Målet er, at alle elever skal på mindst to gårdbesøg

Udgivet d. 17-09-2021

Holstebro Struer Landboforening ønsker et tættere samarbejde med skolerne i området, og det ønske er bestemt gensidigt.

Det siges blandt lærere, at de værste at holde foredrag for er “dem selv”, fordi de er vant til selv at stå for showet og derfor har svært ved at tie stille. Opgaven bliver næppe nemmere, når det danske efterårsvejr viser sig fra en af sine værre sider med blæst og regn.

Alligevel stod Marianne Fløe Hestbjerg og havde et særdeles godt tag i flokken af lærere, som iført regnslag og gummistøvler selv var kommet på skolebænken for at opleve Poppelgrisen fra Hestbjerg. Så kunne de med egne øjne se, hvad man som skoleelev kan lære, hvis klassen tager på gårdbesøg, i dette tilfælde Hestbjerg Økologi.

Arrangementet hed´På med gummistøvlerne´, og var arrangeret af Holstebro Struer Landboforening, Landbrug & Fødevarer, Holstebro Ungdomsskole og Hestbjerg Økologi.

Karen Barfoed, der er forskningsleder, docent VIA University College, og var blandt deltager til arrangementet, og hun kan sagtens se værdien i gårdbesøg.

- Meningsfuld undervisning som f.eks. et gårdbesøg er med til at skabe bedre trivsel, større motivation og bedre relationer til klassekammeraterne. Forskningen viser, at undervisning knyttet til sanselige og kropslige oplevelser har betydning for både hukommelsen og forståelsen for det faglige stof, siger Karen Barfoed.

Den samme oplevelse har Marianne Fløe Hestbjerg der har stor erfaring med at vise skoleklasser og andre interesserede rundt.

-  Det er fantastisk at være med til at udfordre det traditionelle klasselokale og invitere eleverne indenfor i en helt ny læringsarena, siger Marianne Fløe Hestbjerg og tilføjer:

- Det vigtigste for at skabe et spændende og lærerigt gårdbesøg er forventningsafstemning mellem lærer og landmand. På den måde sikres det, at besøget bliver en del af et undervisningsforløb. Det bedste er, når eleverne får en aha-oplevelse, hvor det eleverne har lært på klassen, opleves i en større sammenhæng og pludselig give mening.

20 års erfaring
Når en skoleklasse kommer på gårdbesøg møder de en formidler, der ikke er skolet af en læreruddannelse, men er ekspert på sit eget område. Det er en af styrkerne ved gårdbesøgene. Det mener Anders H. Ørts fra Holstebro Struer Landboforening, der har været involveret i Landbrug & Fødevarers Skoletjeneste i næsten 20 år.

- Min erfaring på området og de tilbagemeldinger vi får fra skolebesøgene viser, at særligt skoleeleverne får rigtig meget ud af et gårdbesøg. At de møder en landmand - eller kvinde, der arbejder med faget, skaber troværdighed og autenticitet, siger han.

Den opfattelse bakker Ann Karina Kjær Rendboe, der er folkeskolelærer på Nr. Felding Skole op om.

- Det kan bidrage til, at eleverne får et indblik i hvor maden kommer fra. Eleverne lærer også noget af at komme ud af huset, og om det at være gæst. Jeg nyder rigtig meget at være på tur med børnene på denne måde, for vi kan få besvaret mange af de store spørgsmål, som vi berører i undervisningen som f.eks. klima og biodiversitet, siger hun. 

Marianne Fløe Hestbjerg (th) i dialog med Stine N. Kristensen, Kristian L. Jensen, der er lærere på Sønderlandsskolen

Forhindringer skal væk
Der er generelt stor interesse for gårdbesøg blandt danske skoler. Omtrent 25.000 børn besøger hvert år gårde over hele landet. Men står det til Holstebro Struer Landboforening skal det tal op, og derfor var lærerne også budt indenfor i varmen til en god snak om, hvordan det kommer til at ske. Det skete blandt andet ved, at lærerne i mindre grupper fik sat ord på, hvad der kan være af forhindringer for besøgene i det daglige.

 - Nogle gange er det noget praktisk, som afholder os. Skemaet skal gå op, og så skal der være styr på transporten, som ikke er gratis, lød det fra en deltager, hvilket der blev nikket till af mange.

Men det er den faktisk flere steder. Mange var nok ikke klar over, at Holstebro Struer Landboforening såmænd også gerne betaler for bustransporten - man skal blot ringe til dem og angive tid og sted.

En ting er dialogen med lærerne - skolelederne skal også med i dialogen, og efter dagens møde fortsætter arbejdet med netop det. “Der er også en kultur, der skal skubbes til,” som Martin Graversgaard, Åben Skole-koordinator i kommunen, udtrykte det. Han ser også “meget gerne”, at målet om mindst to gårdbesøg i hver elevs skoletid bliver en realitet.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Niels Kristian Fruergaard Politisk rådgiver 96 29 66 03 40 80 72 00
Niels Kristian Fruergaard


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere