Udgivet d. 02-04-2026
Skal du til at gentænke nogle arealer af din ejendom, kan du lige så godt have naturherlighed med i overvejelserne, for der kan være megen glæde at hente med en beskeden indsats.
Herlighed. Det lyder som noget, du gerne vil have mere af i dit liv, og Mette Bækgaard Johnsen, som er fagkoordinator for SAGRO Natur og skov, oplever da også stor interesse for dét, hun tilbyder. Nemlig at skabe mere naturherlighed på ejendommen.
Giver du plads til naturen, får du nemlig meget igen, og især vores trivsel og livskvalitet er tæt forbundne til vores brug af naturen. Det viser både danske og internationale undersøgelser igen og igen – og det er nok også noget, de fleste vil kunne genkende et eller andet sted.
”Generelt, når vi fortæller hinanden om vores barndom, er det meget ofte naturen, vi taler om. Det fantastiske klatretræ, legen ved bækken, ture i skoven og alt det. Det betyder noget for os, og vi oplever også, at vores kunder er meget glade for den naturherlighed, vi får skabt på deres ejendomme,” fortæller Mette Bækgaard Johnsen.
Udgangspunkt i ejendom og ønsker
Naturherlighed kan være mange ting; landskab med åbne vidder, skov og buskadser, vandspejl og græssende dyr. Eller en blanding af det hele. Det vigtigste er, at der er gode levemuligheder for de dyr og planter, du ønsker at dele jorden med.
”Vi starter altid med at tage en snak om, hvad landmandsparret har af ønsker, og typisk går vi en tur rundt på ejendommen og ser, hvad der er at bygge videre på. For der er altid et eller andet at bygge videre på,” siger hun og fortsætter:
”Nogle gange handler det også om at vise og forklare herligheden i noget eksisterende. Hvis du ved, hvor vigtigt et læhegn eller gammelt træ måske er for naturen, sætter du som regel også mere pris på det efterfølgende.”
Det handler om at redde det vigtigste først – og det er altid den uforstyrrede natur.
Mette Bækgaard Johnsen
Brandmandens lov
Som landmand med skabertrang og kærlighed til store maskiner kan det være fristende at give sig i kast med at grave søer, bygge bakker og plante remiser – men det er faktisk ikke der, arbejdet bør starte.
”I forhold til biodiversitet arbejder vi med noget, vi kalder Brandmandens lov. Det handler om at redde det vigtigste først – og det er altid den uforstyrrede natur. Enge, overdrev, moser, gamle læhegn og den slags. Det er hér, naturen trives, og det er det vigtigste at bevare,” forklarer Mette Bækgaard Johnsen og fortsætter:
”Men det skal ikke afholde dig fra også at skabe noget nyt - når der altså er styr på det andet. Vi har selv sidste år gravet en sø på vores ejendom, og det har givet os en masse besøg fra svaner, gravænder, vadefugle og en hel del råvildt allerede. Jeg er sikker på, at der snart kommer padder og andet godt også. Det giver altså en masse – ja, herlighed.”
Skab det bedste fundament
Det virker måske oplagt, at naturen vil få de bedste betingelser helt uden menneskelig indblanding - men når pladsen skal bruges bedst muligt, giver det altså god mening med en menneskelig vurdering og prioritering på ejendommen, forklarer Mette Bækgaard Johnsen.
”En god vurdering af arealernes tilstand og ejerens ønsker kræver faglighed, og dyre- og plantelivet skal ses i en kontekst, som tager højde for de forskellige behov og levesteder, du har på matriklen. Har du ønsker i forhold til at fremme den ene eller anden type natur, kræver det også, at du står på et solidt fundament af viden,” siger hun og slutter:
”Når vi skal balancere de forskellige behov og ønsker på en produktionsejendom, skal vi sætte præcist ind. Hvad er der allerede, og hvordan får du mest natur i forhold til, hvad du vil investere. Det er blandt andet de observationer og overvejelser, vi foretager, når vi udarbejder et Naturtjek eller en Naturplan på kundernes ejendomme.”
Bevar. Fred naturområder med høj biodiversitet og lang kontinuitet.
Beskyt. Pas på naturområderne, og læg gerne buffere og bræmmer ind for at beskytte mod sprøjtning, gødning og dræning.
Genopret. Bring områder tilbage til en mere naturlig tilstand.
Genslyngning åer, luk for dræning, og sæt græssende dyr på arealerne.
Nyetablér. Tag dårlig jord ud af drift, og skab god, permanent natur i stedet. Gerne tæt på eksisterende natur.
Søer og vandhuller. Overfladeareal på mere end 100 kvm. Giver levesteder til fisk, padder, fugle og vandplanter.
Tudseskrab. Et overfladisk hul, hvor kun det øverste jordlag bliver skrabet af. Det betyder også, at det ofte tørrer helt ud om sommeren – hvilket igen betyder, at fraværet af fisk giver plads til andre arter, som eksempelvis tudser.
Remiser. Mindre beplantning, som skaber læ og føde til vildtet. Bør etableres med åbne lommer, hvor solen kan trænge ind – og ellers skabes i overensstemmelse med jord- og klimaforhold og naturligvis behovene hos de arter, du ønsker at tilgodese.
Læhegn. Med et levende læhegn får du tøjlet vindens tur over markfladerne, og det giver fordele for både afgrøder, æstetik og biodiversitet.
Stenbunker. Levested for insekter, krybdyr og padder. Placér dine marksten solrigt, og stabl dem gerne i en meters højde – og lad dem herefter ligge.
Value cannot be null. Parameter name: source
Tilmelding til nyhedsbrev