Kroghsmindes mange kredsløb

ØKOPORTRÆT

Tågen om Ølgod ligger tæt som ærtesuppe, hvor Jens Krogh viser rundt på Kroghsminde. Her producerer han sammen med sønnen Andreas en lang række forskellige afgrøder – såvel som de leverer mælk til Naturmælk. 

Var sigtbarheden bedre, ville vi både kunne se køer og kalve stå sammen i kløvergræsset, grønne marker og kuplerne fra gårdens biogasanlæg. Det er nemlig derfor, vi er her. Vi skal høre mere om den cirkulære tankegang, der driver gården ideologisk. Ja, om Kroghsmindes mange kredsløb.

”Vi er en fødevarevirksomhed, og vi vil gerne producere det, som omverdenen efterspørger. Kan vi forfine nogle af vores produkter, så vi kan gå fra mindre foder til mere konsum, vinder vi alle på det – men det kræver, at vi har styr på vores håndværk og vores næringsstoffer,” fortæller Jens og fortsætter:

”For os betyder det en meget varieret markplan og et godt greb om næringsstofferne med vores biogasanlæg. Kort sagt at vi får udnyttet alle vores kredsløb. Det stiller store krav til både os som ledere og til medarbejderne – men det giver også en masse glæder i det daglige.”

Sædskifter i centrum

Jens og Andreas Krogh har efterhånden fået bjærget hele høsten, og det har været en god, men lang, høst. Måske også for lang, for Kroghsminde har høstet i månedsvis på de hele 14 forskellige afgrøder, som de har dyrket på gården i år. Frø, korn, græs, kartofler og specialafgrøder – som alle kræver et stort fokus for at få succes.

”Det har nok været lige i overkanten, for du kommer nemt til at sprede dig for tyndt, og det havde da været klart lettere med få afgrøder i jorden. Jeg forstår jo også godt, hvorfor landbruget er blevet så fokuseret og specialiseret. Men vi vil gerne en anden vej,” siger Jens Krogh. 

Den anden vej, som Jens taler om, fører væk fra store monokulturer og i retning af de tidligere tiders måde at gøre tingene på. En vej, som forhåbentlig fører til sundere jord og mere biodiversitet. 

”Selvom 14 forskellige afgrøder måske er i overkanten, er der bare noget rigtig godt i så bredt et sædskifte. Det er et godt håndtag i forhold til at undgå sygdomme og skadedyr, og det føles godt at bruge nogle af de tidligere landmænds værktøjer. Den viden, de havde om samspillet mellem jorden, dyrene og naturen,” siger han og fortsætter:

”Vi har haft alt for stort et fokus på dét, der voksede over jorden – og for lidt på det under. Der ligger en stor opgave i få skabt en sund og levende jord – og ikke mindst gøre det håndterbart i en produktion. Vi skal genopbygge vores viden om svampe, bakterier og balancer – og vi skal have styr på den næring, vi tilfører.”

Hvilket bringer os til næste punkt; nemlig biogassen. 

Brug for mere biogas

Biogasanlægget på Kroghsminde fylder 10 år i år, og det er måske en form for fejring, at en tysk montør er tilkaldt for at reparere et akut nedbrud. Nedbruddet er dog ikke noget, som nager Jens synderligt, for alt i alt er han virkelig glad for anlægget. Efter hans udsagn er det en fin forretning – uden at blive guldrandet. 

Den store gevinst ligger dog ikke i gassen, hvis du spørger Jens. Værdien ligger i anlæggets egenskaber i forhold til at recirkulere næring fra dybstrøelse til noget pålidelig og tilgængelig afgasset gylle. 

”Vi forfiner vores affald til god gødning, og vi får grøn energi ud af noget, som ellers ville være en forurening. De største problemer med biogas handler om lugt og transport, og jeg har ikke rigtigt problemer med nogle af delene i det her lille, decentrale anlæg,” forklarer Jens og fortsætter: 

”Faktisk fjerner det lugt for naboerne, for den afgassede gylle lugter ikke, når vi spreder den. Jeg kan virkelig anbefale at se på det her som et ben i bedriftens forretning, for det fungerer rigtig godt. Jo, der er selvfølgelig noget arbejde i det, men det er der i alt i et landbrug – og det hårdeste slid handler faktisk om at få talt tingene godt igennem med naboerne inden,” fortæller han. 

Gyllen kommer fra staldene på gården, og gassen ledes væk i rør. Lugten ved anlægget er ikke værre, end den er ved en almindelig gylletank, og der er da heller ikke slagteriaffald eller andet i Jens’ biogas. Kun den kolort, der alligevel er i et kvægbrug.

"Vi har haft alt for stort et fokus på dét, der voksede over jorden – og for lidt på det under. Der ligger en stor opgave i få skabt en sund og levende jord – og ikke mindst gøre det håndterbart i en produktion."

Jens Krogh

Kalvene klarer mere med koen

Kvæget er som nævnt en vigtig del af kredsløbene på Kroghsminde, og her forsøger Jens og Andreas også at genoprette nogle balancer. Nemlig et større fokus på ko og kalv sammen, og her er opfattelsen, at den bedste til at passe kalve – det er koen. 

Det giver nogle udfordringer og ændringer i opgaverne i den daglige drift at lægge om til det her, og Jens har blandt andet installeret bøjler, så kalvene kan gå for sig selv. Det kræver også et stort fokus på kalvenes vækst, for det er sværere at måle kalvens indtag, når mælken kommer fra yveret – men overordnet set er erfaringerne gode. Rigtig gode, forklarer han.

”Kalven følger sin mor, og den lærer af hende. Den lærer at æde græs og ensilage, og det er med til at skabe en stærk kalv med en vomfunktion, som kan mere end bare mælk. Vi får også gjort op med nogle hadeopgaver fra enkeltbokssystemet, og vi er alle sammen rigtig glade for at se ko og kalv sammen,” siger Jens og fortsætter:

”Der er også en forventning fra samfundet om, at koen passer kalvene – og det vil vi sådan set gerne være med til at indfri. Det er en del af udviklingen i den økologiske produktion.”

Fremtiden finder balancen

Jo mere, vi kommer rundt om driften på Kroghsminde, desto tydeligere bliver det, hvor meget idealisme der er i driften. Ikke hovedløs idealisme, men en jordbunden og snusfornuftig af slagsen, som du ikke går konkurs af. Det er et stort og moderne landbrug med et ønske om at gøre tingene anderledes, end man ellers gør i store moderne landbrug. 

”I dansk landbrug har vi haft et – forståeligt – fokus på bundlinjen, men det har altså kostet på nogle andre meget vigtige dagsordener. Vi har specialiseret os for meget og delt os for meget op i driftsgrene, og vi har brug for at gøre tingene anderledes – og vi mangler lige nu nogle flere incitamenter,” siger Jens og slutter:

”Den her tilgang er noget andet end at drive landbrug fra et regneark med datoer. Vi er nødt til at have fingrene i mulden og en langt større føling med alle led – men det er altså også langt mere spændende.”