Generationsskifte kræver mere end paragraffer – det kræver mod til at spørge

Der er ikke én rigtig model for generationsskifte. Det understreger selskabsspecialist hos SAGRO, Niels Peder Søgaard, som dagligt rådgiver landmænd om at finde den bedst mulige løsning, når stafetten skal gives videre.

”Jeg får engang imellem skudt i skoene, at jeg kun mener, selskaber er vejen frem… Det synes jeg sjovt nok ikke er rigtigt, medmindre det faktisk er det bedste for kunden,” siger han med et smil.

Han pointerer, at mange forhold spiller ind i valget af konstruktion, og at det ikke bare handler om skat og jura.

“Faktorer som familien, bløde værdier, finansiering og SKAT spiller alle ind på den gode løsning. Hvad hjælper det, at der er styr på skatten, hvis det går ud over familierelationer?” spørger han retorisk.

I/S har fordele – men også klare ulemper

I dag anbefaler Niels Peder Søgaard stort set kun interessentskaber (I/S) i tilfælde, hvor der er tale om generationsskifte mellem forældre og børn – og kun i en overgangsperiode på op til fem år.

Fordelen ved I/S’et er blandt andet, at man kan handle til familiepris – som på nuværende tidspunkt vil sige 15 procent under den offentlige ejendomsvurdering i visse tilfælde. Samtidig kan det give mulighed for at trække værdistigninger på fast ejendom ud senere uden at betale skat. Til gengæld hæfter man solidarisk og ubegrænset, hvilket mange finder risikabelt.

”Hvis man har en selskabsform, skal man betale skat af de penge, man tager ud af selskabet. Men til gengæld hæfter man kun for selskabets værdi – forudsat, der ikke er afgivet kaution,” siger Niels Peder Søgaard.

Selskaber giver større fleksibilitet

Selskaber, primært anpartsselskab (ApS), er i dag blevet en af de mest anvendte ejerformer ved generationsskifte. Det skyldes blandt andet, at ejerandele nemt kan justeres, efterhånden som generationsskiftet skrider frem.

”Når først selskabet er stiftet, kan man uden at skulle tinglyse noget ændre ejerandelen. Man kan for eksempel starte med 50/50, og så kan den, der overtager bedriften, få større og større andel hen ad vejen, uden at det er meget omstændeligt,” forklarer han.

De gode spørgsmål gør forskellen

For Niels Peder Søgaard er det vigtigste i rådgivningen ikke nødvendigvis konstruktionen, men kvaliteten af dialogen med kunden. Han lægger vægt på at stille de svære spørgsmål – også dem, der kan virke "dumme".

”I sidste uge stillede jeg eksempelvis en virksomhedsejer spørgsmålet, om vedkommende, der var udset til at drive virksomheden videre, faktisk er den rigtige? Et andet eksempel, hvor vi var langt i processen, handlede om, hvorvidt strategien skulle lægges om,” fortæller han.

Fællesnævneren? Begge virksomhedsejere svarede tak – tak for at turde stille spørgsmålene og skabe klarhed.

”Rygklapper bliver du aldrig, Niels Peder,” lød det fra en af kunderne.

For Niels Peder Søgaard er det netop det, der kendetegner god rådgivning.

”Den følelse, man står tilbage med, når kunderne får en god oplevelse, er så fed,” siger han.

Faktorer som familien, bløde værdier, finansiering og SKAT er vigtige emner ved et generationsskifte.