Der er penge at finde alle steder

Udgivet d. 07-02-2019

Skal dit dækningsbidrag pr 30 kg gris være 2.600 kroner eller 5.400 kroner? Vil du også i 2019 lade halvdelen af dit underskud skyldes større omkostninger? Vil du tjene 7.000 eller tabe 500 kroner per årsko?

Det er nogle af de spørgsmål, som landmænd i 2019 bør stille sig selv.

For der er nemlig stor forskel på det udbytte, som de mest effektive og omkostningsbevidste får ud af deres bedrift i forhold til deres kolleger. Det fremgik af driftsøkonomernes fremlæggelse af data på SAGROs to økonomikonferencer i Herning og Billund onsdag.

For at starte med grisene tjener den bedste fjerdedel af landmændene mere end det dobbelte på en 30 kilos gris i forhold til den laveste fjerdedel.

Der er ikke nogen nævneværdig forskel på, hvad de to kategorier af landmænd får for deres grise, men der er stor forskel på udgifterne. Her bruger nogle landmænd 107 kroner mere på at producere en gris.

- De skal starte med håndværket, for det er tydeligt, at det kan lade sig gøre at forøge effektiviteten, også i stalde, der ikke er ikke er 100 procent optimale, siger driftsøkonom Søren Strebel.

- Det vigtigste er, at de skal beslutte sig for at de vil ændre sig. Det er et spørgsmål om ledelse - og det er også et spørgsmål om overlevelse, siger han. De skal blive kaptajner på deres egne skibe og bestemme retningen.

Søren Strebels anbefaling er, at det i høj grad handler om at finde de penge, der ligger i hjørnerne.

- Vi må sige til landmændene, at de ikke skal sidde og vente på, at priserne stiger. De skal effektivisere alle de steder, de kan, siger han.

Og de kan passende starte med foderet og herunder stykomkostningerne. Her har den mest kost-effektive fjerdedel af svineavlerne fodret omkring 23 procent billigere end deres mindre effektive kolleger.

Mindre og mere

I modsætning til den animalske produktion klarede planteavlerne sig så godt, at de i snit tjente 350.000 kroner i den analyse af 2018-regnskaberne, som SAGRO er med til at stå for.

Ganske vist var udbytterne lavere på grund af tørken.  Udbyttet for havre lå således 28 procent lavere, mens vårbyg lå 25 procent lavere. 

Det lavere udbytte betød, at fremstillingsprisen for korn i gennemsnitligt blev omkring 28 procent højere.

Til gengæld kunne planteavlerne få mere for deres korn i et år, hvor priserne steg på grund af det lavere udbytte på markerne.

- Det ser ud til, at vores kunder har fulgt de anbefalinger, som blandt andet AgroMarkets er kommet med, og har fået solgt på det rigtige tidspunkt, siger afdelingsleder i  SAGRO Økonomi & Strategi, Carsten Jakobsen.

Generelt er dækningsbidraget per hektar faldet med 207 kroner – og ligger dermed 4 procent lavere end året før. Planteavlerne i SAGROs primære område har i øvrigt generelt klaret sig bedre end gennemsnittet, vurderer han.

- Vi har endnu ikke talmateriale nok til at sige det helt præcist, men vi har en klar fornemmelse af, at så mange i vores område har haft mulighed for at vande, at de ligger pænt i udbytte i forhold til gennemsnittet, siger han.

De gode betingelser betyder også, at planteavlerne generelt har kunnet nedbringe gæld med i gennemsnit 380.000 kroner.

Carsten Jakobsens anbefalinger til planteavlerne her i 2018 er at holde fokus på omkostningerne.

Halvdelen af de penge, der mangler i indtjeningen, skyldes nemlig større omkostninger.

- Det er noget, de kan gøre noget ved, siger han.

Stor forskel på resultat

Nogle landmænd får en konventionel årsko til at give et resultat efter finansiering på plus 7.051 kroner. Andre binder 543 kroner i halen på hver årsko. Samme billede tegner sig hos økologerne, hvor spændet går fra minus 1.289 til plus 5.608 kroner.

- Forskellen i ydelse kan slet ikke forklare forskellen, så her handler det om omkostninger, som der kan korrigeres på, siger økonomirådgiver Henrik Henneberg.

Hans anbefaling til de landmænd, der vil forbedre deres bundlinje, er, at de skal jagte omkostninger i højere grad end højere ydelse.

- Med et spænd i dækningsbidrag mellem de bedste og dårligst præsterende kvægfolk fra et minus på 500 kroner til et plus på 7.000, er der mange, der har et pænt forbedringspotentiale, siger han.

Pres på løn

Henrik Henneberg tror ikke, at kvægbrugerne i SAGROs primære område bliver helt så hårdt ramt på fodermangel, da mange har kunnet vande og dermed opretholde en rimelig foderproduktion.

Mælkeproducenterne må dog se fortsat højere omkostninger i øjnene. Det er blandt lønomkostninger, der kommer til at stige fortsat.

- Vi oplever et lønpres både på grund af, at flere må indgå overenskomster, og fordi landbruget har svært ved at tiltrække medarbejdere, siger han.

 

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Henrik Henneberg Driftsøkonom 76 60 21 94 61 40 07 36
Henrik Henneberg

Driftsøkonom Carsten Ladegaard Jakobsen.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Jysk IT ØkologiRådgivning Danmark JL Revisorer LandboGruppen Tellus Advokater Lely Danmark SvineRådgivningen DLBR Ytteborg Byggeri & Teknik SEGES SAGRO Finans & Formue
Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere