Kalvedødelighed dykkede på rekordtid

Udgivet d. 15-04-2019

Ove Sidding Nielsen - ham med aprilspøgen om koen, der gav øl - bakser også med helt virkelige udfordringer. Som for eksempel høj kalvedødelighed.

Tekst og foto: Lilli Snekmose

De fleste oplever perioder, hvor det går skævt med kalvene. Sådan var det for Ove Sidding Nielsen og hans medhjælper, Marianne Moeslund, for et halvt år siden.

- De døde for os! Man orkede næsten ikke at gå om og se til kalvene, for vi oplevede jo, at selv om de stod og var friske om morgenen, så kunne de stå og hænge samme eftermiddag.

De mange døde kalve satte samarbejdet under pres. ”Vi var lige ved at blive uvenner”, siger Ove. For ham og Marianne var ikke enige om, hvordan og hvornår pasning og behandling af kalvene skulle foregå, så de gjorde det hver på deres måde. Og selvom det i og for sig var gået udmærket i nogle år, så virkede det pludselig ikke længere.

Efter råd fra sin kvægrådgiver tog Ove kontakt til Henrik Hansen Bonde, der er specialiseret kalverådgiver ved SAGRO.

Mistede hver 4. kalv

Isoleret set var dødeligheden af fødte kalve i oktober/november så høj som 9,1 procent.

- Vi var lige ved helt at miste modet, for det ligger jo i os, at kalvene skal overleve. Men set i bakspejlet, så tror jeg, at vi stadig var påvirket af, at vi for fire år siden havde mycoplasma, og så trængte vi simpelthen til at få ordentlig fokus på kalvene, indrømmer Ove.

Det er voldsomt at se på kurven nu i foråret 2019, for siden kalvepasningen i løbet af det sene efterår blev lagt om, ensrettet og struktureret, er dødeligheden reduceret kraftigt. I første halvår af 2018 gik det fornuftigt med kalvedødeligheden hos Ove, og de var i en periode lige så langt nede som i dag, men i løbet af sensommeren og efteråret steg dødeligheden hurtigt og kraftigt fra 0 % i juli 2018 til 9,1 % i november 2018. Men siden er der totalt kun mistet 2 kalve, så i den periode ligger dødeligheden på kun 0,8 procent.

- Det er flot så hurtigt at have reduceret dødeligheden til 0,8 procent, siger kalverådgiver Henrik Hansen Bonde.

Kalverådgiverens første besøg i oktober måned resulterede i nogle helt konkrete anvisninger, som blev implementeret på bedriften.

I hovedtræk handler det om:

  • Tidligere behandling ved symptomer på sygdom. Den indsats redder flere kalve og reducerer samtidig smittetrykket.
  • Tidligere tildeling af kraftfoder og et højere mælkeniveau for at hæve kalvenes energiniveau. Desuden omsorg for, at kalvene får vand af ordentlig kvalitet.
  • Tidligere tildeling af råmælk og overgang til gammeldags spandemalkning for at tage bedst vare på den koncentrerede råmælk.

- Det er flot, så hurtigt at have reduceret dødeligheden til 0,8 %, siger Henrik Hansen Bonde, og han forventer, at dødeligheden fremover vil være stabil på det niveau. Det vigtigste er næsten, at kalvene vokser hurtigere nu, for blot 100 gram højere tilvækst hos småkalven betyder 226 kg ekstra mælk i første laktation.

Travlhed dræber

Listen var på i alt syv forslag, men Henrik anbefaler, at man sætter færre ting i værk på én gang. På den måde kan nye rutiner indføres i en takt, der er til at overkomme, og som giver succes.

I december var Henrik Hansen Bonde på et opfølgende besøg, og allerede her var det tydeligt, at udviklingen var vendt.

- Før var vi jo nok slemme til bare at give kalvene mælk og så skynde os videre. Som regel har du altid noget andet på bedriften, du også lige skal, siger Ove.

Og travlhed er en stor dræber. Det lærte Henrik Hansen Bonde allerede som dreng af sin bedstemor.

- Hun kunne holde liv i småkalvene! Hun snakkede altid lidt med dem og kikkede nøje på hver enkelt, inden hun gav dem mælk. Det er måden at opfange symptomer på, og så skal du gribe ind med det samme. Det gælder også i dag, siger kalverådgiveren.

Vil have bedre køer!

Han har også et mål for, hvor meget man sætter over styr, hvis kviekalvene får en sløj start. Som malkende køer vil de altid ligge lavere i ydelse, svarende til omkring 1 tons mælk om året.

Hos Ove Sidding Nielsen ligger det fast, at den gode udvikling hos kalvene skal fastholdes, så resultatet også bliver bedre køer. Det er også årsagen til, at han har bestemt, at goldkøerne til sommer skal ud på græs.

- Det er vigtigt, bekræfter Henrik Hansen Bonde, for det vil få råmælkskvaliteten til at stige på grund af den gode mineraloptagelse der sker, når dyrene græsser.

Et blandt flere tiltag er, at alle kalvehytter bliver "brændt af", inden der kommer nye beboere. Det begrænser smitterisikoen.

Fakta

I Oves besætning kommer der ca. 20 kalve om måneden - besætningen er på 206 årskøer.

Ove og Marianne har fået humøret tilbage - for nu overlever kalvene.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere