"Jeg tror, at jeg ved hjælp af godt landmandskab kan komme tæt på helt at undgå CO2-afgiften"

Det handler om at finde balancen. På den ene side skal landbruget snart betale en CO2e-afgift, og på den anden side er landmænd tvunget til at foretage grønne investeringer. Og det er dén balance, Billund Kommune ønsker at hjælpe landbruget til at finde via ”Projekt Grøn omstilling af landbruget” – i samarbejde med Jysk Landboforening og SAGRO.

- Jeg tror, at jeg ved hjælp af godt landmandskab kan komme tæt på helt at undgå CO2-afgiften, når den indfases fra 2030. Det har det her projekt helt klart hjulpet mig til. Der er selvfølgelig stadig mange uafklarede spørgsmål, men jeg er så godt forberedt, som jeg næsten kan blive, siger Tage Schmidt, som er mælkeproducent ved Grindsted.

Han er en af i alt fem deltagende landmænd fra kommunen. Med hjælp fra bl.a. SAGRO’s specialister undersøges hans bedrifts klimaaftryk, og hvilke tiltag der giver de største CO2e-reduktioner for pengene.

- Landmændene er udvalgt efter, hvilken produktionsform de har, størrelse på deres bedrift og så videre. På den måde er der noget for alle typer landmænd at spejle sig i, så alle forhåbentlig får mere viden om, hvad man konkret kan gøre for at komme helt i mål med den grønne omstilling af landbruget. Det vil i sidste ende gavne klimaregnskabet for hele kommunen, siger Stine Bundgaard, der er politisk rådgiver i Jysk Landboforening og politisk chef i SAGRO.

Den komplekse virkelighed

For at blive klogere på bedrifternes klimaaftryk, bruger man bl.a. ESGreen Tool, som er udviklet af SEGES. Med det i hånden er det muligt at se, hvilke tiltag der giver mest klima for pengene.

- Bovaer kan flytte meget, men det bringer os bestemt ikke hele vejen. Vi skal også se på den optimale udnyttelse af foderet, dødelighed og andre ting, som vi lidt gammeldags kan kalde ”godt landmandskab”. Det betyder helt klart også rigtig meget i den her sammenhæng, siger Tage Schmidt.

Planteavlen har færre knapper at skrue på

En anden deltager er Hjortlund Landbrug, som udelukkende er planteavl. De driver 750 ha med 215 ha kartofter samt korn og frøgræs og ca. 10% brak. De har også brugt ESGreen Tol, og her blev de lidt overraskede, da de så klimaregnskabet.

- F.eks. at 20% af klimabelastningen kommer fra lavbundsjorden. Dvs. at 20% af klimabelastningen kommer fra 2,5% af arealet. Det er alligevel voldsomt, siger Henrik Sørensen, der i praksis er driftsleder på gården.

På gården dyrker man allerede pløjefrit – ikke decideret conservation agriculture, men også det vil give lidt til klimaregnskabet. EN anden anbefaling er også at køre halm ud på markerne, men her er Hjortlund Landbrug et rigtig godt eksempel på, at klimaregnskaber er mere komplicerede, end hvad man umiddelbart skulle tro.

- Lige nu bytter vi os til brug af jord hos vores naboer mod til gengæld at levere halm til dem. Hvis ikke vi gjorde det, var vores naboer tvunget til at købe halm andetsteds, og det kunne f.eks. være i Polen. Så hvad der ser godt ud på papiret for vores egen bedrift, er ikke altid godt for planeret, siger Henrik Sørensen.

Desuden ville de på bedriften være tvungen til at skulle købe op til 310 ha jord, fordi de med kartoffelproduktion er tvunget til et yderst varieret sædskifte. Og i dagens marked er det ikke så ligetil – den gennemsnitlige pris var sidste år lige knap 200.000 kr. pr. ha.

Hvad er anbefalingen så?

Begge deltagere i forsøget anbefaler andre landmænd at komme i gang med at se på klimaregnskabet. Hos Hjortlund Landbrug producerer overvejende kartofler, og her forventer de, at klimaregnskaber med tiden bliver et krav hos f.eks. kartoffelmelsfabrikkerne. Det er endnu ikke et krav, men det efterspørges.

- Det efterspørger de også på kartoffelmelsfabrikken. Særligt fabrikkens større kunder vil gerne kende klimaftrykket pr. kg stivelse. Det er ikke et krav at dokumentere det, men jeg vil da ikke blive overrasket, hvis det engang blev det. Det samme er gældende for banker og realkreditinstitutter, når man skal omlægge lån, siger Henrik Sørensen.

Hos mælkeproducent Tage Schmidt er anbefalingen også om at komme i gang.

- Jo før, du kommer i gang med det her, jo hurtigere kan du opsamle data på din egen produktion. Det betyder, at du vil have et bedre og bedre grundlag at træffe beslutninger på. Investeringer i grøn teknologi er dyre, så man skal have styr på detaljerne, når man gør, forklarer han.