Skal vi lytte til de såkaldte "økonomer"?

Udgivet d. 12-01-2022

En stor del af det, der påvirker de finansielle markeder på den korte bane, er påvirket af psykologi, der viser sig som frygt og grådighed hos investorerne. Dette kan give nogle gevaldige kursudsving, der endda er langt større, end det den økonomiske virkelighed tilsiger.

Dette indlæg er skrevet af Per Svejstrup, der er direktør i SAGRO Finans & Formue.

En stor del af det, der påvirker de finansielle markeder på den korte bane, er påvirket af psykologi, der viser sig som frygt og grådighed hos investorerne - det såkaldte fear and greed index. Dette kan give nogle gevaldige kursudsving, der endda er langt større, end det den økonomiske virkelighed tilsiger.

- Psykologien hos investorerne påvirker kurserne mest på kort sigt, mens det på den lange bane er den økonomiske virkelighed, der sætter retningen - og den har altid været op.

På grund af de til tider store kursbevægelser, betragter mange aktiemarkedet som farligt eller meget høj risiko, men intet kunne være mere forkert.

Aktiemarkedet har fungeret lang tid før vores og vores forældres generation, og har over tid givet nogle gevaldige gode afkast. Den eneste forudsætning for dette har været, at man har spredt sine investeringer -  for eksempel i verdensmarkedet MSCI World og mindst lige så vigtigt at man har ageret langsigtet.

Når jeg skriver langsigtet, mener jeg, at man skal blive i markedet og ikke skal springe ud og ind af sine investeringer, fordi man tror, det er muligt at forudse kursfald elle kursstigninger på kort sigt.

Det er dog ikke så nemt endda at fastholde sine langsigtede intentioner, da psykologien også her spiller en stor rolle. Selv om man havde intentioner om at være langsigtet, da man begyndte at investerer og man fra start sammensatte en fordeling mellem aktier og obligationer, der svarede til den ønskede risikoprofil, kan det være en udfordring at stå igennem store kursfald – eller pludselige stigninger.  

Mange investorer påvirkes af, at aviserne på deres finanssider er fyldt med indlæg fra ”økonomer”, der er helt sikre på, at det store krak er lige om hjørnet. Og hvad gør man så, tænk hvis de har ret?

Lad mig give et eksempel. I starten af 2019 var der flere ”økonomer”, der fra starten af året var ude og forudsige, at markedet ville falde 30 procent - det var kun et spørgsmål om kort tid. Det skete aldrig, og verdensmarkedet endte 2019 med at stige 28 procent.

De samme ”økonomer” kommer fra tid til anden ud og forudsiger nye kursfald. Jeg har været med i dette game igennem mere end 35 år, og jeg kan ikke erindre nogen, der har forudsagt de rigtig store kursfald, som der heldigvis heller ikke har været mange af. Det er derimod ofte nogen, der forudsiger, at vi står over for korrektioner, og det er en gratis omgang, da det ikke er unormalt, at der kommer en eller to korrektioner i løbet af året.

Det er min erfaring, at selv om det kan være hårdt at være investor midt i en korrektion, som man gerne ville have undgået, er det en del af det, som man må leve med. Går man først ud af markedet, kan det være svært, for går man først ud af markedet, hvornår skal man så gå ind i markedet igen?

Hvis man som investor havde lyttet de ”økonomer”, der forudsagde store kursfald i 2019 og havde solgt sine værdipapirer i starten af 2019, og var man blevet ude af aktierne frem til nu, vil man være gået glip af et afkast på mere end 66 procent.

Nogle vil tænke, at så er det da nemt at være rådgiver, hvis man bare siger til kunderne, at de skal blive i markedet, men så enkelt er det alligevel heller ikke. Det er vigtigt at forstå sine egne begrænsninger og ikke mindst andres tilsvarende begrænsninger. Der er ikke nogen, der på forhånd kan forudsige disse bevægelser. Hvis der er nogen, der påstår, de kan dette - hvilket der desværre mange der gør, skal man huske på, at hvis de havde den evne, så var de nok et helt andet sted.

Jeg tænker ofte på, at de ”økonomer”, der kommer med deres forudsigelser om store kursfald og dermed skaber frygt hos investorerne, slipper alt for let om ved det. Ingen aviser eller nyhedsmedier tager efterfølgende kontakt til dem når de tager fejl, og så går der et stykke tid, ja så kommer de samme med et nyt forsøg.

Det er som om, de bliver man ved med at påstå det samme – og ja, så får man på et tidspunkt ret. Tilbage står de investorer, som de havde held med at skræmme til at sælge deres aktier og kan have svært ved at komme videre, da aktierne efterfølgende er steget. Den langsigtede investor vil ikke stå med det dilemma, og hver gang en korrektion er overstået og aktierne igen kommer op i nye højere niveauer, bliver de langsigtede investorer bekræftede i, at man skal holde ved sin langsigtede strategi, for det virker.

Rådgivning består i at sammensætte en portefølje med fokus på kvalitet, risiko, spredning og ikke mindst prøve aktivt at begrænse handels- og løbende omkostningerne, der også har betydning for det langsigtede afkast. Rådgivning er også at fortælle sine investorer, at fordi der er en ” økonom”, der har fået held med at få en artikel i avisen, er det ikke ensbetydende med, at han får ret i sine spådomme.

Rådgivning er ikke at forsøge sig som spåmand, men prøve at vurderer det marked man er i, om hvilken kategori aktier man under - eller overvægte, eller om man skal tage lidt af sin aktieandel ud, hvis markedet er steget meget og hurtigt, men aldrig gå ud af markedet.

Er aktierne billige eller er de dyre. Det er der ofte nogle, der har en holdning til. Min holdning er, at den pris som markedet handles til, er den rigtige pris. Ser alt godt ud, er aktierne ofte højere prissat på nøgletal, og er der mange skyer og usikkerhed i økonomien, er aktierne oftest på nøgletal billigere - men tingene hænger jo sammen. Man kan også sige, at hvis der er meget uro og usikkerhed, så vil investorerne have en højere risikopræmie, og det modsatte er tilfældet, når alt ser godt ud.

Så fordi markedet er højt prissat er aktierne ikke nødvendigvis dyre, det er vigtigt at forstå.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Per Sveistrup Direktør SAGRO Finans & Formue 76 60 23 48 21 76 39 53
Per Sveistrup


Samarbejdspartnere