Mød årets læremester 2023: Jeppe Knudsen

Udgivet d. 28-12-2023

Hvis unge mennesker skal have en god læretid, er der flere ting, man skal være særligt opmærksom på. For nutidens unge er forskellige fra dem, som var elever for 20 år siden.

Hvordan fastholder man de unge i landbruget? Til at starte med skal man sørge for, at de har en god og udbytterig læretid. En af dem, der er særligt god til det, er Jeppe Knudsen. I 2023 blev han kåret til årets læremester.

- Jeg valgte at indstille Jeppe som årets læremester. Det gjorde jeg, fordi han faktisk ser os elever; ikke bare som nogle der skal producere, men som unge mennesker. Og så tager han udgangspunkt i, hvad vi kan, hvad vi kan lide at lave, og hvad vi gerne vil lære mere om, siger Caroline Thomsen.

Hun er tidligere elev på gården og nu fodermester samme sted. Derfor kender hun om nogen, hvordan Jeppe Knudsen håndterer det at have elever.

At Jeppe Knudsen er væsentlig i skabelsen af en god arbejdsplads, kan også ses af søgningen til gården blandt elever. Ud af i alt 25 arbejdspladser, er der hele syv landbrugselever. Men selv om der er syv pladser, må han hvert år afvise ansøgere. For det har rygtet sig på landbrugsskolerne, at Gammelgaard er en god læreplads.

- Det er en del, jeg virkelig ikke bryder mig om. At afvise et ungt menneskes ønske om en læreplads er for mig meget hårdt, siger han.

Men populariteten er ikke tilfældig. På Gammelgaard arbejder man målrettet med arbejdsmiljø, og til det får de hjælp hos SAGROs virksomhedsrådgiver Bo Kær Pedersen.

- De er bestemt ikke kommet sovende til populariteten. Det kræver, at man arbejder med nogle bestemte ting. Grundlæggende kræver det opmærksomhed at sikre at hver elev og medarbejder føler sig set, hørt og respekteret. Derfra tæller f.eks. god omgangstone, god arbejdsplanlægning og involvering i forskellige fagområder, så der er afveksling i arbejdsopgaverne, siger han.

Opgavesucces kræver tre ting

Der er selvfølgelig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, når man skal give sine elever en god start på læretiden. Hvad angår at udføre opgaver og få succes med dem, kræver det tre ting, hvis man spørger Jeppe Knudsen.

- For det første er det vigtigt, at deres første opgaver bliver inden for områder, der interesserer dem. Hvis den unge brænder særligt meget for fodring, kan det være, at det er der, vi skal starte. De skal omkring alle tingene i deres læretid, men der er intet, der forhindrer, at jeg bytter lidt rundt på rækkefølgen, hvis det kan hjælpe den unge til at komme godt i gang. Alle ved jo, at det sjoveste er at arbejde med de opgaver, man brænder mest for, siger han.

For det andet fremhæver han vigtigheden af at stille en opgave, der er til at forstå. Det kræver, at man tager sig tiden til at vise den unge, hvordan man gør, og hvad der forventes, så opgaven er udført tilfredsstillende.

- Jeg siger altid, at det er bedre at spørge 12 gange frem for 10. Hvis de ikke har forstået opgaven, er det jo mig, der har formuleret mig forkert. De unge mennesker kommer med en enorm lyst til at vise deres værd. Det er jo en gave til mig som chef, så det er enormt vigtigt, at jeg tager mig den tid, det kræver, siger han.

Her påpeger han, at hvis man ikke formulerer opgaven klart og tydeligt, vil det i sidste ende tage endnu længere tid, fordi opgaven skal laves om. Og at ”rette fejl tager nu engang længere tid end at gøre det rigtigt første gang”, som han siger det.

Desuden er det vigtigt som læremester at forstå, at de unge landbrugselever slet ikke har de samme forudsætninger, som unge havde, da man selv var elev. Ikke mindst fordi mange af de nye landbrugselever slet ikke er vokset op på en gård.

- Det er mange gange de helt basale ting, de ikke kender til. Og hvor skulle de også vide det fra, hvis de selv er vokset op inde i Esbjerg eller Herning? Ingen har vist dem det, og det hænger selvfølgelig sammen med, at det er de færreste unge i dag, der vokser op på en gård eller med en gård som nabo, siger han.

For det tredje kræver en god start på læretiden, at man som læremester forstår at rose og fortælle de unge, når de gør det godt – ikke kun når der er noget, der skal laves om. Det er Jeppe Knudsen enormt opmærksom på.

- Så til at starte med giver jeg dem opgaver, der er overskuelige og kan løses. Jeg kan se i øjnene på de unge og deres gåpåmod, når de kommer igennem dagsprogrammet på en god måde. Så har de også mod på flere og sværere opgaver senere, siger han.

SAGROs virksomhedsrådgiver Bo Kær Pedersen har hjulpet adskillige landbrugsbedrifter med at udvikle relationen til medarbejderne og mellemlederne, så de bliver længere tid i ansættelsen.

- Særligt de unge elever har brug for at føle, at de lykkes med noget. Det kender vi jo alle sammen selv, men man kan som landmand godt glemme at rose, fordi hovedet er fuldt at masser af tanker og planlægning på handling. Men det er utroligt vigtigt, at de unge med det samme føler, at denne her elevplads er noget, de kan lykkes med og få succes med. Ellers kan læretiden nogle gange blive et kort bekendtskab, for overordnet set er de ikke bange for at skifte job-spor og skifte til noget helt andet, siger han.

Caroline Thomsen indstillede Jeppe Knudsen til årets læremester.

Et godmorgen giver fuld valuta

I forhold til det at blive set og hørt af ”mester”, er noget så basalt som at spørge til den unges weekend helt centralt.

- Jeppe er god til at spørge ind til, hvordan man har det. Det er ikke sådan, at han booker en til et møde på kontoret. Det kan være meget bedre og mere uformelt at tage snakken ude i stalden, når der er et roligt øjeblik. Det betyder bare så meget, at han interesserer sig for en og ens livssituation, siger Caroline Thomsen.

Hvis den unge kæmper med nogle problemer, er Jeppe Knudsen heller ikke bange for at sætte dem på ”skånekost”, hvis det er det, der skal til.

- Det vigtigste er, at de lykkes, og at de lærer noget. Hvis en hænger i bremsen og ikke får så meget fra hånden, vil jeg hellere spørge, hvad der er galt. Det hjælper ikke noget bare at skælde ud over, at opgaverne ikke bliver løst hurtigt nok, siger Jeppe Knudsen.

Når man får opgaver, man kan løse, og man får ros, vokser man som menneske – det ved de fleste nok, og det kan ses på Caroline Thomsen. Selv om hun blot er 22 år, indtager hun kaffestuen med ret ryg, da hun hjemmevant kommer ind og sætter sig i stolen og med autoritet spørger ”hvad skal vi så tale om?”.

- Jeg kæmpede meget med at være genert. Men jeg må sige, at efter min læretid her på gården er det helt forsvundet, og det kan jeg bl.a. takke Jeppe for, siger hun.

Ring til mig, hvis det brænder på

Mange landbrugselever bor langt fra hjemmet, og det er tidligt at flytte hjemmefra, når man sammenligner med resten af befolkningen. I gennemsnit flytter danske unge først hjemmefra, når de er 21 år.

Derfor står Jeppe Knudsen også til rådighed for de unge, hvis der nu skulle ske noget.

- Jeg siger til dem, at de altid må ringe, hvis der er noget vigtigt. Hvis man er 16 år, kan selv 40 km hjem føles helt uoverskueligt, siger han.

Ifølge virksomhedsrådgiver Bo Kær Pedersen er det på ingen måde en tilfældighed, at det er Jeppe Knudsen, der vandt titlen som årets læremester 2023.

- Der er rigtig mange, som har helt styr det faglige, og det har han selvfølgelig også. Men han er også god til mennesker, og det er ikke noget, man behøver at være født til. At være en god chef eller læremester er noget, man kan lære. Og det er også derfor, at vi mærker en stigende efterspørgsel på ledelses- og HR-rådgivning. Hvis det rygtes, at man har en god arbejdsplads, er jobbet som chef ganske enkelt mere tilfredsstillende og overkommeligt. Og meget af det starter med noget så simpelt som at sige godmorgen til alle, ikke mindst eleverne.