Fire årtier med gode kollegaer og kærlighed til tal

PORTRÆT: Året er 1985. Michail Gorbatjov tager roret i Moskva, Microsoft Windows 1.0 kommer på gaden, og Kirsten Kjeldal starter i dét, der i dag er blevet til SAGRO Regnskab. Mens Gorbatjov ikke har spillet den store rolle i Kirstens karriere, har digitaliseringen af dansk landbrug fulgt hende hele vejen.

”I starten sad jeg i kælderen og tastede på diskettestationer, som så spyttede regnskaber ud efter en god rum betænkningstid. Der gik lang tid, før vi fik vores egen computer, og det er jo næsten utænkeligt, at vi dengang kunne arbejde på den måde,” fortæller Kirsten Kjeldal og fortsætter:

”Da de første landmænd begyndte at få computere, var det med bittesmå skærme, et hav af disketter, der skulle indlæses, og dotmatrix-printere. Det var noget værre bøvl, men de var skam godt med, de landmænd.”

Brune værtshuse og langhårede opgaver

Det lå ikke i kortene, at Kirsten skulle håndtere skat og regnskaber for landmænd, men efter en rød studenterhue kom i hus, kunne hun mærke, at tallene trak. Sideløbende med en tjans på et brunt værtshus læste Kirsten merkonom om aftenen – men hun ville gerne ad regnskabsvejen.

Det blev hendes forældres landbrug – og ikke mindst deres rådgiver– som åbnede dørene til nu SAGRO for hende.

”Jeg kom – ret usædvanligt – i mesterlære og gik meget i skole sideløbende. Først fik jeg duelighedsbevis som assistent, og siden år 2000 kunne jeg også kalde mig rådgiver. Jeg arbejder efterhånden næsten kun med skat, og jeg har mange mindre kunder, som jeg har haft i mange år – og jeg elsker mit arbejde,” forklarer Kirsten.

”Jeg elsker at nørde med tal, og en tidligere kollega sagde, at jeg var god til de langhårede opgaver. Det er nok rigtigt nok,” tilføjer hun.

Kollegaerne er kernen i det hele

Da Kirsten Kjeldal skulle fejre sine 40 flotte år i SAGRO, var hendes reception meget velbesøgt. Det er nok ikke helt tilfældigt. Foruden anekdoter om IT’ens spæde begyndelse er det nemlig i høj grad kollegaerne og sammenholdet, der fylder i hendes ord om årene og årtierne.

”I det store hele har jeg været heldig at kunne følges med gode kollegaer hele vejen. Nogle er nuværende, men efterhånden er rigtig mange stoppet – men heldigvis kommer der også nye til. Vi var en flok på 10 mand, som blev splittet i en fyringsrunde i 1996 – og vi mødes stadig en gang i kvartalet. Det er fantastisk,” fortæller hun.

Kirsten har da heller ikke travlt med at trække sig tilbage, selvom hun har fejret sit 40-års jubilæum 1. november.

”Det har selvfølgelig ikke været 40 år med fest det hele – men jeg har altid været glad for at gå på arbejde,” slutter hun.