Udgivet d. 10-10-2025
For meget varme omkring goldkøer kan påvirke fostret, og landmænd kan foretage råmælkstildelingen i to portioner. Det er to af de vigtigste pointer, en økologisk kalveekspert tager med fra Wisconsin.
Nogle gange skal der input til udefra, og derfor var ØkologiRådgivning Danmarks kalvespecialist, Birgitte Kjemtrup Høyer, på Smart Calf Rearing-konferencen i Wisconsin i september. Konferencens 245 deltagere fra hele kloden fik mulighed for at besøge amerikanske kvægbrug og ikke mindst få foredrag fra nogle af branchens førende eksperter.
Deltagerne var en blandet landhandel af landmænd, dyrlæger, vaccinesælgere og rådgivere, og konferencens fokus på dyrenes sundhed og småkalvenes start på livet. Som dansk økologirådgiver var Birgitte Kjemtrup Høyer ikke vildt imponeret over måden, de holder kalve i et konventionelt amerikansk kvægbrug.
”Det var meget sterilt og effektivt nogle steder, og de har godt styr på smittefaren. Men det er altså ikke godt for kalvens udvikling at være komplet isoleret i de første 2-3 måneder,” siger hun og fortsætter:
”Men vi kunne godt lære noget af deres temperaturhåndtering i staldene. I Wisconsin, der ligger på vores breddegrad og har fastlandsklima, svinger temperaturerne mellem -20 grader om vinteren og +30 grader om sommeren – og her kan de faktisk holde 15-18 grader i staldene året rundt. Det er ret spændende.”
Lige netop temperaturer var et stort tema for Birgitte Kjemtrup Høyer, hvis kunder sandsynligvis ser ind i en fremtid med større temperaturudsving. Varmestress er nemlig langt mere vidtrækkende, end bare de forskelle, du kan måle i mælketanken, fortæller hun.
”Der var et oplæg, der gjorde stort indtryk på mig, og det handlede om varmestress hos goldkoen, og hvordan det påvirker fostret. Kalven bliver simpelthen født med en markant mindre yverfedtpude, hvis koen har varmestress i goldperioden. Det er vi nødt til at forholde os til som økologer,” siger hun.
Nogle af de amerikanske stalde, hun besøgte, var lukkede med intelligente ventilationssystemer, hvor køerne altid stod i optimale temperaturer. Det er naturligvis ikke noget, en økologisk stald med luft og dagslys bør efterligne – men der er alligevel noget, vi kan lære, fortæller hun.
”Vi kan helt sikkert lære af et større fokus på varme og ventilation, og selv her i oktober besøger jeg stalde, hvor luften er lige til den varme og tætte side. Her ville ventilation gøre underværker. Vi er også nødt til at indtænke skygge endnu mere i vores afgræsning,” siger hun.
En sidste pointe, Birgitte Kjemtrup Høyer tager med sig hjem, er, at tildelingen af råmælk ikke behøver at ske på én gang. Kalvens maven kan slet ikke klare så meget, og vinduet, hvor kalven kan optage antistoffer og opnå den passive immunisering, lukker faktisk ikke efter første tildeling af råmælk.
”Tildelingen af råmælk skal naturligvis ske hurtigst muligt, for det er vigtigt. Men kalven behøver ikke få de 4-5 liter, den skal have, på én gang. Får kalven 2-3 liter med det samme, og så en portion igen inden for de første 12 timer, får den samme passive immunisering – uden at presse den lille vom,” slutter hun.
Tilmelding til nyhedsbrev
