Flere vil høste fordelene ved præcisionsjordbrug

Udgivet d. 27-06-2022

Det mærker SAGROs planterådgivning, som er i gang med at kontakte en liste med mere end 50 landmænd, som har fået vakt interessen for at få mere output for et uændret input


Præcis timing, geografisk præcision og præcis dosering, opnået ved brug af digitale data og ny teknologi. Det er essensen af præcisionslandbrug.

- De fleste landmænd er drevet af en faglig nysgerrighed, og det er tydeligt, at den nye mulighed for at udnytte præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder har givet mange det sidste puf til at kaste sig over graduering, terminaler, satellitbilleder, filtyper og så videre, fortæller planterådgiver Jens Kristensen. Han er en del af SAGROs præcisionsteam, der er klar til at hjælpe landmænd i gang.

Præcisionslandbrugsordningen frigiver arealer, der ellers skulle være sået efterafgrøder i. Det er med til at tage trykket af spidsbelastningsperioden ved høst, og giver luft til at optimere sædskiftet i en mere økonomisk retning. 

En af de sidste barrierer i forhold til udbredelsen af præcisionsjordbrug er teknologien. Heldigvis er teknologien blevet nemmere at gå til, både ved skrivebordet, når der skal laves tildelingskort, og i marken når udstyret skal stå sin prøve.

Graduer også ved såning og sprøjtning

- Nu håber vi, at præcisionsjordbrug vil sprede sig til andre discipliner end blot kalkning og gødskning, som mange allerede er fortrolige med. Er man lykkedes med at graduere gødning, kan næste skridt være at kigge på marksprøjten eller på gradueret udsædsmængde, vurderer Jens Kristensen. 

Både vækstregulering og svampebekæmpelse kan med fordel gradueres. Målet er at afsætte samme koncentration af sprøjtemidlet på bladene. Ud fra satellitbilleder bestemmes markens biomasse. I områder med høj biomasse øges dosis, og i områder med lav biomasse sænkes dosis, forklarer han.

- Det er kun fantasien, der sætter grænser, og har du for eksempel tænkt på at graduere sneglegift eller kalium til kartofler, så tøv ikke med at tage fat i din planterådgiver, lyder hans opfordring.

SAGROs præcisionsteam rykker også meget gerne ud med dronen og laver højtopløselige billeder af marker. 

- Dronebilleder er specielt interessante i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse, her findes værktøjet ”Thistle Tool”, som kan identificere rodukrudt i en høstmoden afgrøde, fortæller Jens Kristensen. 

 

Jens Peder Pedersen, planterådgiver, SAGRO: ”Jeg ser gødningsplaner, hvor der bliver overgødsket med op til 40 kg N i vårbyg. Det er 800 kr. pr. ha, som er smidt lige ud ad vinduet. Det undrer mig, at der ikke er flere landmænd, der for længst er gået i gang med superpræcis tildeling af gødning, kalk og pesticider. Landmændene har grejet, og præcisionsjordbrug kunne have været udbredt allerede for 20 år siden.”

Fremtidens markfolk er dem, der har lært datastyring, mener Jens Peder Pedersen. Jesper Egegaard Nielsen, Højvanggård, har ikke haft ekstra investeringer for at komme i gang med præcisionslandbrug. Teknologien fandtes allerede på maskinerne.


En helt ny arbejdsrutine

Præcisionsjordbrug betyder helt nye rutiner.

- Alt skal foregå efter tildelingskort, og det kræver, at man skaber sig nogle gode vaner i arbejdet med gårdens data. Som driftsleder er man nødt til at være foran, for det er ikke sikkert, at man samme dag kan hente de helt aktuelle data, få dem bearbejdet og gjort dem klar på terminalen i traktoren, forklarer Jens Peder Pedersen, der også er en del af præcisionsteamet. 

- Langt de fleste vil opleve, at teknikken driller, og her er det lysten, som skal bære én igennem, tilføjer Jens Kristensen.

Start med at undersøge, hvad der kan lade sig gøre med bedriftens maskinpark. Derefter er sparring og rådgivning vigtig, og det er nødvendigt med oplæring i det program, man vælger at lave tildelingskortene i. 

