Enighed om Vadehavets omlægningsplan – men Knudedyb volder problemer

Det var lidt af en knude, der skulle bindes op, da man i sin tid satte sig til forhandlingsbordet i den lokale trepart til Vadehavet. Men nu er man endelig i mål med et udkast, og det er historisk.

- Der er blevet lyttet enormt meget til lodsejerne i den her proces, og det skal alle de deltagende kommuner have tak for. Vi har fra starten alle været enige om, at vi kommer længst, hvis det hele er baseret på frivillighed. Og vi er rigtig langt nu, siger Kåre Flye Andersen, der er en af landbrugets to repræsentanter i treparten og næstformand for Jysk Landboforening.

Overordnet set var der to hovedopgaver: Man skulle anvise mulige veje til reduktion af kvælstofudledningen med 2.644 tons pr. år, og samtidig skulle man omlægge lavsbundsjorde. Faktisk er der med de mulige projekter, der er indtegnet, forslag til reduktioner på mere end 3.000 tons.

- Vi har vist, at landbruget godt kan levere på det her. Resultatet er blevet en dynamisk plan, hvor alle har budt ind med det, som de nu kunne. Jeg er stolt af, hvor meget lodsejerinddragelsen har fyldt i den her proces, siger han.

Knuden er stadig Knudedyb

Men ingen fest uden en oprydning bagefter, og her venter man stadig på en løsning på problematikken med Knudedyb. Mens man sagtens har kunnet levere de nødvendige kvælstofreduktioner for hele Vadehavet – faktisk hele 128% inkl. Knudedyb - så står det anderledes til med netop Knudedyb. Her har man nået 85% målopfyldelse.  

- Ingen er i tvivl om, at opgaven med Knudedyb er stor, og derfor når vi heller ikke i mål, sådan som sagen står nu, siger Kåre Flye Andersen.

Her henviser han bl.a. til, at landbruget generelt og Jysk Landboforening i særdeleshed har været yderst kritiske over for den model, man bruger til at udregne kvælstofreduktionskravene. En model, som er vedtaget i EU-regi – derfor er den heller ikke nem at lave om, selv om anvendelsen af metoden efterlader flere spørgsmål end svar.

– Vores bekymring er, at metoden ikke tager højde for de lokale forhold. Hvis man havde valgt at bruge den metode, som vi bruger i resten af Danmark, ville resultaterne være mere statistisk sikre, og man ville få et langt mere retvisende billede af naturens tilstand – det er vores helt klare formodning. Så det eneste, jeg kan sige lige nu, er, at det sidste ord ikke er sagt i den sag, siger han.

Men selv om Knudedyb-problematikken ikke er løst, skal det ikke fjerne fokus fra, at aftalen om trepart til Vadehavet er historisk. Forude venter nu endnu mere lodsejerinddragelse, inden man kan gå videre til forundersøgelser på projekterne.

- Det her var bare starten, men jeg vil sige, at vi trods alt er kommet rigtig godt fra start, slutter Kåre Flye Andersen.

- Vi har vist, at landbruget godt kan levere på det her. Resultatet er blevet en dynamisk plan, hvor alle har budt ind med det, som de nu kunne. Jeg er stolt af, hvor meget lodsejerinddragelsen har fyldt i den her proces." - Kåre Flye Andersen, repræsentant for Jysk Landboforening i Vadehavets lokale trepart.