Læg en strategi for dine efterafgrøder!

Af Jens Bjerggård Kristensen, trainee i Planter og Miljø

De fremmødte så resultaterne af tre etableringstidspunkter for efterafgrøder. Kløvergræsblandinger udlagt ved etablering af vårbyg i foråret, heriblandt de gængse kløvertyper, men også potentialet af esparsette, mark-stenkløver, alsikke, vintervikke og undersået cikorie blev vurderet.

Demonstrationsparceller med efterafgrøder etableret før og efter høst af vårbyg viste gode muligheder for tidlig såning af efterafgrøder.

På den grovsandede jord i Billund uden stor baggrundsmineralisering og generel udtømning af kvælstofpuljen kunne man tydeligt se den positive effekt af de kvælstoffikserende planter i blandingerne. Specielt de korsblomstrede responderer godt på tilgængeligt kvælstof. Dette var også illustreret ved at de forskellige efterafgrødebehandlinger var tildelt henholdsvis 20 kg N (NPK 21-3-10) og 0 kg N.

At lykkes med efterafgrøder, hvor afgrøden har udtømt jorden, er svært, og det er derfor meget glædeligt at de kvælstoffikserende arter nu må benyttes i efterafgrødeblandinger. Andelen af bælgplanter må maksimalt udgøre 25% beregnet ud fra frøantallet. Der er efterhånden en del evidens for, at disse blandinger ikke øger udvaskningen og er selvregulerende med hensyn til fiksering af kvælstof.

At bælgplanter selv kan regulere, hvorvidt de tager kvælstoffet fra jorden, hvis den er tilgængelig, eller fra luften, når jorden frigiver mindre kvælstof, er også en overvejelse, man skal gøre sig i forhold til den forhøjede eftervirkning på 50 N kg/ha.

Arkitektur af overjordiske og underjordiske plantedele. Fra venstre mod højre ses vintervikke, rødkløver, cikorie, rajgræs og olieræddike.

Ser man kun på kvælstoffet, og ikke bælgplanternes mange andre nyttige egenskaber, kan det være svært at sandsynliggøre en eftervirkning på 25 kg N/ha ekstra i forhold til en ikke fikserende efterafgrøde. Det var også konklusionen vurderet ud fra plantemassen fra dagene i Holstebro og Billund.

Dette skøn vil blive fulgt op af planteklip senere på året. Det er vigtigt at få etableret de kvælstoffikserende efterafgrøder godt, så de kan leve op til det øgede eftervirkningskrav og den dyrere pris på udsæden. 

Anbefalede rajgræs
Det sikre valg etableringsmæssigt er græsudlægget. Det er både billigt, opsamler kvælstof, dækker godt, er vinterfast og har relativ svag vækst, indtil hovedafgrøden er høstet.

Betty Schmidt fra DSV Frø anbefalede en sildig diploid rajgræs, da de er tætte i væksten. Grundet græssets høje forhold mellem kulstof og kvælstof og dermed langsomme mineralisering kan der med fordel iblandes hvidkløver for at nedbringe det forhold. Ønskes der en dybere opsamling af kvælstof og en jordløsnende effekt, kan der iblandes cikorie. Ved undersåede afgrøder skal man være opmærksom på, hvorvidt de undersåede afgrøder kan komme til at genere ved høst. 

Vælg den bedste spreder
Ved spredning før høst skal man være opmærksom på, om det udstyr, man har til rådighed, kan klare opgaven. Benyttes universalspredere eller potspredere monteret på. f.eks. en spredebom, skal man være opmærksom på, at en sådan kun kan sprede op til 12 meter. Så montering af 2 eller 3 spredere kan være nødvendigt.

Mange spreder også efterafgrøder med gødningssprederen, hvor de nyeste kan sprede op til 28 meter. Her skal man tænke over spredbarheden af frøene. Den bedste spredbarhed fås hos de tungere og ensformige frø som vintervikke, olieræddiker og korn.  

Bomsprederen sikrer en større arbejdsbrede og ensartet spredning selv ved høje afgrøder og varierende frøstørrelse i frøblandingen.

Niels Holmgaard og Jens Peder Pedersen fra SAGRO anbefaler, at man laver en spredeprøve med spande eller spredebakker og går grundigt til værks med indstillingen, uanset spredegrej.

Såning før høst kan betale sig
De fremmødte blev opfordret til at tage såning før høst med i værktøjskassen. Såning før høst giver et vækstmæssigt forspring i forhold til de efterafgrøder, som er sået efter høst. Dermed sikres dybere og større opsamling af næringsstoffer samt større konkurrenceevne overfor ukrudt. Det allervigtigste argument er dog, at man er sikret at få sået inden den 20. august. Det kan altså godt betale sig både i forhold til kvotetræk og dårlig nattesøvn.

Fokuspunkter ved såning før høst er: Marken skal være forholdsvis fri af ukrudt, og man bør bestræbe sig på at sprede efterafgrøden i fugtig jord eller umiddelbart inden nedbør, gerne 2 til 3 uger inden høst. Den bedste sikkerhed fås ved snittet og jævnt spredt halm.

Er der kendskab til snegleproblemer i marken, skal man genoverveje såning før høst. Især de korsblomstrede arter er udsatte over for snegle. Alt efter temperament opjusteres udsædsmængden af efterafgrøde udsået før høst. Husk dog at efterafgrøder før høst er tyvstartet og klar til at vækste, når hovedafgrøden høstes.

Såning efter høst mislykkes sjældent. Man skal dog sørge for god jordkontakt. Dette kan opnås ved stubharvning i forbindelse med strigling eller såning i stub.

Generelt på sandjorde bør efterafgrøden først destrueres i foråret - medmindre der er rodukrudt til stede. På den måde udnyttes de opsamlede næringsstoffer bedst og udvaskes ikke over vinteren.

Betty Schmidt forklarede de fremmødte om forskellige blandinger til undersåning i vårbyg.