Har du en plan, hvis svinepesten kommer?

Udgivet d. 26-05-2020

Smittebeskyttelse er alfa og omega – men det er også en god idé at have en nødplan i skuffen.

Tekst: Lilli Snekmose

Før Coronavirus dukkede op i Danmark, grænserne blev lukket og karantæne kom på alles læber, var visse svineproducenter begyndt at give deres østeuropæiske medarbejdere 48 timers lønnet karantæne, når medarbejderen vendte retur fra en ferie i hjemlandet. Det er et nyt udslag af smittebeskyttelse, og ifølge Jens Munk Ebbesen en rigtig god idé. Selvfølgelig er det en omkostning, men på den anden side, så er det en billig forsikring mod den økonomiske katastrofe, det vil være at få afrikansk svinepest slæbt ind i stalden.

Jens Munk Ebbesen er som Landbrug & Fødevarers direktør for veterinære forhold manden, der holder i alle tråde i kampen mod afrikansk svinepest. Og han er ikke ved at fortvivle. Godt nok er sygdommen nu kun 500 km fra den danske grænse, men de danske forholdsregler er effektive, mener han.

Hans gode fornemmelse skyldes især, at det i kraft af det nye vildsvinehegn ved grænsen er lykkedes at få så meget kontrol med vildsvin, at han forventer, at den danske bestand af vildsvin i år bliver så godt som udryddet.

- Vi ved med stor sikkerhed, at der nu kun er omkring 30 vildsvin i Danmark, alle i Sønderjylland. 150 er blevet skudt af udrykningsteams siden 2018. Mange ved de foderpladser, som er anlagt på strategiske steder nær grænsen.

Overvågningskameraer ved huller i hegnet til Tyskland fanger vildsvin, der kommer ind i landet, og fordi de ofte har individuelle farvetegninger, så er der god føling med, at jægerne rent faktisk kommer de fleste til livs.

Foto fra øvelsessituation.

Et udbrud i Danmark

Vågner vi alligevel en morgen op til nyheden om, at et vildsvin i Tyskland eller Danmark er testet positiv for afrikansk svinepest, så vil de svineproducenter, der har forberedt sig, have det bedste udgangspunkt.

- Vores anbefaling er, at man i tide etablerer eller renoverer forrum og får lås på alle døre. Og nu, hvor der bliver tjent gode penge, siger jeg: Byg en klimastald og etabler nogle flere farestier. Mange halter bagefter bygningsmæssigt, fordi vi på 8 år er gået fra 30-32 grise pr. årsso til nu 37-45. Det giver udfordringer med at overholde reglerne om den lovpligtige fravænningsalder, siger Kjeld Askjær, direktør i Svinerådgivningen. 

Med 2-4 sektioner mere bliver det muligt at have overbelægning i en periode, hvis det hele kommer til at stå stille nogle uger, mens myndighederne får overblik over situationen.

Et alternativ til at bygge er at undersøge, om der er tomme stalde i området. Måske vil kommunen give et forhåndstilsagn om, at stalden kan inddrages, hvis dyrene midlertidigt ikke kan komme på slagteri eller eksporteres på grund af et udbrud af svinepest.

- Fra kommune til kommune vil der sikkert være forskel på, om man kan få sådan et forhåndstilsagn, men det er i hvert fald værd at undersøge, mener Jens Munk Ebbesen.

Spredning bremses

I Slesvig-Holsten blev der ved almindelig jagt skudt 17.000-20.000 vildsvin i 2019. Det bremser vildsvinenes spredning til Danmark.

Siden fundet af afrikansk svinepest i det vestlige Polen kun 12 km fra grænsen har Tyskland ved årsskiftet etableret elhegn på en 120 km lang strækning, ligesom der også er sat hegn op mellem Tjekkiet og Tyskland. Da vildsvin i 2018 blev smittet i Belgien, blev der etableret hegn på grænsen til Frankrig. Vildsvin er blevet skudt i det ramte område, og smittespredning er stoppet.

Endnu et eksempel er Tjekkiet, der havde flere tilfælde af smittede vildsvin. Her blev en intensiv jagt sat ind i kombination med effektiv smittebeskyttelse. Efter to års indsats kunne landet derfor sidste år erklæres fri for afrikansk svinepest.    

Fakta

Afrikansk svinepest rammer kun svin, aldrig mennesker.

Svin dør af sygdommen i løbet af 4-10 dage. Når sygdommen til tider bryder ud flere hundrede km fra nærmeste sted med afrikansk svinepest, er det ikke vildsvin, der har flyttet smitten. Det er i stedet menneskelig aktivitet som handel med grise eller flytning af inficerede madvarer, gødning, blod, kadavere eller foder på en måde, så vildsvin i det nye område er kommet i kontakt med smitten.

Fund af afrikansk svinepest i Danmark – uanset om det er et vildsvin eller en besætning, der er ramt – medfører et øjeblikkeligt stop for eksport af grisekød uden for EU. Landet skal i ét år være fri for nye udbrud, før eksporten kan genoptages. Kun Tjekkiet er lykkedes med at komme tilbage på eksportmarkedet efter et udbrud. Det skete, efter at alle vildsvin i landet var blevet udryddet.

I bedste fald vil et udbrud af svinepest i Danmark være bekæmpet i løbet af en måned, vurderer Fødevarestyrelsen. Hvis tilliden til dansk grisekød er tilbage i løbet af 3-4 måneder, kan den økonomiske skade begrænses til et tab på 2 mia. kr., mener styrelsen.

Anmeld risikoadfærd

- Bliver nogen opmærksom på risikoadfærd, så anmeld det til mig. Så kan det gøres anonymt, og det vil jeg anbefale. Ingen skal holde sig tilbage for at komme med advarsler af frygt for ubehageligheder, hvis man lægger navn til anmeldelsen, siger Jens Munk Ebbesen.

Tlf. 3339 4351, jme@lf.dk.

Risikoadfærd

Håndværkere, medarbejdere eller chauffører fra Østeuropa kan have madpakker eller andre fødevarer, hvor virus overlever i svinekødet. Hvis rester kasseres på en måde, hvor vildsvin kan få adgang til det, kan smitten overføres.

Danske jægere, der vender hjem fra vildsvinejagt i Polen eller andre steder, kan have trådt i afføring fra vildsvin eller på anden måde bringe smitte med hjem.

Turister kan have kødpålæg med, som havner i naturen.

Importeret ensilage, wrap af hø og halm udgør en risiko, hvis et vildsvinekadaver med svinepest er røget med i pakken.

Økologisk soja fra Kina, pakket i bigbags og transporteret med lastbil til Danmark, udgør en risiko.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere