Sparer 1 mio. kr. i foder på et år

Udgivet d. 06-02-2019

Billigere fodring gav bedre foderudnyttelse - og styrkede økonomien.

Jeg har lært af det her, at man skal holde fodringen så simpel som mulig.

Kan det lade sig gøre at fastholde ydelsen, forbedre sundheden og samtidig spare en million kroner? Martin Kristensen var sidste år igennem en kraftig foderomlægning, der nu er godt på vej til at sikre ham et forbedret dækningsbidrag på 2.000 kr. pr. ko.

Det gør en verden til forskel.

De første fem måneder i 2018 var han bagefter budgettet. Da den ændrede fodring blev indført i maj, lykkedes det ham allerede i august at være på budget - og derfra er han kommet foran budgettet.

Foderudnyttelsen faldt

Problemerne viste sig i slutningen af 2017, da foderudnyttelsen i den 500 køer store besætning begyndte at falde.

 

”Det ekstra kraftfoder hævede ikke foderudnyttelsen, og ydelsen faldt.”

- Vi havde fået salmonella i besætningen, så vi måtte forvente et dyk. For at kompensere skruede vi ad flere omgange op for kraftfoderet i den færdige foderblanding, som vi havde kørt med i 7 år - og som vi var godt tilfredse med, fortæller Martin.

Men det ekstra kraftfoder hævede ikke foderudnyttelsen, og ydelsen faldt - og det var ekstra ærgerligt, fordi mælkeprisen på daværende tidspunkt var høj.

I dag mener han ikke, at salmonella var den reelle årsag til problemerne med foderoptagelsen, selvom det nok spillede en rolle. Havde der ikke været salmonella, ville han have reageret på den lave foderudnyttelse tidligere, mener han.

Vendepunktet

Det var et møde i gårdbestyrelsen, der blev et vendepunkt. Her sidder blandt andre Morten S. Thomsen, chef for SAGRO Kvæg, og da Martin luftede sine frustrationer, foreslog Morten en kraftig reduktion i kraftfoderandelen fra 11 kg ts til 8 kg ts. Martin var skeptisk, men syntes omvendt ikke, at det kunne blive værre. Og Morten viste sort på hvidt, at der er landmænd, der opnår høje ydelser med betydeligt mindre kraftfoder, end det Martin var oppe på.

Ændringen krævede en forhandling med foderstoffirmaet, da der var indgået en langvarig kontrakt på levering af den færdige foderblanding.

- Min leverandør var heldigvis forstående, så fra maj sidste år skiftede vi over til en kontrakt på rene råvarer, fortæller Martin.

Den nye foderplan består i højere grad af billigere eller hjemmeavlet grovfoder. Den første måned steg ydelsen med en liter mere mælk pr. ko pr. dag. Kort efter blev det til 2 liter pr. ko.

Vendte ved 33,5 l mælk pr. ko

- Før alle problemerne begyndte, havde jeg 37,5 l mælk pr. ko pr. dag. Da det var værst, var vi nede på 33,5, og nu ligger vi rimelig stabilt på 36,3 l/ko., og foderudnyttelsen er gået fra 95 til 100 procent, fortæller Martin.

- Jeg har lært af det her, at man skal holde fodringen så simpel som muligt, og at man når langt med fokus på pasning, sundhed og gode råvarer. Det er klart, at jeg gerne vil have en høj ydelse, men det må ikke være for dyrt købt, understreger han.

Sideløbende med den billigere fodring har Martin Kristensen arbejdet med handlingsplaner for celletal og klovsundhed. Her er han meget tæt på målene, fortæller han - det vil sige, at celletallet er ved at være under 200.000, og at der ikke er halte køer i besætningen.

Fakta:

Data fra kvægnøgleopgørelsen viser, at besparelsen på 1 mio. kr. er summen af billigere foder og bedre foderudnyttelse.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Morten S. Thomsen Chef, Kvæg 76 60 21 51 25 57 98 90
Morten S. Thomsen


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere