Knudedyb: Regulerer vi efter målet - eller efter kvælstof alene?

Jysk Landboforening og Spiras fastholder deres samarbejde, når det gælder om at sætte et skarpt fagligt lys på de massive kvælstofkrav i Knudedyb.

Samarbejdet er indledt for at holde fokus på problematikken i den danske del af Vadehavet, hvor landbruget står over for meget store reduktionskrav. Foreningerne efterlyser en regulering, der bygger på hele den økologiske virkelighed – ikke kun på én faktor. 

– Vi bakker fuldt op om målet om et sundt vandmiljø. Men reguleringen skal være fagligt solid og afspejle, hvordan Vadehavet faktisk fungerer, siger Poul Christensen, formand for Spiras.

Et komplekst økosystem
Vadehavet – herunder Knudedyb – er ikke en lukket fjord, men et åbent tidevandsområde med konstant vandudskiftning. Miljøtilstanden påvirkes af en lang række faktorer: kvælstof, fosfor, temperatur, hydrografi, tidevand, internationale tilførsler og klimaforandringer. Alligevel er reguleringen i dag i vid udstrækning målrettet kvælstof alene.

Internationale opgørelser viser, at 60–80 procent af næringsstofferne i den danske del af Vadehavet stammer fra udlandet – primært Tyskland og Holland. Havstrømme og tidevand transporterer løbende næringsstoffer ind i området.

Det rejser et centralt spørgsmål: Hvor stor effekt har ensidige danske reduktioner i et internationalt havområde?

– Når hovedparten af næringsstofferne kommer udefra, er vi nødt til at diskutere balancen i reguleringen på tværs af landegrænser, siger Allan V. Pedersen, formand for Jysk Landboforening.

Fosfor som begrænsende faktor
Samtidig peger den biologiske viden på, at forårets algevækst i området i høj grad er fosforbegrænset. Det betyder, at algernes vækst i perioder styres mere af fosfor end af kvælstof. Hvis systemet er fosforbegrænset, vil yderligere kvælstofreduktioner have begrænset effekt på klorofylniveauet – og dermed på den målte miljøtilstand.

– Reguleringen bør afspejle den biologiske virkelighed. Hvis vi regulerer ensidigt på kvælstof i et system, hvor andre faktorer er afgørende, risikerer vi at stille meget store krav uden tilsvarende miljøeffekt, tilføjer Allan V. Pedersen.

Målemetoden har betydning
Som led i arbejdet med at kvalificere debatten har Jysk Landboforening og Spiras fået udarbejdet en analyse af den metode, der bruges til at vurdere miljøtilstanden i Vadehavet. Analysen er udført af forskere fra Aarhus Universitet og DHI. 

I dag anvendes den såkaldte 90 %-fraktil (P90) af klorofyl-a, hvor vurderingen i høj grad baseres på de højeste målinger. Analysen viser, at denne metode er forbundet med væsentligt større statistisk usikkerhed end et almindeligt gennemsnit – op til tre til fem gange højere.

Gennemsnittet af sommerens målinger giver et mere stabilt og robust billede af den faktiske tilstand over tid. Samtidig er det i tråd med international praksis i OSPAR-samarbejdet.

Behov for helhed og international balance
Ifølge de to foreninger bør reguleringen af Knudedyb, tage højde for både kvælstof og fosfor, inddrage klimaeffekter og temperaturstigninger, afspejle at Vadehavet er et åbent og internationalt havområde, og endelig at reguleringen baseres på statistisk robuste og
internationalt anerkendte metoder.

– Spørgsmålet er ikke, om vi skal beskytte Vadehavet. Det skal vi. Spørgsmålet er, om vi regulerer på det, der faktisk driver udviklingen – og om reguleringen er proportional og fagligt velfunderet, siger Poul Christensen.

Med samarbejdet vil Jysk Landboforening og Spiras fortsat holde fokus på, at løsningerne for Knudedyb skal være helhedsorienterede, internationalt afstemte og bygge på den bedst mulige faglige dokumentation.