Konventionel mælkeproducent vender sig også mod hestebønner

Et hurtigt kig på priserne på rapskager, hestebønner og andre proteintilskud til foderet viser, at det er stukket godt og grundigt af, siden Rusland invaderede Ukraine. Faktisk så meget, at det slet ikke giver mening at skrive her, fordi priserne kan nå at ændre sig mange gange.

Det kan få mange til at overveje alternative veje for at spare penge, og for Jakob Kristensen faldt valget på hestebønner. Kan man spare noget på proteintilskuddet ved selv at dyrke dem? 

 - Jeg er startet med en mindre forsøgsmark på 11 ha. Indtil videre står de jo flot, men på så lille et areal er det ikke i år, jeg vil kunne mærke nogen større besparelse, for udbyttet ender på omkring 40 til 50 tons, siger han. 

På bedriften har han 280 årskøer af Holstein-racen, og derfor har han ikke mange måneder, hvis den nuværende prognose for udbytte holder. 

 - Så vil jeg nok have proteinfoder til omkring en god måned. Det her er for at blive klogere. 

Jakob Kristensen er ikke den eneste, der har vendt sig mod proteinafgrøder. Tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at det totale areal med hestebønner er vokset med hele 68 % i forhold til 2017-niveau. Endnu mere voldsomt ser det ud for “anden bælgsæd”, hvor der er registreret en vækst på 680 % i samme periode. 

Vil køerne æde dem?

Forskning fra Aarhus Universitet har vist, at selv ved en meget høj andel af hestebønner i koens foderration, har det ikke nogen negativ effekt på ydelsen. 

Det har gennem flere år været noget, man har frygtet, men efter flere års studier skulle den være god nok: Hestebønner er et godt alternativ til soja og raps og har ingen negativ effekt på mælkeydelsen selv op til 27 % af tørstoffet. Hestebønner er således p.t. det mest lovende alternativ til traditionelle proteinfodermidler.

Hestebønner er også interessante i en politisk kontekst, fordi der gennem lang tid har været et øget fokus på lokaltdyrket, GMO-frit foder. 

Selv er Jakob Kristensen spændt, for det vil betyde et skift i fodersammensætningen. 

 - Så jeg er da spændt på at se, om køerne vil æde det. Men det tror jeg nu nok, de vil, siger han. 

Udfordringerne

Ingen medalje uden bagside, og det samme gælder for hestebønner. Efterbehandlingen af bønnerne er ikke helt uden problemer, så det gælder om at have en plan. 

Nogle vælger at tørre hestebønnerne, og den proces kræver først og fremmest tålmodighed. Det tager nemlig noget tid at få frøene ned på omkring 15 % vand. Nogle anbefaler derfor, at man fortørrer bønnerne i en tørrevogn, inden de lægges på planlager. Og er der fugtigt i luften, er det ikke sikkert, man kan undgå at bruge varme under den proces. 

Og endelig er der dem, som vælger crimpning med efterfølgende ensilering af hestebønnerne, og det er den vej, Jakob Kristensen har valgt.

For at kunne crimpe hestebønnerne kræves det, at de har et lavt vandindhold, så bønnerne ikke klumper sig sammen i maskineriet. Det vil også give problemer senere i processen, hvor det vil blive svært at få presset bønnerne ordentligt sammen, hvilket påvirker holdbarheden i negativ retning. Derfor må vandindholdet helst ikke overstige 20 %, når man går i gang med sin crimpning.

Til dette arbejde har Jakob Kristensen valgt at bruge maskinstation, og efterfølgende bliver bønnerne opbevaret i siloposer, så han selv “slipper for det bøvl.”

 - Det er da lidt besværligt, men der heller ikke nogen, der har sagt, det er nemt med andre slags foder. Men så er alt arbejdet med bønnerne også overstået på én gang, siger han. 

Hvis man er så heldig at have en silo til formålet, skal den helst være relativt smal, så man sikrer sig en ordentlig fremdrift i stakken.

Importeret soja årsag til afskovning

Det har været diskuteret vidt og bredt, om der er en reel klimagevinst at hente, når landbruget erstatter indkøbte proteinafgrøder med hjemmeproducerede hestebønner.

Bl.a. har Jørgen E. Olesen, professor og leder på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, argumenteret for, at det ikke er noget, der batter alverden for hverken miljø eller klima. Dette fordi man ikke får højere udbytter af hestebønner i Danmark, end man får af soja i Sydamerika. Og dermed er det kun transporten herop, der udgør forskellen i klimaftrykket.

Oveni dette vurderer han, at bælgfrugter ofte erstatter kornproduktionen på samme areal, hvilket betyder, at kornet skal dyrkes i et andet land, hvor man ofte har et lavere udbytte i forhold til danske standarder.

Hvad han dog ikke har med i det regnestykke, er bl.a. de lokale konsekvenser af sojadyrkningen. Bl.a. har forskellige tyske forskere konkluderet, at sojadyrkning er årsag til afskovning ikke regnskoven i Amazonas, men også i områderne Gran Chaco, Argentina og i cerradoen i Brasilien som er en tør skovtype, der dækker dele af Brasilien, Argentina, Paraguay og Bolivia. Det skal dog siges, at disse artikler er omkring fem år gamle, så om forholdene har ændret sig markant siden dengang, skal være usagt. 

En rapport fra Københavns Universitet i 2020 anslår, at 29 % af den importerede soja til Danmark er produceret efter en certificeringsordning, blandt fagfolk kaldet RTRS-certificeringsordning. Her var lektor Aske Skovmand Bosselmann medforfatter, og han anbefaler, at danske importører kigger efter alternative proteinkilder, heriblandt hestebønner.

Det økonomiske incitament

Herhjemme er den største aftager af mælk som bekendt Arla, som har som mål at reducere CO₂e-udledningen med 30 % inden 2030 og blive CO₂e-neutral i 2050. Og set i det lys kan det måske give mening på sigt at være mere selvforsynende på bedrifterne. Ikke bare fordi man sparer klimaet en smule ved selv at producere en del af sit protein til malkekøerne.

Også fordi hestebønner ikke kræver gødning i sædskiftet, og dermed bringer Jakob Kristensen både direkte og indirekte sit klimaaftryk ned.

- Hvis eller når de begynder at afregne mælken efter klimabelastning, er det godt at være klar. Jeg laver klimaregnskab hvert år, så jeg er da også spændt på at se, om det her kan flytte noget, siger han.

Og så er vi tilbage ved det måske mest væsentlige spørgsmål: Er dette forsøg noget, han forventer at kunne tjene penge på, hvis man ser bort fra afregningsprisen?

 - Ja, hvis krigen i Ukraine fortsætter, kan jeg nok tjene penge på det, fordi priserne er stukket helt af. Men indtil da er det også for at blive klogere på den her afgrøde, som bare er blevet mere og mere populær, siger han.