Mest at være positiv over på SAGROs økonomikonference

Udgivet d. 06-02-2020

Opfordringer til at gå efter specialafgrøder

- Dyrk special-afgrøder.

Det er den korte udgave af, hvad afdelingsleder i SAGRO Økonomi & Strategi, Jakob Hvalkof konkluderer ud af de tidlige regnskaber for 2019, som SAGRO har gennemgået sammen med andre rådgivningshuse.
Det er således afgrøder som raps, kartofler og rajgræs, der bidrager positivt til planteavlernes resultat af primær drift, der lígger 192.000 kroner højere end i 2018. En tendens til øget specialisering præger tallene. Det skal dog tages med det forbehold, at der er tale om en gruppe planteavlere, der dels er geografisk spredt, og som typisk er meget velkonsoliderede. De har blandt andet prioriteret at vente med at sælge, og det er lykkedes dem at sælge på et godt tidspunkt efter høst.
Omkostninger til løn og øvrige kapacitetsomkostninger er fulgt med et stigende udbytte. Resultatet for 2019 er bedre end 2018, men overskuddet dækker i store træk landmandens arbejdsindsats til en normal timeløn. Tallene viser ifølge Jacob Hvalkof desuden, at det ikke er nogen guldgrube at eje jord.
- Det vil undre mig, hvis jordpriserne stiger generelt, siger Jacob Hvalkof. Lokalt vil der altid være muligheder for udsving.

 

Voldsomme udsving

Den høje pris på svin er resultatet af situationen med svinepest i Kina, slog virksomhedsrådgiver Christian Primdahl fast. Han gennemgik noteringen over de seneste ti år og konstaterede, at udsvingene er blevet langt mere markante. Uanset driftsgren er resultaterne efter finansiering steget historisk meget. Grenene er delt op i søer 7 kg, 30 kg, integreret, slagtesvin og FRATS.
Alle grupper havde i 2018 resultater, der lå nær eller under nul.
2019-regnskaberne viser gennemsnitlige resultater for grupperne mellem 2,4 og 4,5 mio. kroner, med den integrerede produktion som topscorer.
Det er tydeligt, at det primært er prisstigningerne, der har skabt de gode resultater. Det er ligeledes entydigt, at de svinebønder, der har den laveste fremstillingspris stadig er dem, der laver de bedste resultater.
Bytteforholdet med afregningspriser, der ligger over 10 års-gennemsnittet, har sammen med relativt lave priser for foder også spillet positivt ind. Den positive situation i 2019 har  betydet, at der bliver investeret og vedligeholdt mere end de foregående år, samtidig med at der afvikles på gælden.
Alt i alt ser Christian Primdahl optimistisk på 2020 dog med det opmærksomhedspunkt, at effektiviteten ikke er øget væsentligt, så det alene er  de aktuelle priser, der gør forskellen.

Fokuser på hvad din bundlinje skal være

Den positive fremgang for mælkeproducenter på 150 tkr. for konventionelle og 500 tkr. for økologer skyldes i høj grad øget dækningsbidrag i marken, hvor de konventionelle er steget 1.500 kr./ha og økologerne 1.800 kr./ha.

 

- Men et resultat på lidt over 1 mio. kr. og en afkastningsgrad på ca. 4 % inkl. ejerløn for en gennemsnitlig mælkeproducent, er det reelt nok til at bringe dem i den situation, de gerne vil være, spurgte virksomhedsrådgiver Jens Kock Hansen.
Han mener, der skal mere til, for at der er likviditet til at betale langsigtede skattebetalinger, privat, reinvestering og afdrag. Der er investeret for 1,2 mio. kr. for konventionelle og 0,9 mio. kr. for økologer, hvilket gør, at kassekreditten udvides. Den udvikling er udfordrende, da billig gæld byttes til dyr gæld. Budskabet fra Jens Kock Hansen er, at hver enkelt skal fokusere på, hvad deres mål for bundlinje og afkastningsgrad skal være, for at de kan bringe sig selv i den ønskede situation, hvor der likviditet til at betale langsigtede skattebetalinger, privat, reinvestering og afdrag.

En kinamands chance

Tallene for minkavlerne var forventeligt ikke jublende positive. Med skindpriser, der ligger tæt på eller under fremstillingsprisen, er det naturligvis svært at skabe overskud. Dækningsbidraget er således faldet fra 385.000 kr. til 172.000 kr. i gennemsnit på de 19 regnskaber, der er med. Det giver i gennemsnit et negativt resultat på en mio. kroner,  marginalt dårligere end 2018.
Minkavlerne har skåret kraftigt ned på kapacitetsomkostningerne for at imødegå prisfaldet. Her er de samlede omkostninger reduceret med omkring 800.000 kroner. Oveni er der politiske strømninger, der taler mod pelsdyravl – både fra nogle af de store modehuse, ligesom Holland og Norge forbyder produktion.
- Vi har dog stadig politisk medvind i Danmark, hvor produktionen er langt større, siger Christian Primdahl.
Skind udgør en væsentlig del af den dansk eksport, og branchen har derfor en vigtig position. Hvordan situationen i Kina vil udvikle sig, er ikke til at forudse. 95 procent af verdens skindproduktion runder Kina enten til produktion eller som produkter. Faldet i produktion ventes dog at få en ende, så efterspørgslen – og dermed priserne vil stige. Det vil også være nødvendigt, da mange avlere reducerede antallet af mink i 2019 – et værktøj, der ikke kan tages i brug i år, da der ikke er mere at reducere på.

Se power points fra konferencen

Power points fra alle indlæg kan findes her.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere