Tøvejr: Tjek markerne – og vent med gyllen

Value cannot be null. Parameter name: source

Det ser ud til, at vinteren så småt løsner sit jerngreb i denne weekend, og den kommende tid byder på plusgrader over hele landet. Det bør give landmænd anledning til hurtigt at få gjort det ene – og måske lige vente med det andet, forklarer planterådgiver Thomas Vang Jørgensen.

Han taler selvfølgelig om henholdsvis tjek af marker og gylleudbringning.

”Landmændene bør komme ud og kigge på markerne, når sneen er væk. Især græsmarker, hvor der kan være angreb af sneskimmel, men også gerne raps og vintersæd,” siger han og tilføjer:

”Det kan naturligvis være svært helt at vurdere, hvordan planterne har det, før væksten starter, men du kan hurtigt konkludere noget, hvis de står og rådner.”

Kan holde til frosten – sådan da

Både kløvergræs, raps og vintersæd burde fint kunne overleve en isvinter som denne, for planterne trækker kalium op i cellerne, hvilket nærmest fungerer som frostvæske. Men der er ingen garantier, og vinteren har været streng. Har du sent sået vårhvede, bør du i høj grad få kigget til marken, når sneen er væk, fortæller han.

”Sneskimmel kan have angrebet planterne under sneen, og her bør du strigle de angrebne områder, så du fjerner det døde plantemateriale fjernes. Når temperaturen stiger, og væksten begynder, vil det vise sig, om der stadig er liv i de angrebne planter, eller sneskimmelen helt har taget livet af dem,” siger han og fortsætter:

”Men du kan godt få en indikation på både sneskimmel og bortfrysning, når sneen er væk, og er du bekymret, kan du få en rådgiver ud. Det er sandsynligt at nogle marker har taget så meget skade at de skal sås om, nogle måske kun pletvist.”

For kløvergræs skal der være 35 levedygtige planter per løbende meter, hvis marken er til afgræsning – og 25 per meter på slætmarker. Raps skal gerne kunne mønstre 10-15 levende planter per kvadratmeter og 20-25 ved økologisk raps. I vintersæden er kravet typisk godt 100 levende planter, mens rug dog kan klare sig med færre planter og stadig give et godt udbytte.

I løbet af marts vil du kunne følge overvintringen af vintersæden via satellitbilleder på landmand.dk, fortæller han.

Vær sikker – og vent med gyllen

Rigtig mange landmænd tripper for at få tømt gylletankene, og en del vil nok være fristet til at sætte i gang, så snart plusgraderne melder sig på banen. Men det vil være en stor fejl, påpeger Thomas Vang Jørgensen.

”Jorden skal simpelthen være klar til gyllen - af mange årsager. Dels skal vi overholde reglerne, og dels skal vi udnytte gyllens kvælstof optimalt. Du får slet ikke nok ud af gyllen, når jorden er frossen,” siger han og uddyber:

”Det kan være svært at vurdere, for jorden tør både oppefra og nedefra samtidigt, og den skal altså være helt optøet, så gyllen kan fordele sig i hele jordlaget. Jorden er frossen langt ned, og det kan godt tage et par uger at tø, hvis der stadig kommer nattefrost – men der kan også være et vindue i slutningen af næste uge nogle steder.”

Når jorden først er tøet op, kan vi få en situation hvor det fryser om natten, og jorden tør op om dagen. Her er det tilladt at køre gylle ud, mens der er en frostskorpe fra natten - under forudsætning af at jorden tør op i løbet af dagen, og der ikke er risiko for, at gyllen kan løbe til vandløb.

Del eventuelt første udbringning over i to

Thomas Vang Jørgensen opfordrer til, at du minimerer risikoen for udvaskningstab ved at dele udbringningen i to. Det vil sige, at du i første omgang laver en udbringning af 12-15 tons per hektar af den tynde gylle fra en ikke-omrørt gyllebeholder.

”Det løber meget nemmere i jorden, og der er ikke så meget kvælstoffordampning, når det er koldt. Har du tidligere haft problemer med afgrødesvidning fra gylle, er denne strategi også en god løsning,” slutter han.