Mere græs i krystalkuglen – og i køerne

En usikkerhed for kvælstofsynderen majs’ fremtid, sammenlagt med græssets mange fordele, betyder, at mange mælkeproducenter bør kigge på langt mere kløvergræs i sædskiftet. Det fortæller Ejvin Kortegaard, der er chef i SAGRO Kvæg og kvægchef i ØkologiRådgivning Danmark.

”Vi ser rigtig mange muligheder for landmændene, hvis de vinker farvel til noget af majsen og bruger arealerne til kløvergræs i stedet. Dels er der hele kvælstofproblematikken ved majs, som nok ikke kommer til at fylde mindre fremover – og dels er der kulstofbinding. Kløvergræs er en super afgrøde, som binder en masse kulstof i og over jorden,” fortæller han og fortsætter:

”Fodermæssigt er det også meget fornuftigt med græs, og vi ser generelt nogle rigtig fine tal i forhold til ydelse, fedtprocent og bundlinje, når køerne får ensileret kløvergræs. Det er godt NDF, som giver sunde dyr og god mælk.”

Han fortæller også, at kløvergræs med urter er også en god vej til jordforbedring, da du får en bedre jordstruktur og et højere humusindhold. Afgrøden er i sig selv ikke vanskelig, men græs kræver lidt mere planlægning – og ikke mindst en god timing.

”Det kan ikke understreges nok, hvor opmærksom du bør være i forhold til at tage slæt. Det skal nemlig helst times rigtigt, og især førsteslæt har enorm betydning for de følgende. Bliver græsset for langt, lignificerer det, og det går både ud over fordøjeligheden - og dermed hvor meget grovfoder, vi kan bruge efterfølgende,” forklarer Ejvin Kortegaard.

Et blik på mere end bare udbyttet

Majs blev ikke et foretrukket grovfoder ved et tilfælde, og den høje plante har da også i mange år været garant for gode udbytter og gode foderegenskaber, og den passer i langt højere grad sig selv, når den først er etableret. I hvert fald i de dele af landet, hvor majsen trives. Majsen har historisk set også haft en lille fordel i forhold til metanudledning, og den har haft en fordel i forhold til dækningsbidraget.

Kløvergræs kræver mere fra landmanden. Mere arbejde og bedre mark-management. Kløvergræs er heller ikke for god i tørke, hvor væksten går i stå, eller i øsende regn, hvor det kan være svært at tage slæt.

Men kløvergræs kan levere rigtig fint på både proteinindhold, fordøjelighed og foderenheder med en god slætstrategi, fortæller Ejvin Kortegaard.

”Der er jo nærmest ikke noget, der hedder ’plejer’ længere, men en god mark på et godt år kan måske give fem pæne slæt, hvor fordøjeligheden er god i de fire af dem. Tredjeslæt er typisk for tungt fordøjeligt, men det rækker fint til kvierne. Men med en god strategi, og en blanding af rajgræs og hvidkløver, får du altså foderstakke, som kan konkurrere med majs på bundlinjen,” forklarer han.  

Omlægningen fra majs til græs for landmand Niels Laursen

Læs historien her