Beslutning vil koste kassen for landmænd

Udgivet d. 04-07-2022

Flere landmænd oplever skader for mere end 100.000 kr. om året. Det beløb vil vokse, fordi man har forbudt al jagt på klovbærende vildt i Borris Skydeterræn for en treårig periode. Som det er nu, kan ingen få fuld kompensation.

Landmænd med jord op til Borris Skydeterræn har i mange år døjet med store skader på afgrøderne fra kronvildt. Og de skader ser nu ud til at blive endnu større i den kommende år. 

Årsagen er, at man har valgt at stoppe al jagt på klovbærende vildt for en treårig periode. 

 - Flere landmænd oplever allerede nu skader for mere end hundrede tusinde kroner om året. Og vi frygter, at de skader vil blive større i de kommende år, siger Rasmus Filsø Løbner, der er natur- og vildtrådgiver hos SAGRO.  

Det har fået landboforeningerne bag SAGRO til at reagere. Sammen repræsenterer de over 3.800 medlemmer fra Midt-, Vest- og Sydjylland, og man har netop sendt et brev til Forsvaret og Forsvarsministeriet, hvor man opfordrer til at omgøre beslutningen eller kompensere de berørte landmænd økonomisk. 

Det viser sig, at beslutningen om at stoppe al jagt på bl.a. kronvildt er truffet uden at inddrage naboer og andre interessegrupper, hvilket er stik imod normal praksis. 

 

Beder om fuld kompensation

Bevæggrunden for at stoppe jagten på klovbærende vildt er, at man forventer, at en øget kronvildtbestand vil have en positiv effekt på biodiversiteten. 

 - Der hersker et klart samfundsønske om at sikre og øge biodiversiteten. Det forstår vi til fulde, og det kan kun ske ved fælles og øget indsats. Men jeg har svært ved at forstå, hvorfor man ikke hører de mennesker, som en så stor beslutning påvirker så meget. Det har man mig bekendt tradition for i Danmark, siger Rasmus Filsø Løbner. 

SAGROS ejerforeninger appellerer derfor til, at Forsvaret og Forsvarsministeriet tager beslutningen op til genovervejelse og inddrager både naboer og øvrige interesseorganisationer i processen. 

Hvis ikke man vælger at omgøre beslutningen, beder landboforeningerne om fuld erstatning for de skader, som kronvildtet forårsager. 

 - Set fra en naturfaglig synsvinkel, vil den her beslutning koste flere landmænd ret mange penge. Det kan der ikke herske tvivl om, siger Rasmus Filsø Løbner. 

Nogle skader kan dog forhindres, hvis de berørte landmænd f.eks. sætter hegn op. Derfor beder landboforeningerne i svaret til myndighederne om, at man gør det muligt for landmændene at søge en pulje penge til "opsætning af afværgeforanstaltninger".

 

Stop af jagt giver ekstra slagside

Det er kendt viden, at kronvildt frem for alt foretrækker fred og ro. Det store, meget mobile dyr søger ofte føde langt fra sine egne opholdssteder, og krondyrene har tilpasset sig en rytme efter jagtsæsonen og jagttiderne. 

Mønsteret er derfor, at kronvildtet søger føde på landbrugsarealer tæt ved Borris Skydeterræn. Det sker oftest i vækstsæsonen, hvor kronvildtets stofskifte er på sit højeste. 

 - Ved at stoppe for jagten, må man klart forvente, at antallet af krondyr bliver større, ikke bare fordi bestanden i området ikke reguleres. Det vil også ske, fordi det vil tiltrække kronvildt fra de omkringliggende områder, hvor jagt er tilladt. Og derfor vil bestanden i Borris Skydeterræn vokse ekstrameget, siger Rasmus Filsø Løbner. 

I jagtsæsonen og hen over vinteren, hvor kronvildtets stofskifte er lavt, vil de i højere grad vælge at søge føde på naturarealer med fred og ro. 

Forsvaret og Forsvarsministeriet er endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen.

FAKTA

  • Flere landmænd omkring området ved Borris Skydeterræn oplever skader for mere end hundrede tusinde kroner om året pga. kronvildt.

  • Fordi man har indført et stop for al jagt på klovbærende vildt for en treårig periode på Borris Skydeterræn, vil bestanden af dyr vokse.

  • Op til beslutningen har myndighederne ikke forhørt sig hos de mennesker, som beslutningen vil påvirke. Det stiller landboforeninger sig uforstående overfor.

  • Landboforeningerne beder om fuld kompensation for de skader, som vildtet forårsager.
    Man ønsker også en pulje penge, som man kan søge, så det bliver muligt for landmændene at opsætte "afværgeforanstaltninger".

  • Landboforeningerne bag SAGRO repræsenterer mere end 3.800 landmænd fra Midt-, Vest- og Sydjylland.

  • Landboforeningerne bag SAGRO er:

    Holstebro Struer Landboforening
    Herning-Ikast Landboforening
    Sydvestjysk Landboforening
    Jysk Landbrug
    Familielandbruget VEST-Jylland

Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere