Ny mælk til klimabevidste forbrugere blev en kort og stormfuld succes

Udgivet d. 14-04-2020

Den nye minimælk fra Kroghsminde ved Ølgod måtte hurtigt sættes på pause.

Tekst: Lilli Snekmose, redaktør

ØLGOD – Midt i marts var Jens Krogh en glad mand. En gammel drøm om at kunne synliggøre, at han gør en masse for klimaet, var endelig blevet virkelighed. Naturmælk og Løgismose sendte en helt ny mælk på markedet – mælk fra Kroghsminde, et CO2-neutralt landbrug.  En mælk, som gav den klimabevidste forbruger et bedre valg.

Men produktionen blev indstillet næsten med det samme. Ikke fordi den ikke slog an! Naturmælk fortæller om udsolgte hylder og masser af genbestillinger på den nye mælk, der kunne købes i Netto, Føtex og Bilka.

Nej, fejlen var, at Naturmælk fik skrevet, at mælken var en ”klimamælk”, og kritikere mente, at det kunne vildlede forbrugerne til at tro, at mælken i sig selv – og ikke bedriften - er klimaneutral.  En medarbejder ved den grønne tænketank, Concito, kaldte det ”en ommer”.

Og det bliver det så, fortæller Jens Krogh, der også er formand for Naturmælk. Nu er der intens dialog med Salling Group, der ejer de tre supermarkedskæder, om, hvordan mælken kan komme tilbage på hylderne efter den første ”korte og stormfulde succes”.  

Kroghsminde har aldrig lagt skjul på, at bedriften er blevet CO2-neutral ved at investere i grøn energi, nemlig en vindmølle og et biogasanlæg, som er positivt for klimaregnskabet. Men kritikerne mener ikke, at det tæller med, når man taler om landbrugets klimabelastning.  

 

Jens Kroghs klimatiltag siden 2012 (i uddrag)

  • Større selvforsyning
  • Nye energirigtige cirkulationspumper
  • Regulering af dæktryk ved markkørsel
  • Gårdbiogasanlæg
  • Øget fodereffektivitet
  • Forlænget laktation, - færre ungdyr
  • Transport med lastbil i stedet for traktor
  • Køb af el-minilæsser

Fakta om Kroghsminde

140 årskøer.
380 ha, mest med græs, men også salg af korn, majs og lucerne
Hertil græsningsaftale i Varde Ådal 125 ha, som afgræsses af kvier og stude.

Kroghsminde er CO2-neutral.
En typisk mælkeproduktion udleder mellem ½-1,5 kg CO2 pr. liter mælk leveret til mejeriet, når kulstofbinding og evt. energiproduktion medtages.

Foreløbigt højdepunkt

Som klimapioner har Kroghsminde opnået, at det samlede klimaaftryk ikke alene går i nul – omregnet er udledningen af CO2 pr. kg mælk så langt nede, at den faktisk er under nul, nemlig 0,12 kg CO2 pr. kg produceret mælk.

Derfor var det nye mælkeprodukt et foreløbigt højdepunkt i en lang udvikling, hvor hans bedrift bid for bid er blevet mere klimavenlig.

I 2012 udarbejdede han sammen med sin rådgiver, Erik Kristensen fra Økologirådgivning Danmark, sin første klimahandlingsplan. I årene efter blev der sat flueben ved rigtig mange klimatiltag. Se oversigten.

- Alle tiltagene var win-win. De var gode for klimaet, og de fleste var gode for min økonomi, fortæller Jens Krogh.

En ko bliver aldrig CO2-neutral

Metangasserne fra køer er en naturgiven ting, og en ko bliver aldrig CO2-neutral. 50 % af gårdens CO2 belastning kommer fra køernes vomforgæring. Når et kvægbrug som Kroghsminde alligevel lykkes med at blive CO2-neutralt, så er som nævnt på grund af grøn energiproduktion. Men også kulstofbinding i sædskifter og læhegn trækker i den rigtige retning.  Energiproduktionen og kulstofbindingen tilsammen mere end ophæver den CO2-belastning, der er fra mælkeproduktionen.

- Vi er blevet CO2-neutrale ved at ændre på tingene. Det vigtigste er at gøre noget andet i morgen, end du gjorde i dag, mener Jens Krogh.

Den store, enkeltstående nyskabelse, der er kommet på Kroghsminde, er det gårdbiogasanlæg, der blev etableret i 2015. Det pynter i klimaregnskabet, fordi dybstrøelse og gylle kommer ud som et bedre slutprodukt, og den afgassede gylle har været med til at hæve udbyttet på markerne.

På den grønne gren?

Jens Krogh vil videre, og nye mål er sat. Kroghsminde skal producere sit eget foder, så det bliver muligt at droppe den klimabelastende, importerede soja.

Der skal dyrkes hestebønner og lupin, og kvaliteten af græsensilagen skal højnes. Foderet skal først og fremmest være dansk!

Andre mål handler om at reducere antallet af ungdyr, at hæve køernes livstidsydelse og at forlænge køernes laktation, samtidig med at foderforbruget omlægges.

Ikke nogen let kabale at få til at gå op, men det vigtige er at afsøge, hvor langt man kan gå, uden at det samtidig rammer økonomien.

- Jeg har både klima og min egen økonomi i tankerne, når jeg prøver at tænke anderledes. Jeg tror mange af os har godt af at overveje, om ikke 100 ha med spidskål eller brødhvede kan være en bedre idé end at udvide med 100 køer.

Hvem får gevinsten?

Kritikken af den nye mælk viser, at det er svært at få anerkendelse for de klimaforbedringer, landbruget indfører, mener Jens Krogh.

- I dag bliver vi ikke honoreret for at gøre en indsats. Det er ikke synligt nogen steder. Der er ikke engang positive ord fra samfundet. Når man nu kan redde regnskov i Sydamerika ved at købe regnskovscertifikater, så var det måske mere nærliggende at støtte et klimaneutralt landbrug i nabolaget?

Erik Kristensen griber ideen:

- Ja, det ville skabe interaktion mellem landmænd og forbrugere. Det ville blive en fælles bevægelse, hvor man var sammen om at gøre noget, og forbrugerne kunne vise deres vilje til at understøtte lokale, grønne tiltag!

Ideen er hermed givet videre…

Det er energiproduktion og kulstofbinding i markerne, der opvejer belastningen fra husdyrproduktionen. Se herunder.

Forbrugerne var ret vilde med den nye minimælk fra Kroghsminde i Ølgod.

Men lanceringen gik skævt, fordi Naturmælk brugte ordet "klimamælk". Den nye mælk er ganske rigtigt produceret på et CO2-neutralt landbrug, men det gør ikke mælken klimaneutral, siger kritikerne.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere