Her er beviset

Udgivet d. 15-10-2020

En splinterny udgave af SAGROs magasin Grobund er netop sendt på gaden. Herfra bringer vi lederartiklen, der omhandler Efterafgrødekampen og dens resultater.

Af Sven Agergaard, formand for Herning-Ikast Landboforening

Med SAGROs rådgivere som de drivende kræfter er der siden september sidste år gennemført et forsøg, som må og skal få betydelige konsekvenser for os landmænd. Ellers er der ingen retfærdighed til.

Det er Efterafgrødekampen, som her ved høst blev afsluttet, og som med al tydelighed viser, at der både miljømæssigt og økonomisk er sund fornuft i at lade bælgplanter indgå i den lovpligtige efterafgrødeblanding. Selvom det i dag er forbudt.

Jeg har før på denne spalteplads luftet en dyb frustration over, at vi som landmænd er underkastet et regime af usaglige regler og snærende datoer vedrørende efterafgrøder. Min frustration er ikke blevet mindre med tiden – men nu står vi med et bevis for, at sagkundskaben tager fejl, når den lægger til grund, at brug af kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandinger vil resultere i en større kvælstofudvaskning.

I Efterafgrødekampen er det nu dokumenteret, at kvælstof, som bælgplanter fikserer fra luften, bliver optaget af den efterfølgende afgrøde. På et areal ved Hammerum har rådgivere fra SAGRO, DSV-frø, SEGES, FRDK (Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark) og ØkologiRådgivning Danmark konkurreret om at sammensætte en efterafgrøde, der vil give det bedste resultat i en efterfølgende afgrøde. Testen bestod i, at der i foråret blev sået vårbyg på hele efterafgrøde-forsøgsarealet – helt uden nogen tildeling af gødning. Resultatet kan du læse om på side…. – men allerede her kan jeg afsløre, at udbyttet var 1.800 kg større pr. ha i den parcel, der havde haft mest held med kvælstoffikserende arter, set i forhold til parcellen med den lovlige obligatoriske efterafgrødeblanding.

Må det være tilladt at komme med et lille spagfærdigt: Hvad sagde jeg?

Den udvaskning, som forskerne er så bekymret for, sker ikke. Vårbyggen opnåede en eftervirkning på 60 kg N, og det kan kun forklares ved, at det kvælstof, der blev frigivet af bælgplanterne, er blevet samlet op af vårbyggen.

Vi på de sandede jyske jorde håber, at forsøgsresultatet gør indtryk på politikerne. Blev det tilladt at blande bælgplanter i efterafgrøden, er det nemt at se, at vi ville få noget ud af det og samtidig spare kunstgødning.

For økologerne, der jo ikke har den mulighed, vil efterafgrøder med kvælstoffiksering også gøre en verden til forskel.

Og så har jeg slet ikke nævnt den gavnlige virkning på jordstrukturen.

Vores Efterafgrødekamp er ikke videnskab, vil nogle sikkert indvende. Men heldigvis er forskere ved Aarhus Universitet for nylig ad andre veje også nået frem til, at der på visse betingelser bør åbnes op for brug af bælgplanter som pligtige efterafgrøder. Jeg går ud fra, at den styrelse, der har sat universitetet på opgaven, nu lytter til de faglige argumenter, så vi kan se frem til en mindre nidkær lovgivning på området. 

Det viser Efterafgrødekampen, at der i høj grad er basis for!

Og giv så for en gangs skyld landmanden og hans rådgiver frihed til selv at vælge arter! Vi hører jo, at forskerne lægger op til en spændetrøje med et uhyre snævert antal arter. Hvis det sker, får vi slet ikke den positive effekt, der ellers er mulig i forhold til både miljø, biodiversitet, natur og produktion – med de rette kvælstoffikserende arter.

Du kan læse hele Grobund-magasinet online her.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere