Eventgrise er en tikkende bombe for dyrevelfærd og smitterisiko

Udgivet d. 16-05-2025

Griserådgiver advarer mod salg af smågrise til polterabender, fødselsdage osv.

Dette er et indlæg fra SAGROs Fredagstelefonen, som du kan finde på dette link. 

Salg af smågrise til private formål som polterabender og fødselsdage vinder frem, men det skaber både dyrevelfærdsmæssige problemer og øget smitterisiko. Griserådgiver Pernille Elkjær fra SAGRO slår nu alarm over tendensen, som hun kalder for 'eventgrise'.


Det er en rigtig dårlig idé
Ifølge Pernille Elkjær er det et stigende problem, at smågrise sælges til events, hvor de typisk ender alene på en ejendom, i en baghave eller måske endda løber frit på markerne.

"Det er faktisk ikke nogen god idé," siger Elkjær og forklarer, at grisene ofte holdes under uhensigtsmæssige forhold.

"For det første overholder de sjældent hegningsregler, og vi har set eksempler på grise, der løber frit rundt hos naboer," fortæller hun.

Manglende registrering og fodring
En anden bekymring er manglende registrering, som gør det vanskeligt at spore dyrene i tilfælde af sygdomsudbrud.

"Hvis der bliver sygdom, kan man ikke vide, hvor de kommer fra," advarer Elkjær. Hun tilføjer, at grisene ofte heller ikke bliver fodret optimalt eller opstaldet korrekt, hvilket kan føre til yderligere sundhedsproblemer.

Pernille Elkjær mener, at ansvaret i sidste ende ligger hos de producenter, der sælger smågrisene til private arrangementer.

"Der er kun én måde at stoppe det her på, og det er, at producenterne holder op med at sælge dem til den slags ting," siger hun og opfordrer samtidig til, at landmændene tænker over konsekvenserne af deres salg.

Dette er et indlæg fra SAGROs Fredagstelefonen, som du kan finde på dette link. 

 

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Pernille Elkjær Pernille Elkjær Rådgiver, Gris 96424621 40263988


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere