Snegle er mega ØV - men vi bliver klogere

I alle gode fortællinger optræder der på et tidspunkt en skurk. Sådan er det også i denne beretning om, hvordan Morten Bjerre og hans planterådgiver Niels Holmgaard vil lure naturen nogle hemmeligheder af, så det bliver muligt at dyrke 470 ha uden brug af harve og plov.

I det her afsnit møder de en forhindring, de ikke havde forudset! Små bitte snegle. I voldsomt store antal – slimede og sultne!

Sneglene optræder, hvor der i september blev sået 100 ha hvede i marker, hvor græsdækket efter frøgræshøsten stadig var intakt.

Vintersæden kom fint op af jorden, men sneglene lå på lur.

Snegle æder nyspiret korn

- Vi har aldrig før haft det problem her på gården, fortæller Morten. I nogle områder har sneglene ædt alt, andre steder måske kun 5 %. Det vil give et tab, men jeg vurderer, at 70 % af planterne står rimeligt. Det er mega øv, men vi må vente og se til 1. april. Jeg tror, vi kommer til at så noget om, konstaterer Morten, der trods ærgrelsen tager det hele ret cool.

- Nu skal vi ikke gøre det værre end det er. Det her bliver en fin hvedemark. Og hvis man ikke er villig til at risikere noget, lærer man aldrig noget, siger han.

- V skal huske, at vi er gået til kanten, for det al den laveste jord, vi har sået på i år, tilføjer han.

Meget vil nu afhænge af vejret. Bliver det tørvejr og frost, tager det livet af sneglene. Fortsat varme og fugt vil gøre problemet værre…

Morten Bjerre og Niels Holmgaard giver nu heller ikke sneglene hele skylden. På de lave arealer har den mængde regn, der allerede nu er faldet, druknet større områder i nogle af markerne, og Mortens erfaring fra tidligere siger ham, at det var også sket, hvis afgrøden var etableret helt traditionelt.

Snegleproblemet er ikke et lokalt fænomen – mange døjer med snegle i år, fortæller Niels.

Da sneglene dukkede op, blev der to gange spredt sneglekorn, men det har kun dæmpet angrebet.

Hairpinning

I år var der en ekstraordinær stor mængde frøgræshalm tilbage på markerne, og den planlagte halmstrigling blev desværre først udført, efter der var faldet regn. Det gjorde, at halmen klumpede lidt efter striglingen, og ved såningen lykkedes det ikke alle steder at skære igennem dette lag, så hvedekernerne kunne komme ned i jorden. I stedet er de havnet i en lomme af vissen halm. Det kaldes hairpinning, og det har hæmmet eller hindret en ordentlig spiring.

- Det er helt vildt med den halmmængde. Det er, som jeg siger: Vi prøver virkelig grænser af, siger Morten - helt uden ærgrelse. Så stor er hans nysgerrighed efter at lære nyt.

Godt nyt

På positivsiden tæller, at der er rigtig godt styr på ukrudtet i de nyspirede hvedemarker. Niels Holmgaard vurderer, at der ikke bliver brug for yderligere græsukrudtsbekæmpelse på over 50 % af hvedemarkerne, udover den nedvisning, der er sket med glyfosat inden såning.

- Ja, kemimæssigt har vi ikke været ude at bruge penge, bekræfter Morten.

I det hele taget er efteråret en rolig periode.

- Siden vi lettede såmaskinen i september, har vi kun været i marken to gange med sneglekorn. Det eneste vi skal nu, er at nedvisne frøgræsstubbene, fortæller han.

Hvedeplanterne, der ikke er spist af snegle, har etableret et dybt rodnet.