Blind tillid duer ikke

Satellitbilleder kan ikke vise hele sandheden. Man risikerer at blive snydt af foragre, skygger og ukrudt. Den slags skal redigeres med menneskehånd og med udgangspunkt i den virkelighed, landmanden kender, fordi han har et indgående kendskab til sine marker. 

 

Vil være blandt de bedste – derfor præcisionsjordbrug!

GØRDING – Højvanggård ApS ved Gørding vil være med i front med at udnytte gødning, pesticider og såsæd bedst muligt.
I februar var hele mandskabet på marksiden – i alt 9 mand – samlet til opstartsmøde hjemme på bedriften med planterådgiverne Jens Peder Pedersen og Erik Helbo Bjergmark fra SAGRO.
- Det varede 4 timer, og der var bare ro! Folk fulgte helt koncentrerede med, fortæller Jesper Egegaard Nielsen, der driver Højvanggård sammen med en bror og en nevø. 
Jesper Egegaard Nielsen er så heldig at have et mandskab, der er topengageret i at få satellitkort, systemer og maskiner til at spille sammen.
-  Jeg har folk der sidder og roder med det hjemme om aftenen, fortæller han.


Ikke bare ratholdere

- Hos os er der ingen, der bare er ratholdere. De vil have udfordringer, og det er medarbejderne, der presser på. Hvis jeg vil blive ved med at have dygtige folk, så skal vi udvikle os i en meget mere teknologisk retning, siger Jesper. 
Han er overbevist om, at Højvanggård skal overleve på at være blandt den bedste femtedel af de danske bedrifter. Det lader sig kun gøre ved at gøre brug af data og indføre præcisionsjordbrug, mener han. 
- Der er penge i kun at bruge den rette mængde af kvælstof og pesticider. I min optik handler det om at gøre arbejdet ordentligt! Og rent klimamæssigt, er det også bedre, understreger han.
Kan man dokumentere, at man virkelig holder hus med sit kvælstof, får man lov at slippe med lidt færre efterafgrøder.
- Det er en god sidegevinst, siger Jesper.

Hvad er gevinsten?

Jens Peder Pedersen er ikke bleg for at sige, at der kan være 1.000 kr. pr. ha at tjene, hvis man graduerer sin tildeling af kalk, gødning og pesticider. Men der vil være store forskelle fra bedrift til bedrift, alt afhængig af hvor stor variation i markerne, der er at rette op på. 
Jesper Egegaard Nielsen har i et par år brugt GPS-styring ved tildeling af kalk. Fra i år gradueres også gødning og pesticider. Er der bare sparet 200 kr. pr. ha, så er det mange penge på 1.000 ha, siger han. 
Jan Hansen, der er gårdens markmand, melder klar til at lave præcisionssprøjtning for svampe. Men det stopper ikke der.
- Næste år vil vi også bruge tildelingskort ved såning, forudser Jesper. 

 

Alt markarbejde er bygget op omkring brug af data. I princippet kan intet udføres uden brug af kort, konstaterer markmand Jan Hansen.

FAKTA

  • Højvanggård driver 1.600 ha med foder til egen og to andre bedrifter. Desuden er der salgsafgrøder i form af raps, hvede og rug. 
  • Der er i alt 15 medarbejdere, heraf 8 i marken. Der drives også maskinstation fra Højvanggård. 
  • I øjeblikket er der 700 køer, men i år går byggeriet af et stort nyt barmarksprojekt til 1.500 køer i gang. 
  • Staldanlægget er efter planen klar 1. februar 2023.

Sådan får du lov at reducere efterafgrødearealet:

  • Afgrødernes kvælstofbehov på markniveau skal fastlægges. Få hjælp af din planterådgiver. 

  • Benyttes husdyrgødning, skal der foreligge en analyse fra hver gylletank. 

  • Den brugte gødningsspreder skal kunne tilføre positionsbestemt kvælstof med sektionskontrol, autostart/stop og have kantsprederudstyr. Der skal arkiveres en as-applied fil (en fil, som viser den faktiske kørsel og tildeling i marken) i det rigtige filformat.

Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere