Knydedyb: "Beregningerne stemmer ikke overens med det, man observerer"

I dag bliver Vadehavets opland delt op i fire områder, hvor man regner med, at hvert område kun påvirker det havområde, det ligger tættest på. For eksempel laves alle indsatser i oplandet til Knudedyb kun for at forbedre tilstanden netop dér.

Men Vadehavet er særligt, fordi vandet hele tiden udskiftes og blandes bl.a. på grund af tidevandet.

- Derfor giver det fagligt ikke nogen mening at opdele oplandet – det burde i stedet ses som ét samlet område. Ikke mindst fordi man observerer cirka de samme klorofyl-niveauer i alle fire dyb hen over året, siger Kåre Flye-Andersen, der er næstformand i Jysk Landboforening og medlem af Kystvandrådet.

Han henviser til, at hvis det gav mening, at hvert opland kun påvirker sit eget ”dyb”, burde man kunne se forskel i mængden af alger (klorofyl). For eksempel får Juvre Dyb langt mindre kvælstof end Knudedyb – faktisk kun 10% af det, som Knude Dyb modtager– og derfor burde der være færre alger. Men målingerne viser, at algeniveauet er stort set ens i alle fire dyb – og nogle gange endda lavere i Knudedyb, på trods af en større tilførsel fra Knudedybs opland.

Det samme gælder, når man sammenligner Grådyb og Juvre Dyb. Grådyb bliver belastet otte gange mere med kvælstof end Juvre Dyb, men har ikke højere algeniveau.

- Alt tyder altså på, at vand og næringsstoffer blandes mere, end myndighederne regner med – og at de fire områder i virkeligheden hænger sammen. Det vil altså sige, at beregningerne ikke stemmer overnes med det, man observerer. Og hvis en regnemodel ikke passer med det observerede, bør den laves om, siger han.

Hvorfor har man så regnet helt forkert?

Med den nuværende regnemetode ser Knudedyb ud til at være det mest belastede område i Vadehavet – men det skyldes ikke nødvendigvis virkeligheden i naturen, som anført ovenfor. Det handler nemlig om den måde, man beregner algeniveauet og dermed indsatsbehovet på.

Syd for Fanø måler man hvert forår høje mængder af alger (klorofyl), og fordi man i Vadehavet bruger en særlig metode, der lægger vægt på de højeste målinger (den såkaldte 90-procent-fraktil), giver det et skævt billede af indsatsbehovet.

Metoden burde tage højde for de lokale forhold. Det er nemlig sådan i Vadehavet – og især i Knude Dyb – at der i det tidlige forår ofte kan forekomme kortvarige, høje algekoncentrationer, som påvirker beregningen markant. Jysk Landboforening mener derfor, at metoden overvurderer behovet for N-reduktioner.

- I andre kystområder i Danmark anvendes sommermiddel-metoden, hvor man beregner gennemsnittet af målinger fra maj til september, hvilket giver et helt andet og langt mere stabilt billede af algeniveauet. Så lige nu arbejder vi stenhårdt på at få vores bekymringer hørt, siger Kåre Flye-Andersen.

Metoden er aftalt i EU og bruges derfor i både Danmark, Tyskland og Holland – men den bliver kun brugt i Vadehavet og ikke i andre danske farvande.

- Sammen med Spiras arbejder vi på at se nærmere på beregningsmetoden. Lige nu fylder den her sag næsten alt i min kalender, for det er ikke fair over for de landmænd, der står til at blive uforholdsmæssigt hårdt ramt. Det er klart, at vi vil forfølge alle mulige spor for at hjælpe dem, siger han.