Tag gødning fra de rige og giv til de fattige

Udgivet d. 02-05-2018

På den måde opnår man størst effekt af at graduere gødningstildelingen på en mark, lød det tirsdag på temadag i Hammerum om præcisionsjordbrug.

Omkring 50 landmænd, rådgivere og teknikere kom for at blive klogere på muligheder og udfordringer i præcisionsjordbrug. I Anders Rahbeks maskinhus står redskaberne - alle med computerteknik og gps.

Tekst: Lilli Snekmose

Målet med at bruge større præcision i jordbruget er at få et større output ved et uændret input. Altså et større udbytte - men med samme indsats.

Men hvad skal princippet for omfordeling af gødning være for at få mest effekt? Er det mon de stærke eller de svage planter, der giver bedst respons på mere gødning?

Det var et af mange emner, der blev vendt på en temadag om præcisionsjordbrug i Hammerum hos landmand Anders Rahbek. Rahbek er sammen med 19 andre landmænd med i et pilotprojekt, som skal afdække mulighederne for at gøre præcisionsjordbrug til et virkemiddel i den målrettede regulering af landbruget.

Torkild Birkmose fra SEGES var den faglige autoritet, der forsøgte at rydde al tvivl om princippet for tildeling af bordet. Hans fremstilling dokumenterede, at responsen er stor, hvis der tildeles ekstra kvælstof til markens tynde områder, mens responsen er lille, hvis kvælstof tilføres områder, hvor afgrøden i forvejen står kraftigt.

Kend marken - og gør undtagelser!

Rådgiveren fra SEGES slog altså fast, at man skal reducere gødning til ”de rige” og øge tildelingen til ”de fattige”.  

Men det er en vigtig forudsætning, at man kender sine marker. Derfor skal det være en undtagelse fra ovennævnte hovedregel, at der ikke skal gives ekstra kvælstof til områder med strukturskader, langs hegn, i foragre og i områder med dårlig fremspiring, snegleangreb osv.

Alle andre svage områder skal til gengæld have en hjælpende hånd.

Frølund Agro

Anders Rahbek var vært ved temadagen, og han fortalte om det arbejde, ikke mindst hans to markmedarbejdere gør, for at være mere præcise i alle funktioner. Der arbejdes benhårdt med farmtracking, der tages gylleanalyser (bedriften har meget husdyrgødning) og beregnes gylleeffekt - og der er sat tid af til at udarbejde præcise tildelingskort.

Jens Peder Pedersen fra SAGRO er planterådgiver for Anders Rahbek og dybt engageret i arbejdet med præcisionsjordbrug. For ham er det uomgængeligt at starte med at få helt styr på, hvad husdyrgødningen indeholder. Analyser giver ofte store overraskelser, og det betyder meget, hvis man tror markeffekten er 70-75 %, men den reelt kun er 54 %. Og den viden er afgørende for, hvor meget dyr handelsgødning, man får brug for.

Han anbefaler varmt SEGES’ nye webapp, der også tager højde for betydningen af vejret under udbringning.

Skal der arbejdes seriøst med præcision i jordbruget, mener Anders Rahbek, at man som tommelfingerregel skal bruge 5 timer ekstra pr. 100 ha, men så er der også tænkt præcision hele vejen rundt, og data er sammenholdt med den virkelighed, der findes i marken. Det sidste har stor betydning. Hvis data fx viser en stor mængde biomasse et sted på marken, så er det afgørende at vide, om det er afgrøde eller bare rapgræs, der dækker hele bunden!

Du kan  i næste udgave af Grobund læse mere om Anders Rahbek og Jens Peder Pedersens arbejde med omfordeling af gødning og andre områder inden for præcisionslandbrug.

Anders Rahbek er inkarneret John Deere-fan - se skiltet!

Fakta

 

3 gode grunde til præcisionsjordbrug

  1. Der har aldrig været billigere hardware til formålet
  2. Der er gratis adgang til data, fx Cropsat
  3. Generelt er digitaliseringen nu så fremskreden, at alting snakker sammen
Fakta

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Jens Peder Pedersen Jens Peder Pedersen Planterådgiver 76 60 23 35 51 20 84 57


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere