Tænk jagt, når du tænker arealomlægning

 

Jagt er et emne, som gang på gang bliver taget op, når naturrådgiver i SAGRO Emil Haugaard Smed holder oplæg til aftenarrangementer – uanset hvad aftenens emne ellers er. Jagt fylder meget i bevidstheden derude – og det gør den også hos Emil. 

Udover at rådgive om vildtets vilkår i SAGRO, handler en stor del af hans liv om jagt. Han har været med familien på jagt, siden han kunne gå, og han har været jagtguide i Canada – og alt fra bilvalg til valg af hund er sket med jagt in mente. Han er, med andre ord, den helt rette at tale med.

”Vi har set en stor tilbagegang i vores markvildt, som vi er nødt til at forholde os til som jægere og som lodsejere. Der er heldigvis en stor interesse for at forbedre jagten mange steder,” fortæller Emil og fortsætter: 

”Mange af lodsejerne er selv jægere, mens andre vil øge værdien i den jagt, de lejer ud. Men uanset motivationen er betingelserne de samme – der skal være plads til vildtet.”

 

 

Det handler om levesteder

Det vigtigste for markvildtet er egnede levesteder, og de levesteder er kommet under pres i takt med, at markfladerne er blevet større – og arealerne tørrere. 

”Er der ikke nok levesteder, er der ikke noget vildt – og dermed ingen bæredygtig jagt i fremtiden. Ønsker du at skabe nogle flere levesteder, skal du forstå vildtets behov gennem hele året – og tilgodese dem,” forklarer Emil og påpeger, at markvildtet har meget forskellige behov. 

Markvildtet stiller nemlig særlige krav til levestederne, alt efter årstiden. Derfor er det vigtigt, at arealerne tilbyder gode ynglebiotoper, dækning og ikke mindst føde hele året rundt. For vores store hjortevildt kan særligt dækning og ro spille en afgørende rolle. 

Det store hjortevildt har tilpasset sig et ensartet landskab med masser af vintergrønne marker. Men det betyder ikke, at de vil forsvinde, hvis du skaber mere variation i landskabet. 

Alt det kan nemlig sagtens tænkes ind, når du alligevel skal overveje jordens anvendelse i fremtiden i forbindelse med arealomlægning, forklarer Emil Haugaard Smed.

”Mit bedste råd er at skabe noget forskelligt. Noget urørt, noget lysåbent og noget vand. Ting, der afspejler de naturlige landskaber, dynamikker og hydrologi (vandkredsløb, red.), som dyrene er skabt til at leve i,” siger han og tilføjer:

”Et varieret landskab giver en varieret jagt, og det gør som regel den samlede oplevelse bedre, når du er jæger. Hvis vi griber de her arealomlægninger klogt an, får vi en enestående mulighed for at give vores vildtbestande nogle bedre vilkår.”

Emil Haugaard Smed fortæller, at der er behov for både de større, sammenhængende naturområder – og de små oaser med læhegn, remiser og vandhuller i agerlandet, hvis alt vildtet skal tilgodeses. Bliver agerlandet overset til fordel for store naturarealer, bliver vildtet bare koncentreret på få steder - på bekostning af de andre. 

 

 

Plads til hele fødekæden

At skabe gode vilkår for vildtet kan ofte være det samme som at tilgodese biodiversiteten. Tager vi agerhønen som eksempel, har den som nævnt behov for variation i landskabet, og de falder meget godt i tråd med tankerne i Grøn trepart. 

”Agerhønen og især dens kyllinger har brug for at kunne komme ud i solen og tørre efter et regnskyl, og kyllingerne er dybt afhængige af insektføde. Begge dele kommer helt af sig selv med græssende dyr, der skaber de her lysåbne arealer,” forklarer han og fortsætter:

”Græssende dyr er en altafgørende del af naturplejen på vores arealer. Deres æden giver plads til de plantearter, som ikke kan konkurrere med græsset – og i de plantearter er der mange insekter, som er afhængige af. Dyrenes gødning giver også en masse liv og næring til mikrolivet.”

Emil Haugaaard Smed påpeger også, at vildtstriber, som du lægger om hvert år, slet ikke giver samme biodiversitet, som de mere urørte og naturlige tiltag gør. 

”Har naturen gode betingelser, har du god jagt, og i agerlandet er den måske bedste naturindikator agerhønen. Har du sikret de gode levesteder, kan du se resultaterne gennem agerhønsene,” tilføjer han.

 

 

Vand som før i tiden

Hydrologien og dræning af landbrugsjord er noget, der fylder i kvælstofdebatten, og mange landmænd vil nok skulle forholde sig til, om de skal give mere plads til de naturlige vandforhold rundt omkring på ejendommen.

Men hvor våde enge og tidvise oversvømmelser nok ikke huer landmanden, bør det begejstre jægeren. Det betyder nemlig mere liv og bedre jagt, forklarer Emil Haugaard Smed.

”Nogle kan nok huske glæden og spændingen i et godt andetræk, og hvilke fantastiske jagtopleveler det giver – og de kan altså komme igen,” siger han og fortsætter:

”Bor du et sted med enge, moser eller i en ådal, har du et kæmpepotentiale for at skabe noget fantastisk jagt. Især hvis du går sammen med naboerne og tænker områderne mere samlet. Når vi alligevel har gang i dialogerne om trepart, kvælstof og arrondering, kan vi lige så godt tænke jagten ind.”

 

 

Gør det sværere for rovvildtet

Det er ikke alle dyr, der begræder den måde, vi har indrettet agerlandet på i dag, for rovdyrene – især generalisterne - har ekstremt gode betingelser. Råger og musvåger gør småvildtets liv usikkert fra luften, mens ræve og huskatte nemt og hurtigt kan afsøge de relativt små levesteder – og de skal med i overvejelserne.

”Agerhøns er jordrugende fugle, og hvis dens eneste levested er et lille skel eller et tyndt, enkeltrækket læhegn, tager det ikke ræven lang tid at afsøge sådan en stribe. De er enormt dygtige jægere uden naturlige fjender – og det samme gælder huskatten, som også kan være en udfordring. Kan du gøre det sværere for rovvildtet, giver du vildtets ynglemuligheder en langt bedre chance,” forklarer han.

 

 

Kronvildt er ikke alt

Rigtig mange spørgsmål, som ryger i Emils retning, handler om kronvildt. Det står for mange jægere som det ultimative bytte – og for enkelte landmænd som en stor skadevolder – og kronvildtet trives som en af de få arter i vores store monokulturer. Den kan nemlig ofte finde føde i vinterafgrøderne, og mange steder er bestanden stor. Endda for stor. 

Alligevel ønsker mange jægere at tiltrække dem til deres revirer.

”Kronvildt er fantastisk at nedlægge og giver fantastiske jagtoplevelser, ingen tvivl om det. Det er også vigtigt for mange jægere, og du skal vide, at ændringer i landskabet ændrer kronvildtets adfærd. De forsvinder ikke, men måske skal årets jagter koordineres med naboen,” siger naturrådgiveren og kommer med en afsluttende bemærkning:

”De store jagtoplevelser kommer oftest af store naturoplevelser – og det leverer et varieret landskab med genetablerede moser og ådale. Også selvom det måske kræver et par gummistøvler. Der findes altså andet end kronvildt.”