Fra 100 kr./hkg til 33.000 kr./ha på en vækstsæson

Udgivet d. 20-12-2017

Hvorfor dyrke korn som underskudsforretning, når man kan avle pulver- og stivelseskartofler og tjene kassen?

Tekst: Anette Møller Sørensen, kartoffelteamleder, tlf. 76 60 24 19.

Hvor vender man blikket hen, når korn ikke giver den bedste bundlinje?
Det oplagte er at kigge mod KMC’s stivelsesfabrikker i Brande, Karup og Toftlund, der i disse år oplever stor fremgang i salget af kartoffelmel, -protein, og granules (pulver).
Forklaringen er blandt andet en arealmæssig nedgang i produktionen af stivelseskartofler i vore nabolande. Samtidig har fabrikkerne i Danmark formået at komme endnu mere ind på markedet for afsætning af forædlet stivelse.
Tilsat en portion innovativ produktudvikling af, hvad en kartoffel kan omdannes til, danner det basis for, at man går fra en produktion på 230.000 tons stivelse i 2017/18 til 300.000 tons i 2020/21, svarende til en udvidelse på ca. 7.000 ha med stivelseskartofler.
Nuværende avlere kan udvide arealet med stivelseskartofler, men det er også nu, nye avlere kan købe leveringsret. Det er ikke kun stivelseskartoffelproduktionen, der udvides, også produktionen af granules og flakes – de såkaldte pulverkartofler – bliver der udbudt andele af.

Leveringsret og leveringspligt

For at få lov at levere kartofler til fabrikkerne, er det nødvendigt at investere i andele, som indebærer både er en leveringsret og en leveringspligt. Man binder sig til at levere den mængde kartofler, tegningen lyder på, men samtidig er man sikret afsætning til en garanteret pris plus en eventuel efterbetaling, som i de sidste par år kun er blevet bedre og bedre. Det er en ret kostbar investering, inden man overhovedet kan komme i gang med at producere kartofler, og forrentningen af investeringen skal også med i regnestykket, inden man kaster sig ud i kartoffeleventyret. (Se eksempel på investering i leveringsret til AKM Brande i faktaboks).

Som kartoffelavler sætter man rigtig mange penge på højkant, inden der kommer penge ind på bankbogen igen. Udover investeringen i andele kræver det indkøb af læggekartofler, investering i maskiner til kartoffeldyrkning - eller store maskinstationsudgifter og høje stykomkostninger. Dertil kommer, at den sidste efterbetaling ligger i juni måned, så det kræver en ret stor likviditet at starte op.

Rettidighed og dyrkningssikkerhed

Desuden skal man vurdere, om jorden er dyrkningssikker til kartofler, er der vanding, er det høj, sund jord, man kan færdes på, og er der mange sten?
Ved man med sig selv, at man mestrer den rettidighed og omhyggelighed, der skal til for at få kartoffelmarken til at lykkes med et højt udbytte, der kan honorere den indsats og den kapital, man har bundet i avlen? Det kræver omhu at ramme det optimale læggetidspunkt, og der er ca. 12 skimmelsprøjtninger, der skal times korrekt i forhold til vejret, og der er skadedyr og andre sygdomme at bekæmpe. Optagning og opbevaring er et kapitel for sig, som kræver omhyggelighed og opmærksomhed.

Kartoflerne skaber indtjening – og arbejde på bedriften

Bruttoudbytte korn : 5.500 kr./ha
Bruttoudbytte kartofler: 33.000 kr./ha
Mandetimer korn: 6 timer/ha
Mandetimer kartofler: 20 timer/ha

Driver man 200 ha, kan man skabe sig en fuldtidsbedrift med en fornuftig bundlinje, når ¼ af arealet er med kartofler. Men hvis de 200 ha drives udelukkende med korn, er tendensen med de faldende kornpriser, at det ikke længere kan betegnes som en fuldtidsbedrift, hverken indtjeningsmæssigt eller arbejdsmæssigt.

Kartofler er fremtiden

Stivelsesfabrikkerne er landmandsejede andelsvirksomheder, hvor man som andelshaver er helt tæt på beslutningsdelen. Fabrikkerne har stor fokus på, at avlerens økonomi skal være så god som mulig. Med en investering på over 1 milliard kr. i fabrikker, produktion og forædling af både produkter og sorter har man en meget stor tiltro til fremtiden.