Fællesjagter på hjortevildt er bedste værn mod afgrødeskader

Udgivet d. 18-02-2021

Ny analyse opgør afgrødeskaderne fra hjortevildt i Midt- og Vestjylland til over 7 mio. kr. i 2020.

Majsen på billedet er 50-70 cm meter høj, men burde være over 2 meter. Alle majskolber er spist, så skaden er total. På denne mark blev 5 hektar totalskadet,  det svarer til et tab på 50.000 kr.

Nogle landmænd betaler en høj pris for at bestanden af kron- og dåvildt i Danmark er stor. Det fremgår af en rapport, som ejerforeningerne bag rådgivningsselskabet SAGRO netop har offentliggjort. Rapporten er baseret på 670 besvarelser på en spørgeundersøgelse, der blev udsendt til landmænd i et område fra Struer i nord til Kongeåen i syd.

50 landmænd vurderer at have skader i en størrelsesorden, der svarer til et gennemsnit på 100.000 kr. pr. landbrugsbedrift.

220 landmænd opgør, at de har væsentlige afgrødeskader mens de resterende 400 landmænd ikke har oplevet afgrødeskader af betydning.

En måde at anskue sagen på, fremgår af en opgørelse i rapporten, hvor afgrødeskader for de berørte arealer løber op i 900 kr. pr. ha i gennemsnit.

 

Positive erfaringer med fællesjagt

De seneste år har man flere steder afholdt store koordinerede jagter på kronvildt. Jagterne afholdes i et samarbejde mellem landmænd, skovejere og jægere, og afskydningen vægtes på hundyr og særligt kalve.

- Jeg vil kalde det en bæredygtig løsning. Jagterne er typisk langt mere effektive end jagter på ejendomsniveau, og når jagten er ovre, får dyrene igen fred og ro. Det reducerer skaderne på landbrugsarealer og giver langt flere jægere mulighed for at nedlægge det eftertragtede ”storvildt”, forklarer manden bag rapporten, Rasmus Filsø Løbner fra SAGRO.

I 2020 gik landmænd, Aage V. Jensens Fond og Skov- og Naturstyrelsen sammen om en stor fællesjagt i et område mellem Blåbjerg og Vrøgum. Over 100 jægere deltog, heraf ca. 30 landmænd, og der blev skudt 98 krondyr. Ved den efterfølgende parade var der stor tilfredshed med jagtens forløb. I år har fællesjagten været aflyst på grund af corona, men Bjarne Christensen, der er lodsejer i området og formand for den lokale jagtforening, håber på en ny fællesjagt i januar 2022.

Føler sig kørt over

Fællesjagter er et meget vigtigt instrument, men det skal sættes bedre i system, mener Leif Nørgaard, der er landmand ved Herning, tæt ved Ovstrup Hede. På markerne bliver der anrettet store skader af 4-500 krondyr, som årligt får ca. 200 kalve. På den seneste fællesjagt deltog over 100 jægere, og der blev skudt ca. 30 dyr, fortæller Leif Nørgaard.

- Derfor vokser bestanden støt, og det giver store problemer. Der er ikke politisk forståelse for, hvor stor skader dyrene gør på afgrøderne, og der er private skovejere, som gerne ser bestanden af krondyr vokse. Men vi kan se, at fællesjagter fungerer fornuftigt, blandt andet fordi Aage V. Jensens Fond med sine knap 500 ha er gået positivt ind i arbejdet, siger Leif Nørgaard.

De hårdest ramte landbrug er bedrifter, der typisk ligger som nabo til store skovarealer, som i en del tilfælde hører under Naturstyrelsen. Anders Nørgård er landmand ved Haderup og nabo til statsskoven Feldborg Plantage med 2000 ha skov. Anders har årligt meget store afgrødeskader.

Han har derfor netop indgået aftale med et firma, der opsætter 2.200 meter permanent, strømførende hegn langs skovlinjen. Pris 90.000 kr.

Hegner modvilligt

- Jeg er træt af, at jeg er nødt til at gøre det, for det er bare at flytte problemet over til andre. Det er slet ikke den rigtige løsning, men jeg ser ikke andre muligheder, når de to redskaber, der vil virke, ikke kan komme i spil, siger han.

Han henviser til, at Naturstyrelsen kategorisk afviser at indgå i en fællesjagt med en koordineret afskydning af hundyr og kalve. Det andet redskab handler om kompensation.

- Det er i orden, hvis samfundet ønsker en større bestand af hjortevildt, men det er ikke fair, at vi er nogle få, der skal betale regningen. Vi må kræve, at vi kommer på finansloven, så vi kan få erstatning for dokumenterede afgrødeskader, mener Anders Nørgaard.

Rasmus Filsø Løbner fortæller, at opsætning af strømhegning er en effektiv og meget brugt løsning til at reducere afgrødeskader for den enkelte lodsejer, men hjortevildt kan ikke forvaltes på matrikelniveau. Hverken via jagt eller hegn.

- Hegn tvinger blot dyrene hen til marker, der ikke er hegnet. Men i visse områder er afgrødeskaderne hvert år alt for store, og derfor opsætter stadig flere landmænd permanent strømhegn. Ud fra et natursyn er det ikke hensigtsmæssigt, at hegn styrer hjortevildtets færden, mener Rasmus Filsø Løbner.

Fakta

Bag rapporten står Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug, Herning-Ikast Landboforening, Holstebro Struer Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland.

Foreningerne har nedsat en særlig taskforce vedrørende vildtskader.

Den består af Ove Nielsen, Sydvestjysk Landboforening, Erling Christensen, Jysk Landbrug, Leif Nørgård, Herning-Ikast Landboforening, Flemming Merrild, Familielandbruget VEST-jylland og Anders Nørgård, Holstebro-Struer Landboforening.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Rasmus Filsø Løbner Teamkoordinator natur 96 29 66 36 22 80 82 20
Rasmus Filsø Løbner


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere