Finansinfo – hvad bringer fremtiden?

Udgivet d. 28-04-2020

Finansnyt

Generelt

Rigtig mange bruger tid på at analysere den aktuelle situation, og hvordan Covid19 vil forandre verden.

Noget kan man sige helt sikkert: Statsgælden overalt i verden vil eksplodere og det store spørgsmål er, om dette kan håndteres. Store milliardbeløb bliver delt ud med rund hånd, for at dæmpe følgevirkningerne fra krisen, men bemærk, at ingen på nuværende tidspunkt taler om, hvordan gælden efterfølgende skal afvikles.

Tager vi Danmark, vil vores statsgæld i bedste fald stige med 300 mia. Denne gæld skal jo som udgangspunkt afvikles igen over måske 30 år eller mere, enten ved at staten laver besparelser på den offentlige sektor, eller hæver sine skatteindtægter ved at forhøje person- og/eller virksomhedsskatten. Hvis man vælger at forhøje skatten, er der erfaring med, at det vil dæmpe væksten i samfundet og dermed grundlaget for den velfærd, som mange prioriterer højt. Man kan vælge besparelser på de offentlige udgifter, som umiddelbart virker som den mest vækstvenlige løsning, men den løsning kan politisk være svær at gennemføre.

En anden mulighed er, at man politisk kan acceptere, at den danske statsgæld har en størrelse, som begrænser vores råderum i fremtiden. Umiddelbart er det min vurdering, at den løsning bliver valgt.

Når Danmark måske er et af de lande, som bedst kan komme forbi krisen, skyldes det vores i forvejen lave statsgæld.

Ser man inden for EU på lande som Italien, Grækenland og Spanien, ser disse lande nu ind i en nærmest uoverskuelig fremtid. Før Covid19-krisen skulle man være ekstremt optimistisk for at tro på, at det på et tidspunkt ville lykkes dem at få deres økonomi på ret kurs. Som det ser ud nu, vil de i fremtiden stå over for en endnu større gæld, der kun kan håndteres, hvis renten på denne gæld er nul eller mindre, og gælden er afdragsfri.

EU vil som udgangspunkt ikke have en fælles fremtid, hvis en eller flere af de lande går bankerot. Derfor er der nu enighed i EU om, at de kan opnå nogle hjælpepakker og måske nogle fordelagtige lån. Men man er stadigvæk langt fra nogle varige løsninger.

EU har aldrig været så udfordret som nu, men så længe Tyskland ikke springer fra EU-medlemskabet og dermed fortsat understøtter økonomien, har EU en chance.

Altafgørende for, om økonomien kommer tilbage på sporet er, at der bliver skabt vækst, og her kommer der til at ske en kraftig holdningsændring i EU i forhold til tiden efter finanskrisen. Efter finanskrisen stillede EU krav om størrelsen på de enkelte landes gældsforhold og underskud i forhold til BNP. Det er min vurdering, at EU denne gang har lært lektien, og at man nu skal investere sig ud af krisen, på samme måde som USA gjorde efter finanskrisen. Så yderligere statsgæld må forventes, men skal verden ud af denne krise, skal væksten op i et væsentlig højere niveau end før krisen, til gavn for virksomheder og arbejdspladser. Så er der måske en mulighed for at få et bedre økonomisk fundament på lang sigt.

Aktiemarkedet

Som verden ser ud, har aktiemarkedet klaret sig over al forventning. Da markedet var faldet mest, var det nede med ca. 30 pct. siden årets start, men har siden rettet sig og er nu ”kun” nede med godt 15 pct.

Er det så en god tid at købe, eller skal man sælge? Det spørgsmål får jeg ofte i den her tid. Hvordan kan man vurdere værdien på selskaber, når værdien sættes ud fra virksomhedens fremtidige indtjening, og stort set alle virksomheder har valgt ikke at sætte mål på deres indtjeningen, da virksomhedernes overlevelse helt og aldeles afhænger af, om de har likviditet til at komme forbi krisen.

I realiteten er det ud fra samme præmis, obligationsinvestorer kan have håb/forventning til at få deres investerede beløb og renter tilbage.

At landene nu optager enorme lån, for derigennem at tilføre virksomhederne likviditet til meget lave renter, eller som rent tilskud, er hovedårsagen til at aktiemarkedet i realiteten har klaret sig fornuftigt. Investorerne tror på, at landene vil gøre det, der skal til, for at erhvervslivet ikke vælter. Den manglende indtjening, forventer man, vil komme tilbage, når vi forhåbentlig snart er forbi krisen.

Markedet frygter, at krisen trækker ud. Derfor er aktieanalytikernes fokus ikke som normalt på økonomiske nøgletal og virksomhederne indtjening, men på den trend, der viser udviklingen af nye tilfælde med Covid19. I takt med at disse tilfælde går i den rigtige retning, kommer der en forventning til, at vi nærmer os det tidspunkt, hvor landene begynder at åbne op igen.

De aktier, der har klaret sig bedst gennem krisen, har været IT og medicinal, og det giver jo god mening.

Jeg er selv meget i tvivl om, hvorvidt niveauet på aktiemarkedet ikke er kommet for højt op, set i lyset af den fuldstændige uafklarede situation, men der er et udtryk, der hedder ”markedet har altid ret”, så jeg er kommet dertil, at når markedet kan kapere al den usikkerhed, så skal der rigtig meget til at sende det ned igen, for hvordan kan man forestille sig mere usikkerhed og uafklarethed, end der er på nuværende tidspunkt. Vi oplever, at på selv dårlige nyheder stiger aktierne. Et eksempel er kollapset på oliemarkedet i starten af sidste uge. Ja, aktierne faldt en enkelt dag eller to, men er siden kravlet op igen.

Jeg er derfor positiv på aktiemarkedet.

Obligationsmarkedet

I mine generelle kommentarer skriver jeg, at gælden i verden vil eksplodere, og den vil blive finansieret ved salg af statsobligationer. Kan man afsætte så mange obligationer, uden at det vil påvirke kurserne negativt og dermed betyde stigende renter? Ingen tvivl om at der vil komme nogle kraftige nedjusteringer af rating på statsgæld for lande over hele verden, og naturligvis vil dette betyde stigende renter for de lande, hvor ratingen giver indtryk af, at der er en risiko for, at ens mulighed for at få sine penge igen er usikker.

I EU vil det give størst rentestigninger til lande som Italien, Grækenland og Spanien, men det, at de lande er en del af EU, og det at vi har Tyskland, som kan se værdien af at fortsætte EU, gør, at man vil finde løsninger, da ingen af de lande kan tåle en rente, der er overstiger 0,00 %.

Med Danmarks gode tripel A rating, (hvis ellers vi får lov til at beholde den efter krisen), vil Danmark ingen problemer få med at skaffe finansiering, da kun meget få lande i verden har så høj en rating. 

Jeg har jeg en forventning til, at de lange realkreditobligationsrenter igen vil komme tæt på nul og vil blive dernede meget langt ud i fremtiden. 

På realkreditmarkedet er renterne faldet en anelse og 1,00 % 30-årig obligation m/afdrag er nu omkring kurs 97,50. Min vurdering er at kursen stille og roligt vil bevæge sig over kurs 100.

Valuta

USD: USD/DKK er nu tæt på kurs 700, og selv om USA er dybt forgældet og hårdest ramt af Covid19, tror jeg usikkerheden omkring EU, og om hvordan man løser gældsproblemerne for de hårdest ramte lande i EU, bekymrer de finansielle markeder og har betydet en styrkelse af USD. Det, tror jeg, vil fortsætte et stykke tid endnu.

Kontakt os

Per Sveistrup Direktør SAGRO Finans & Formue 76 60 23 48 21 76 39 53
Per Sveistrup


Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere