Den grønne trepart og ny markregulering

Udgivet d. 08-01-2026

Den grønne trepart og de påvirkninger, den kan have på den enkelte bedrift, fylder meget i rådgivningssnakken med kunderne i SAGRO.

Den grønne trepart og de påvirkninger, den kan have på den enkelte bedrift, fylder meget i rådgivningssnakken med kunderne i SAGRO.  Især efter modellen for kvælstofreguleringen ramte landbruget først i december.

Her forsøger vi at samle op – og give svar - på nogle af de spørgsmål, vi oftest møder.

Hvad kommer der til at ske?

Udover udtagning af landbrugsjord kommer der også begrænsninger på, hvordan du dyrker din jord. Mange landmænd vil fra 2027 opleve, at de ikke kan producere det, de plejer - eller opretholde de samme sædskifter.

Vi skal altså fra 2027 vænne os til, at kvælstofkvoten bliver erstattet af en udledningskvote. Udledningskvoten bliver blandt andet fastlagt på baggrund af jordtype, retention og nedbør, og den bliver påvirket af, hvilken afgrøde du dyrker, og hvad du ellers har af sædskifte.

Det er forskelligt, hvor store konsekvenser det kan have for de enkelte ejendomme, men der er ingen tvivl om, at det for nogle ejendomme og for nogle områder kan betyde temmelig meget på den enkelte bedrift.

Hvordan fungerer kvotetildelingen?

Retentionen er kernebegrebet i alt det her, og ordet dækker over, hvor god jorden er til at holde på kvælstoffet. Hvor meget kvælstof, jorden tilbageholder fra én meters dybde frem til kystvandet – for at være mere præcis – og jo højere retention, desto bedre.

I løbet af forhandlingerne har to modeller været på bordet. Nemlig VISA og FLAD, og især navngivningen af den sidste har skabt en del forvirring – for den er ikke flad, tværtimod.

  • VISA fordeler reguleringstrykket ens, eller fladt, i hele vandoplandet – og har også været kaldt den solidariske model
  • FLAD fordeler reguleringen efter den faktiske retention på den enkelte mark – og er derfor meget skævt fordelt

Det endte dog med at blive en hybridmodel med 75 procent VISA og 25 procent FLAD i vandoplande, som kræver en stor indsats – som eksempelvis Knudedyb og de andre oplande, der reguleres til braklægningsgrænsen. Det betyder også, at konsekvenserne af kvælstofreguleringen kommer til at ramme meget ujævnt.

Hvad kan jeg selv gøre?

Landmændene har mulighed for at påvirke udledningskvoten i fællesskab. Blandt andet er der greb som udtagning af jord og de kollektive virkemidler, som påvirker kvotetildelingen i hele dit vandopland. Altså kan du og dine naboer forbedre jeres situation med større og mindre tiltag.

Det er blandt andet projekter som permanent ekstensivering, skovrejsning og minivådområder, der kan ende med flytte pilen for hele vandoplandet.

På bedriftsniveau er det for mange nødvendigt at kigge på afgrødevalg, placering og ikke mindst sædskifterne for at reducere udledningen.

Mange steder vil det helt konkret betyde meget mindre majs og vintersæd – og meget mere græs og vårsæd. Det vil kræve nytænkning, og det vil kunne mærkes.

Vi anbefaler på det kraftigste, at du tager fat på din rådgiver og får set på konsekvenser og muligheder på din ejendom. Der er brug for, at du forholder dig til det her allerede i den kommende markplanlægning, ligesom visse tiltag skal søges eller igangsættes hurtigst muligt, hvis de skal nå at afbøde din regulering i 2027.

Hvad kan mine rådgivere hjælpe med?

Det er en god idé at alliere dig med din rådgiver hurtigst muligt, for der er flere ting, vi kan gøre for dig.

Dels kan vi hjælpe dig med at få et overblik over konsekvenserne på din ejendom. Vi kan tilgå det nye markudledningskort og vise dig, hvor meget de enkelte marker udleder og sammenligne med gennemsnittet i dit udledningsområde. Kortet tager udgangspunkt i din jordtype, retentionen og nedbør.

Dine rådgivere kan også hjælpe dig med at planlægge ud fra en ny virkelighed – både hvad angår nye sædskifter, afgrødeplaceringer og eksempelvis ændrede foderstrategier, hvis majs skal blive til græs. Men vi kommer først til at kende den endelige udledningskvote i september 2026 – så indtil da er det kun et estimat for 2027.

Der er også nogle skattemæssige ting, vi kan hjælpe dig med, ligesom vores natur- og udtagningskonsulenter kan hjælpe, hvis det er den vej, vi skal ned ad.

Der er mange håndtag at skrue på, og vi er klar til at hjælpe dig godt på vej.

 

Kan jeg få kompensation?

Ja, du kan få kompensation, og den afhænger af de krav og begrænsninger, du bliver pålagt. Vi hjælper dig gerne med at finde den mindst kostbare vej igennem det her.

 

Kan jeg kæmpe imod?

Kort sagt nej. Der er et element af frivillighed i måden, kvælstofudledningen skal reduceres på – men målet er der politisk flertal for. Det er vi nødt til at levere på. Vi møder rigtig mange frustrationer fra landmænd, som finder den nye markregulering skæv og urimelig – men det er det vilkår, vi har at arbejde ud fra, og vi kan intet stille op.

 

Find mere information her:

Information fra staten om ny model: Hvad er ny reguleringsmodel for kvælstof? - Landbrugsstyrelsen Markudledningskort og retentionskort for din bedrift findes på www.landmand.dk under markudledningskort.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Michael Troelsgaard Michael Troelsgaard Afdelingsleder, Grovfoder 76 60 23 94 40 91 30 76

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Lisbeth Tønning Lisbeth Tønning Afdelingsleder, Miljø og Natur 76 60 23 66 20 18 48 09

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Jens Kristensen Jens Kristensen Afdelingsleder, Salgsafgrøder og kartofler 76602337 20153547


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere