første år uden Mesurol.

Det er muligt at søge tilladelse til at regulere rågerne. Erfaringen med effekter har dog været varierende.

 

Angreb nedefra

Hos Anders Harck har majsen dog først og fremmest oplevet angreb nedefra. Det er smælderlarver, der på trods af deres begrænsede størrelse har gjort kål på majsen.

- Vi er bekendt med, at smælderlarver kan forårsage store skader på marker, der er omlagt fra græsmarker, siger Vivi Ernstsen. Her er der flere eksempler på at adskillige hektarer er gået til på grund af smælderlarverne.

Erfaringerne er, at larverne har en livscyklus over en 4-årig  periode, så problemerne vil være størst de før

ste 2-3 år.

Bejdsningmidlet Sonido har tidligere været et anvendeligt middel mod smælderlarverne, men også her er et forbud trådt i kraft.  Anders Harck har forsøgt sig med alternativer dog uden virkning.

 

Generelt er majsen i området et par uger bagud, men står ellers godt, hvor der lige nu ser ud til at blive et pænt høstudbytte, mener Vivi Ernstsen.

Markerne hos Flemming Høi ved Kalvslund er blevet ribbet af store flokke af råger. Omkring halvdelen af en enkelt mark er spist op. Flemming Høi har sået om ved midsommer, men rågerne kom tilbage, og nu ligger marken nærmest øde hen.

Området omkring Tjæreborg blev den 27. juni ramt af et skybrud og haglvejr. Det flåede mange bladene på majsplanten i stykker. Da det går ud over det samlede bladareal, reducerer det plantens evne til at optage solenergi. Der var tale om en meget lokal byge, og mange af de ramte undersøger for tiden muligheden for at få forsikringen til at dække haglskaderne.

Smælderlarven æder de spæde majs, der blandt andet får ødelagt de fine rødder, så de ikke kan trække den nødvendige næring ud af jorden. Det er især omlagte græsmarker, hvor problemerne med smælderlarver opstår.

På billedet ses, hvor stor skade den lille larve kan forårsage


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere