Udgivet d. 14-04-2026
Det er hård kost for en mark at lægge jord til en flok rodende grise, og du kan med fordel sætte ind med lidt god planlægning, så foldene hurtigt kommer sig igen.
Skulle nogen være fristet til at få lidt godt selskab på bedriften i form af nogle glade frilandsgrise, bør de lige forberede sig lidt på, at de skal arbejde lidt med jorden i de folde, hvor svinene går.
Det fortæller Thomas Vang Jørgensen, som er planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. Grise er nemlig hårde ved underlaget, fortæller han.
”Grisen er jo egentlig et skovdyr, og træer kan sagtens tåle en rodende grisetryne. Det er til gengæld værre med græs og andre afgrøder, for grise får virkelig rodet sådan en fold godt igennem,” fortæller han og fortsætter:
”Ofte er jorden helt bar og måske komprimeret, når grisene rykker videre, og det kan være svært for planterødder at få etableret sig. Det er dog ikke værre, end at det kan løses med en eventuel grubning og et godt afgrødevalg.”
Om jorden er for kompakt, kan du konstatere ved at stikke et jernspyd i den rundt omkring på marken.
Timing og valg af afgrøder
Grise har, foruden en evne at rode jorden bar for planter, også en tendens til at besørge på udvalgte steder på marken, der så får en høj koncentration af næringsstoffer. Derfor bør du flytte dine grise senest 1. august, så dét, du sår, har en chance for at suge kvælstoffet op.
Grisene kan du med fordel flytte over på eksempelvis italiensk rajgræs, som lidt bedre kan holde til sliddet sent på vækstsæsonen – uden dog at kunne holde til trynerne på den lange bane, forklarer Thomas Vang Jørgensen.
”Men i den gamle fold er det vigtigt at få ryddet op hurtigt. Her er de korsblomstrede afgrøder ideelle, for de er fra naturens side udviklet til at kunne trives i bar jord. De er også lynhurtige til at få suget noget næring op, hvilket er vigtigt,” siger han og fortsætter:
”Hvis du også har lidt cikorie i blandingen til at skabe nogle dybere rødder, lidt græs og lidt vikke til at fiksere kvælstof fra luften, så er marken hurtigt god igen. Men det helt optimale til grise er nu engang skov, for det kan holde til grisenes naturlige adfærd og gødning.”
Thomas Vang Jørgensen anbefaler hurtigtvoksende træer som pil og poppel, som også har gode egenskaber i forhold til at få fjernet kvælstof.
Grisen er jo egentlig et skovdyr, og træer kan sagtens tåle en rodende grisetryne. Det er til gengæld værre med græs og andre afgrøder.
Thomas Vang Jørgensen
Overvej foder i folden
Producerer du frilandsgrise som levevej, er der naturligvis bundlinjens evige begrænsninger, men har du grisene for at skabe liv, glæde og godt kød til dig selv og dine nærmeste, kan du overveje at få noget foder i folden, som grisene selv kan rode sig frem til.
”Du kunne overveje at få et areal med jordskokker på marken. Det kan grisene godt lide, og det er en robust plante. På den måde får du også noget foder ud af marker og få tilgodeset dyrets naturlige instinkt. Men det er nok mest oplagt i mindre skala, for foderregnskabet er til den dyre side,” slutter han.
Korsblomst-familien er stor, og i landbrugssammenhæng skylder vi danskere en stor tak til dem, som har medbragt størstedelen af planterne fra Sydeuropa.
Kål, sennep, ræddiker og et utal af urter har korsblomstens karakteristika med fire kronblade i korsform – og sædvanligvis en smag af sennep. Det kommer fra plantens indhold af sennepsolie.
Det er ikke kun mennesker, som holder af de korsblomstrede arter, for drøvtyggere har generelt god ædelyst med korsblomstrede efterafgrøder – som dog altid bør tildeles i en blanding. Grise spiser i højere grad høstede frø fra planterne.
Det er dog de korsblomstrede planters evne til hurtigt at vokse og sætte rødder – og dermed optage kvælstof – som gør dem populære som efterafgrøder.
Her er det typisk olieræddike og gul sennep, som vi oftest ser. Begge er hurtige til at etablere sig i bar jord, og begge arter har rødder, som i høj grad gavner jordstrukturen og jordens mikroliv.
Tilmelding til nyhedsbrev
