Lattergasemission er et stigende problem - heldigvis har vi Ytteborg

Udgivet d. 23-01-2023

I planteavl er lattergas den største kilde til landbrugets klimabelastning.

Det ser pudsigt ud, når man tager et kig ud over denne kartoffelmark. Hvide kasser står snorlige i rækker, som havde en landmand forsøgt at få gang i et meget stort (og nemt) spil Tetris. 

Men det er såmænd bare en mark ved Ytteborg, som udfører klimaforsøg for SEGES Innovation. Kasserne bruges blandt andet til at måle lattergasemission fra forskellige afgrøder. 

- Vi laver forsøgene, da der er behov for at dokumentere den faktiske lattergasemission under forskellige dyrkningsforhold og teknikker. Det er nødvendigt med rigtigt mange nationale forsøg, for at belyse den faktiske emission i Danmark og ikke blot stille os tilfreds med en EU-bestemt norm for emissionen. Målet er bl.a. at komme frem til nogle forskellige, dokumenterede håndtag og teknikker, som landmanden kan trække i for at reducere udledningen af klimagasser, siger Sini Lampinen, der er ansvarlig for lattergasforsøgene på Ytteborg. 

Derfor udtog man på Ytteborg i 2022 ca. 7.800 lattergasprøver fordelt i forsøg i vårbyg, kløvergræs og kartofler. 

Lattergas er yderst interessant, fordi den står for en tredjedel af landbrugets samlede drivhusgasudledning. Set i det samlede, globale regnskab har den dog stadig en beskeden andel på 4-6 % af den samlede menneskeskabte klimapåvirkning. Men den er stigende, og også derfor er disse forsøg vigtige.

 

Hvordan laves forsøgene? 

Det mest ryddelige skrivebord på Ytteborg er uden tvivl Sini Lampinens. Hun er typen, der gerne lige retter på ting, så linjerne enten er parallelle eller vinkelrette. Og så elsker hun at gøre tingene både metodisk og effektivt. Det er uden tvivl også en af årsagerne til, at det netop er hende, der står for lattergasforsøgene.

Den slags forsøg kræver nemlig en helt særlig evne til at gøre det samme “hver eneste gang, og også inden for en bestemt tidsramme. 

For at kunne få brugbare data ud af de hvide kasser, der står på markerne, skal man gå den samme rute hver gang, man laver målingerne. Udover arbejdet i felten, er der også en del forberedelse på kontoret med klargøring af udstyr til prøveudtagningen, hvor hver enkelt prøve omhyggeligt skal have label påført og indberettes efter prøveudtagningen, og derfor har Sini Lampinen i sæsonen også et par hjælpere til rådighed. Ligeledes har vejret en betydning for prøveudtagelsen under den første runde ud af fire.

- Jeg nyder at være omhyggelig og struktureret, så prøverne har topkvalitet. Det sætter jeg en stor ære i, siger hun. 

Med hovedvægten lagt i den vestlige del af Jylland råder Ytteborg over enhver tænkelig jordtype. Foruden lattergasforsøgene har Ytteborg forsøg i kartofler, salgsafgrøder og grovfoder, hvilket ikke ville være muligt uden samarbejdet med ca. 60 dedikerede forsøgsværter. Generelt står Ytteborg selv for alt det praktiske arbejde ved forsøgene, fra etablering til høst.

Også de medejende rådgivningsvirksomheder har rådgivere, som udvider vores viden om planteavl. Som f.eks. når SAGRO, anført af Eva Tine Engelbreth, tester hestebønner (som Ytteborg udfører i praksis), så landmænd altid får den nyeste faglige viden inkluderet i den rådgivning, de køber. 

Udover måling i kartofler måler man også lattergasemission fra andre afgrøder. Det kan f.eks. være forskellige gødningsstrategier med både handels- og husdyrgødning i vårbyg, omlægnings strategier af økologisk kløvergræs m.m. Opgaverne stiller specifikke krav til jordtyper, og der måles også jordfugtighed og temperatur ved alle udtagninger, da det er nogle af de forhold, der påvirker resultaterne. 

- De her forsøg er vigtige, for vi må og skal blive klogere på, hvordan man i landbruget kan behandle sine afgrøder, så lattergasudledningen mindskes, men samtidig opretholde et godt udbytte. Og det er simpelthen så fedt at være med til at indsamle data til det, siger hun.

Lattergas bidrager kun med 4 - 6 % af den samlede, menneskeskabte bidrag til drivhuseffekten. Men koncentrationen af lattergas i atmosfæren er stigende - faktisk med 0,25 % hvert år. Og siden siden 1800-tallet er indholdet af lattergas i atmosfæren steget med 20 %. Når lattergas først er udledt til atmosfæren, er den svær at komme af med igen. Man forventer, at hvert lattergasmolekyle har en levetid på omkring 114 år. Og det er blandt andet derfor, at lattergas er cirka 310 gange så kraftig en drivhusgas som CO2.

FAKTA OM LATTERGAS

  • Lattergas har den kemiske sammensætning N2O og bruges også som bedøvelsesmiddel, især af tandlæger og til fødende.
  • Lattergas dannes ved biologiske processer (nitrifikation og denitrifikation) af forskellige mikroorganismer i jorden, og ved at variere dyrkningsforhold og -metoder, kan man finde frem til de mest klimaskånsomme.
  • I planteavl er lattergas den største kilde til landbrugets klimabelastning, og samlet stammer en tredjedel af landbrugets drivhusgasudledning fra lattergas.

FAKTA OM YTTEBORG OG SAGRO

  • Ytteborg er en selvstændig virksomhed ejet af SAGRO, Vestjysk Landboforening og Fjordland.
  • Ytteborg gennemfører årligt ca. 300 Landsforsøg i samarbejde med SEGES og selvfølgelig i samarbejde med planteavlskonsulenter fra rådgivningskontorerne, herunder SAGRO.
  • SAGRO er Danmarks største rådgivningsvirksomhed inden for landbrug målt på omsætning. Med huse i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg rådgiver virksomheden en meget stor del af dansk landbrug.

Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere