Landboforening arbejder for reduktion af kvælstof udenfor dyrkningsfladen

Udgivet d. 19-03-2021

Kompensation for vildtskader, indrejsestop for udenlandsk arbejdskraft og urealistiske vandplaner var blot et par af de emner, formand for Herning-Ikast Landboforening, Sven Agergaard, var omkring i sin beretning på foreningens generalforsamling.

Det var en særdeles langhåret formand, der tonede frem på skærmene fra SAGROs studie i Billund, da der torsdag aften blev blændet op for årets online generalforsamling i Herning-Ikast Landboforening.

Formandens lille stunt med en corona-paryk blev – som det er tradition på foreningens generalforsamlingerne – afløst af sang. Imens flere af de ca. 150 deltagere nød udbragt tapas og øl ude i stuerne, kunne de således lytte til fire elever fra Nøvlingskov Efterskole, der virtuelt gav en smuk start på generalforsamlingen.

Formanden lagde ud med at udtrykke glæde over, at der har været stor respekt om erhvervet, og ligeledes glædede han sig også over, at det trods alt har kunnet lade sig gøre at mødes om mangt og meget via onlinemøderne.

Der har dog også været rigeligt med landbrugspolitiske udfordringer, som foreningen – i lighed med andre landboforeninger - fortsat arbejder med.

En af de aktuelle udfordringer omhandler udenlandsk arbejdskraft.

- Vi har forståelse for, at der skal gøres meget for at stoppe smittespredning, men regeringen mangler grundlæggende forståelse for, at der skal mennesker til at passe vores dyr. Det er derfor totalt uacceptabelt, når der fuldstændig lukkes ned for vores udenlandske medarbejdere, sagde Sven Agergaard og fortsatte:

- Hvis det drejer sig om karantæne, kunne vi så let som ingenting etablere det for vores nytilkomne udenlandske medarbejdere. Det vil man ikke, så der er lukket ned til den 15. april. Jeg ved, at Landbrug & Fødevarer søger at få det ændret, men man har bragt os i en helt urimelig situation, som skal løses nu.

Dybt urealistisk vandplan
En stor del af vandoplandet til Ringkøbing Fjord tilhører medlemmerne i Herning-Ikast Landboforening. Med de nye vandmiljøplaner, som regeringen vil fremsætte, vil foreningens medlemmer blive berørt af store krav om øget reduktion af kvælstof til vandløb og kystvande.

Lige nu har regeringen dog sat Vandplan 3 på pause.

- Det er måske fordi, de har erkendt, at landbruget har forslag til løsninger, der er langt mere effektive end dem, vi kender til i dag. Eller de har erkendt, at de krav, der var i de kendte oplæg, er helt urealistiske, lød det fra formanden.

For at være forberedt på det arbejde, der kan komme i forbindelse med vandplanen, har foreningen sammen med de øvrige foreninger bag SAGRO bestilt analyser, der viser de økonomiske konsekvenser, hvis de kvælstofmålsætninger, der lægges op til, skal realiseres.

- Det er dyster læsning, hvis oplægget bliver en realitet, konstaterede Sven Agergaard.

I oplandet til Ringkøbing Fjord skal der ske en reduktion på ca. 1.000 tons kvælstof pr. år - det vil omsat i kroner betyde en reduktion i indtjeningen på 1.458 kr. pr. ha.

Slusepraksis ved Ringkøbing Fjord skal optimeres
- Det er helt urealistisk, og vi vil derfor sammen med Landbrug & Fødevarer gøre alt, hvad der står i vores magt for at få det ændret. Ringkøbing Fjord er meget speciel, da den økologiske tilstand her er meget afhængig af saltindholdet i fjorden. Her har vi behov for, at slusepraksis optimeres, så der sikres det rette saltindhold i vandet. Herved sikres muslingerne gode levebetingelser, så de kan filtrere vandet for næringsstoffer. Med inddragelse af disse marine virkemidler kan en del af kvælstoffiktionen ske udenfor dyrkningsfladen.

- Vi vil med eksempler vise, hvilke konsekvenser planerne har for os og for samfundet. Findes der ikke en balanceret løsning, vil man langsomt nedlægge vores erhverv. Vi vil derfor gøre alt for at klæde byråd og lokale folketingsmedlemmer på, så de kan kæmpe vores sag. Jeg håber, realismen vil sejre, men I skal vide, at vi er klar til at kæmpe jeres sag, garanterede formanden og tilføjede dertil, at mens landbruget gør, hvad de kan for at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, må man også forlange, at andre der udleder til vandløbene, gør det samme.

- Noget tyder på, at vores kommuner også har en kæmpe opgave foran sig med overløb af urenset spildevand, bemærkede han.

Aftenens program sluttede med et indlæg af formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, der fortalte om den landspolitiske situation.

Vildtskader skal kompenseres
En anden udfordring, som har optaget foreningen i det forgangne år, er de mange vildtskader, som landmændene oplever. For at sætte fokus på emnet har de fem foreninger bag SAGRO nedsat en task force-gruppe.

- Lad mig slå fast, at jeg elsker naturen og dyrelivet, men de landmænd, der lægger ”spisekammer” til, skal også kompenseres for det, der hentes i spisekammeret. Hvis vi skal kunne ændre på tingenes tilstand, er det vigtigt, at vi kan lægge fakta på bordet, fastslog Sven Agergaard.

Han kunne fortælle, at gruppen derfor har fået lavet en rapport, der blev offentliggjort i januar.

- Med mere end 7 mio. kr. i afgrødeskader i Vestjylland viser rapporten med al tydelighed, at der er behov for en indsats.

Task force-gruppen peger på to løsninger, som kan sættes i gang her og nu, nemlig flere store fællesjagter og erstatning for afgrødeskader.

Rapporten forholder sig kun til skader fra hjortevildt. Fremadrettet vil der også blive sat fokus på skader forvoldt af gæs og bæveren.

- Jeg glædes dagligt ved at se, hvordan I medlemmer driver jeres landbrug. Vi tager del i den konstruktive debat i medierne, vi sår faunastriber, vi åbner vores landbrug for skoleklasser, vi holder Åbent Landbrug – tak til værterne – ja tak til jer alle, lød det fra Sven Agergaard.

 

Stort forbedringspotentiale

Af SAGROs regnskabsanalyser fremgår det, at forskellene mellem de bedste og dårligste resultater for svine-, oksekøds- og mælkeproducenter bliver større og større.

- Mange steder er der et kæmpe potentiale for forbedringer. Med en fornuftig udvikling i vores produktionsresultater og et lavt renteniveau har vi som helhed været i stand til at afvikle på vores gæld. Det er positivt, men vi ser dog fortsat mange af vores kolleger ufrivilligt forlade erhvervet, selv om de har en fornuftig effektivitet og indtjening, konstaterede Sven Agergaard i sin formandsberetning.

Han opfordrede derfor til, at de bedre produktionsresultater bliver brugt til at gøre bedrifterne mere økonomisk robuste.

- Det handler om rating. Vi ved, at vores kreditgivere også har stor fokus på vores egenkapital, og mange vil opleve udfordringer ved omlægning af lån. Her kan bankernes vurdering af aktiverne være meget anderledes end den, der blev lagt til grund sidst, der skulle omlægges eller optages lån.

 

 

- Imens andre taler om grøn omstilling og lave klimaaftryk – så arbejder vi for det hver eneste dag, fastslog Sven Agergaard i sin formandsberetning og tilføjede: - Vi skal møde de grønne ambitioner med nysgerrighed – det tror jeg på, at vi stiller os bedst med!

 

Fine regnskaber og genvalg
Efter formandens beretning var der gennemgang af regnskaber. Årets resultat blev 2.896.000 mio. kr. Et resultat, der glædede formanden set i lyset af, at foreningen har en af landets laveste kontingenter.

Alle i bestyrelsen og faggrupperne modtog genvalg. Dog afløser Jes Berg Andersen i SAGROs fokusgruppe Kommunikation Alex Hansen.

Aftenens program sluttede med et indlæg af formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, der fortalte om den landspolitiske situation set fra Axelborg.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere