JLF-formand: Vandplanerne svigter både faglighed og lokal forankring

Vandområdeplanerne er sat i verden for at sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand, så vi er i stand til at overholde EU's vandrammedirektiv. Vi er midt i perioden for den tredje vandområdeplan, og det er politisk besluttet at genbesøge planen. 

Genbesøget har betydet en ny, opdateret plan, som har været i høring hen over foråret, og derfor har Jysk Landboforening nærmest ligget vandret i de seneste måneder for at trawle al relevant videnskabelig litteratur op. 

- Kystvandrådenes anbefalinger – som bygger på lokale data og stor opbakning – er helt udeladt i de nuværende planer, hvilket svækker både faglighed og legitimitet. Formålet med vores høringssvar er overordnet set at få en lovgivning, som er funderet på et solidt, videnskabeligt grundlag. Vi har lige nu udsigt til, at visse medlemmer kommer i klemme mellem nogle regnemodeller og reduktionskrav, som ikke passer med den virkelighed, som forskerne selv observerer, siger Allan V. Pedersen, der er formand for Jysk Landboforening.

Ikke mindst har man i foreningen haft travlt med at se på oplandene til de fire dyb i Vadehavet: Grådyb, Juvre Dyb, Lister Dyb og Knudedyb.  Årsagen er, at man i vandplanerne betragter de fire dyb som helt adskilte oplande, og det betyder, at de landmænd, som afvander til Knudedyb, kan se ind i krav om op til 80% N-reduktion.

- Virkeligheden er, at Vadehavet fungerer som ét samlet system, ikke fire adskilte – derfor giver det ikke mening at pålægge store, lokale indsatser i ét opland, siger Allan V. Pedersen.

Netop dynamikkerne i Vadehavet er på kystvandråd Vadehavets arbejdsprogram for 2025.

Du kan læse mere om hele regnemodellen i dette link. 

Forslag til en ny måde at opgøre næringsstoffer på

I stedet foreslår Jysk Landboforening, at man i stedet for ensidigt at se på kvælstof erstatter opgørelsesmetoden med kvælstof-ækvivalenter – helt på samme måde, som mange måske kender det fra CO2-ækvivalenter. Argumentet for kvælstof-ækvivalenter bygger på den videnskabelige Redfield Ratio, som viser, at ét ton fosfor fjernet svarer til ca. 7 tons kvælstof.

Det er f.eks. relevant, når man ser på Lillebælt Jylland, hvor vandmiljøet også påvirkes af spildevand fra byerne. Det er som bekendt rigt på fosfor, som også er et næringsstof. Men hvis spildevandet ikke bliver renset godt nok, flytter det ”målstregen”, og her er det meget ofte landbruget, som skal kompensere for det med større kvælstofreduktion.

- Det vil være helt i tråd med trepartsaftalen, som netop lægger op til en bred vifte af virkemidler, ikke kun kvælstofregulering. Ved at bruge kvælstof-ækvivalenter i stedet for kvælstof alene, får man altså en mere balanceret og retfærdig vurdering af, hvem der bidrager med hvad – og hvordan miljømålet bedst nås, siger Allan V. Pedersen.

De lokale løsninger skal i spil

Men det er ikke kun i Vadehavet og Lillebælt Jylland, at en lokaltfunderet indsats vil gavne miljøet mest. Det gælder også for Ringkøbing Fjord. Her viser erfaring og ny overvågning, at det ikke er kvælstof, men bl.a. epifytter og slusens drift, der afgør vandmiljøtilstanden.

- Det er derfor, at vi i Jysk Landboforening fortsat arbejder for, at vandmiljøindsatsen bliver fagligt funderet og lokalt forankret. Vi mener, at målene skal kunne nås med rimelige midler – ikke gennem overimplementering, upræcise modeller og ensidigt fokus på kvælstof. Det kræver, at både nye data, lokal viden og helhedsorienterede løsninger – som f.eks. brug af kvælstof-ækvivalenter og fosforindsatser – bringes i spil, siger Allan V. Pedersen.

- De tre høringssvar er udtryk for, at vi vil tage ansvar – men også for, at løsningerne skal give mening lokalt og fagligt. Det er dét, vi nu beder myndighederne om at lytte til, slutter han.

De tre høringssvar for områdeplanerne for hhv. Lillebælt, Ringkøbing Fjord og Vadehavet vil du snart kunne finde på Jysk Landboforenings hjemmeside.