Om bremselængder, bedstemødre og bæredygtighed

Udgivet d. 22-08-2019

SAGRO holdt dialogmøde om minkbranchens situation med 200 deltagere

Der blev talt om bremselængder, bedstemødre og bæredygtighed, da SAGRO onsdag aften holdt et velbesøgt dialogmøde om minkbranchens situation. Efter jubelår, hvor priserne toppede med 612 kr. per skind, har der nu være flere magre år med faldende priser.

Virksomhedsrådgiver Christian Primdahl SAGRO overraskede nok flere ved at slå fast, at det slet ikke var sundt med så høje priser, for de betød, at uanset hvor dårlig en minkavler, man dengang var, var det stadig muligt at tjene penge.

Situationen er noget nær modsat i dag, hvor selv de dygtigste ikke kan producere til priser, der dækker omkostningerne.

I panelet sad formand for Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, lektor og ph. d. på Designskolen i Kolding, Else Skjold, virksomhedsrådgiver Christian Primdahl, SAGRO, og afdelingsdirektør i Jyske Bank, Per Ørts Vinstrup, der blev introduceret som ”Danmarks modigste mand” for at stille op blandt de pressede minkfolk.

Overophedet produktion

Tage Pedersen erkendte på mødet branchens egen andel i at være havnet i den nuværende situation, fordi produktionen på verdensplan blev fordoblet over fem år på grund af attraktivt høje priser.

Med styrtdykket til omkring en tredjedel af salgspriserne, er det ikke alene avlerne, men også leverandører og hele følgeindustrien, der er ramt.

Udbuddet er dog stadig for stort, samtidig med at efterspørgslen efter luksusprodukter på eksempelvis det kinesiske marked er faldet.

Online salg er især i Kina i vækst, hvilket giver forhåbning om øget efterspørgsel, ligesom nye markeder især i Asien ventes at kunne skubbe på.

 

Slow Fashion og leje-pelse

Else Skjold (herover) gav branchen det sjældne, men store skulderklap, at minkavl netop kan slå på at være langt mere bæredygtig end resten af modebranchen, der ifølge Else Skjold pynter sig med lånte fjer. Det sker for eksempel, når de kalder sig bæredygtige, selvom virkeligheden er, at der kun er enkelt-stykker af en kollektion med eksempelvis ananas i metervaren.

Hvor modetøj af tvivlsom metervare i dag i høj grad ender som affald – i Europa ofte i østeuropæiske lande – er der en trend, hvor tøj af kvalitet – herunder især mink – bliver gensolgt eller syet om. Det er fordi, der netop er tale om råvarer af høj kvalitet, så det kan være bedsteforældrenes pels, der kommer til ære og værdighed igen.

- Almindeligt tøj bruges i gennemsnit seks gange, mens vi ser mink, der holder sig i op til 80 år, sagde hun.

- Minkbranchen har et værdisæt, der er morgendagens værdisæt. Hvor meget dansk produktion af råvarer til tøj foregår i Danmark? I har danske arbejdspladser og producerer til danske lønninger, sagde hun.

Else Skjold er også overbevist om, at tøj fremover vil blive lejet i større omfang, hvilket kan være med til at bane vej for produktion af mere holdbart tøj – herunder pels.

- Gensalgsmarkedet er et af de markeder, der er i størst vækst, sagde hun.

Danmarks modigste mand

Per Ørts Vinstrup (tv.)understregede i sit indlæg, at der i Jyske Banks optik ikke er forskel på minkbranchen og for eksempel møbelbranchen, når det handler om at se på kreditværdighed.

Hans billede er, at bankkunder kan stå tættere på eller længere væk fra en afgrund, og at det vil være godt at rykke lidt væk fra kanten og søge læ ved et læhegn.

- I skal kun investere i noget, der bidrager til nulpunktet og giver et fornuftigt afkast, sagde han, og erkendte i samme åndedrag, at bankerne har været med til skabe noget af problemstillingen i minkbranchen ved at finansiere tvivlsomme projekter og investeringer.

- Men hvis udgifterne er større end indtægterne, bliver vi som bank altid bekymrede, sagde han.

Så det handler om at have egenkapital og likviditet til at stå imod med.

Hans udtryk var, at have bremselængde. Jo mere egenkapital – jo længere tid har man til at reagere.

Per Ørts Vinstrup understregede, at når bankerne vurderer værdierne på eksempelvis en minkfarm, er et lukket produktionsapparat typisk nul kroner værd.

Det fik én af de yngre tilhørere til at sige, at han da så gerne vil købe én af de farme, som Jyske Bank gerne vil have solgt.

Op- og nedture

Christian Primdahl sagde i sit indlæg, at det ikke er muligt for nogen branche at have et stabilt højt prisniveau – og at det samme også gælder med stabilt lave priser.

Det handler om at finde punktet mellem udbud og efterspørgsel.

Christian Primdahl påpegede, at det faktisk er lykkedes de bedste i branchen at reducere omkostningerne år for år, men med de voldsomme prisfald mister selv de bedste 30 kroner per skind med det nuværende prisniveau.

Han opfordrede branchen til at se på mulighed for indtjening i andre driftsgrene.

Tage Pedersen kom med opfordring til banksektoren om at give branchen den credit, at der over et længere perspektiv har været god økonomi i mink. Går man tilbage til 2009 har der så rigeligt været en 5 procents forrentning af pengene, sagde han.

- Se på, at vi er en speciel branche med store udsving. Det vil hjælp os og Jer selv, sagde han henvendt til Per Ørts Vinstrup og de øvrige fremmødte bankfolk og høstede aftenens største bifald.

uddrag fra debatten

Laurits Søndergaard, Holstebro:

Gå i samarbejde med kolleger. Man skal ikke knokle sin nabo ned, men få nogle samarbejder op at stå.

Hans Østergaard, Sunds, ville vide, hvorfor banken ikke sætter renten ned, når minkfarmene er nødlidende.

Per Ørts Vinstrup forklarede, at banker skal tage høje renter, hvis der er en større kapitalbelastning.

Birger Primdahl, Holstebro ville vide, om bankerne tænker politisk og ikke ønsker at blive associeret med minkbranchen. Det afviste Per Ørts Vinstrup kategorisk.
- Men det gør jeres slutbrugere, sagde Else Skjold.

Jacob Hvalkof, SAGRO ville vide, hvilke værktøjer bankerne ville anbefale den bedste tredjedel af kunderne at bruge.  Per Ørts Vinstrups anbefaling var at tage førertrøjen på, se på de aktiver, der ikke handler om mink, herunder muligheden for at sælge jord eller sommerhus, så man opnår større ”bremselængde”.

Lisbeth Arentzen, Jyske Bank

I kan gå andre steder hen end bankerne og finde investorer med en højere risikoprofil.

Erik Bugge Hansen, tidligere formand for Kopenhagen Fur, roste SAGRO og Jyske Bank for gode indlæg, der relaterer til den virkelighed, som minkbranchen står i, mens han havde mere knubbede ord til Kopenhagen Fur om at have været for optimistiske og dermed fået avlerne ud i investeringer og projekter, der ikke var realistiske.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere